Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/11

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
3

der vel let kan give Udseende af megen Læsning, men ogsaa røber Spor af liden Grundighed, thi den Grundige læser kun i een Bog og skriver kun paa eet Papir ad Gangen. Ved Siden af Bordet staaer en lille, sort, udpolstret Stol paa et Odderskindstæppe og ligeoverfor et Fortepiano, over hvilket et stort Portrait af Bethowen er ophængt, omgivet af en 6 à 7 smukke Meerskumspiber. Ved den tredie Væg staaer hans Bogreol, fyldt med Pragtudgaverne af de danske, tydske, franske og engelske Digtere, nogle æsthetiske og philosophiske Bøger og en stor Række af gamle Classikere. Men hvortil denne Omstændelighed, vil man sige? ja jeg mærker ogsaa, at den hjemlige Hyggelighed, der griber En ved at træde ind i et godt oplyst, godt opvarmet, elegant Værelse, der tyder paa en intelligent og smagfuld Beboer, har bragt min Snaksomhed paa Gang og ladet mig glemme det Vigtigste, vor Helt — Høllo.

Høllo laa udstrakt paa sin Sovedivan, indsvøbt fra øverst til nederst i en Slobrok, der gav ham et phantastisk, uformeligt Omrids. Han befandt sig i dette Øieblik i denne Sløvhedstilstand, hvor Følelsen har sit frie Spillerum, ja endogsaa tager Phantasien til Hjælp for at give alle søde Ønsker Realitet og smigre vor begjærlige Forfængelighed — kort, han