god Bog, for Faders Bibliothek indeholder kun gammelt Stads, som man har læst saa tidt."
"Ja jeg har rigtignok en ny Bog herude, en af disse Digtsamlinger der udkomme i Millionvis ved Juletider, men jeg vil ikke svare for at den indeholder noget Godt."
"Ja hent den blot!"
Wilmot bragte nu en temmelig tynd, elegant udstyret Bog, som han rakte Frederik. Denne læste Titelbladet: "Nogle Digte" og bemærkede, at han havde seet den meget gunstigt recenseret i flere Blade, derpaa bladede han lidt omkring i den, men standsede pludselig og læste sagte. "Hør, Wilmot, det var ikke smukt af Dig. Disse Digte ere saamæn af Dig. Jeg kjender dette her; det har jeg engang læst paa Dit Skrivebord."
"Aa, maa jeg faae Bogen," udbrød Frida og greb i sin Ivrighed Wilmots Haand.
"Ja gjerne, hvis De vil", svarede den unge Forfatter rødmende.
Nu begyndte Frida først at slaaes lidt med sin Broder for at faae Bogen, derpaa læste de Begge op paa een Gang af den, medens Wilmot, for at gjøre Værket fuldendt, nu og da corrigerede Begge.
Efter Bordet trak Frederiksen Wilmot hen i en
