altsaa Intet i Veien, men ah! nei jeg vil ikke regnes ind under den Kategori, man kalder Præster."
"Hvorfor ikke det," spurgte Adjuncten og lagde Avisen tilside.
"Ja jeg maa bede Dem at erindre," svarede Høllo smilende, "nulla regula sine exceptione, udlagt paa Dansk, "mine Ord vedrøre ikke Dem," men jeg maa forresten sige Dem, at vor Geistlighed jo nu er saadan, at en Præstekjole næsten brændemærker En."
"Vil De udtrykke Dem lidt mere specielt," sagde Spindler lidt fornemt.
"Jeg har kun kjendt een Præst, der nogenlunde fortjente dette Navn, meget faae, der vare taalelige, men hele den øvrige Flok har kun været drabelige Studeprangere, visne Bogorme, der ansee deres Bibliothek for deres Menighed, elendige Hyklere eller intriguante, kolde, egoistiske Mennesker; ja jeg vil ikke sige, hvad jeg mener."
"Det er ogsaa bedst, De tier stille," svarede Madam Spindler forbittret og tog sig en Priis, "det er ikke altid, at Galskab finder sin Undskyldning i Ungdom."
"Hvad synes De da, bedste Frue? I Søndags var jeg i Kirke; da Præsten gik ned fra Talerstolen, efterat have holdt en blomstrende Tale, sagde han ganske frit til Klokkeren, saa at jeg og Flere hørte
