Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/52

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
44

den menneskelige Sjæl, denne tro og trøstende Fører gjennem Livets ofte kummerfulde og elendige Labyrinth — intet bestemt Haab, der kan blænde og skuffe, men en blid, ubestemt Anen, en frydefuld Venten paa Fremtiden, denne salige Følelse, der hæver os over Jordlivets Jammer og leder os som en lysende Stjerne til Gud.

Som det bedste Bevis paa Høllos Stemning i den Tid kan tvende Breve til hans Onkel tjene, som just ere komne os ihænde.


Kjøbenhavn den 7 Juni.

Hr. Onkel!

Jeg veed ikke rigtig, hvad De mener, naar De den 1ste Juni kun sender mig 30 Rbd., som om det skulde være nok til min Indflytten her og til Bestridelsen af mine Udgifter til 1ste Juli. I saa Tilfælde maa jeg beklage Dem; De har da et meget daarligt Begreb om hvad en Student kan forbruge i Kjøbenhavn. Jeg har efter en Uges Forløb ikke een Skilling; det er derfor temmeligt nødvendigt, at De med første Post sender mig nogle Penge. Dersom De saaledes, som De gjorde i Foraaret, vil svare mig, at jeg maa spare, fordi mine Rentepenge ikke taale slige Udgifter, da vil jeg bede Dem om at forskaane mig for slige