Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst
49

kan kjende mig her?" mumlede han og tog nysgjerrig Pakken, stak den i Lommen og gik under bestandig Grublen, hvo denne sælsomme Vanvittige vel kunde være? hvorfra han kjendte ham? og hvad han havde meent? Saasnart han kom til Roeskilde, gik han op paa sit Værelse paa Postgaarden, lukkede Døren af, brød Seglet og læste paa nogle indlagte Papirer følgende:




"Din Bedstefader, Agent Hasle, var en Ungdomsven af min Fader, Capitain Breiner; senere knyttede fælleds Interesser dem endnu nøiere sammen. Min Fader hentede paa sit Skib de Varer, der hjemme bragte Din Bedstefader hans Rigdomme; han foer ikke for ham, men var snarere hans Compagnon; de boede sammen og da Moder tidligere var død, førte de samme Huusholdning. Fra min første Barndom af blev jeg af de to Fædre betragtet som Maries, Hasles eneste Datters Brudgom og det var de Gamles Plan, at deres Sønner efter denne inderlige Forbindelse skulde fortsætte, hvad de saa heldigen havde begyndt. Jeg var næsten altid med Fader ude paa Reiser og var i mit 19de Aar saa dygtig en Sømand, at jeg efter hans Død kunde overtage Førelsen af hans