"Hvad er det for en Lieutenant?" spurgte Sophie nysgjerrig.
"Kjender Du ikke ham? den nydelige Lieutenant, vi have faaet deroppe i de to Qvistværelser? Det var derfor, at der blev malet og lavet saa pænt i Stand i Sommer. Du kan troe, det er en Knastens Een! sikke nogne Arme, sikken'et Bryst og sikke nogne Been! naa — jeg siger ikke mere. Men der er da ogsaa deiligt deroppe, og Du almægtige Gud, hvor han kan gjøre Jav!"
"Hør Margrethe, Du er vist Kjærest med Lieutenanten?"
"Er Du tosset, Tøs? — See nu er hun strax jaloux — Nei, min Pige, saa fede Stykker falder der nok ikke af til os." Og nu begyndte begge at fnise omkaps, indtil Sophie fortsatte:
"Du skal forresten tage Dig i Vare for den Sytøs, der boer paa det andet Qvistværelse ved Siden af Lieuteuanten. Hun er luun, kan Du troe. Jeg kjender hende godt; hun syer hernede hos Etatsraadens, og vil Du troe, at hun nogensinde lukker sin Mund op til os Tjenestepiger — nei hun gaaer os saamæn ganske spansk forbi uden at mule eller mæle. Og naar hun saa kommer ud i Kjøkkenet, saa beder hun
