Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/179

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

165

"KONEBAADEN"S UDFORDRINGSSANG


Jeg faar vel et kort Liv,
Du, som er den vældige.
Jeg, som er den lille Aandemaner!
Dræb mig nu
Og røv min Sjæl!
Jeg forældreløse
Er jo saa ufarlig …
Derned og Syd paa …

Derned og Syd paa …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Livet var vel det eneste.
Jeg holdt af;
Derfor søgte jeg Livskraft
I en Hund, jeg skabte til Kvinde
Og tog til Kone.
Derfor magter du ikke Død
Over mig,
Der tog Hund til Kone …
Derned og Syd paa …

Derned og Syd paa …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Lær Visdom af Ynglingen,
Du forældede gamle!
Sjæle røvede du,
Saa du til sidst savnede Mennesker
Og maatte stjæle Svigersønner …
Derned og Syd paa …

Derned og Syd paa …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Jeg undsaa mig i Begyndelsen
Til Sangkamp!
Jeg var en ung Mand,