172
EN SJÆLERANERS SAGA
havde dræbt hendes Mand og Forsørger; og han brød ud i høje Veklager over Ilisimartoq og begræd hans Død.
Men Igsiavik, hans Broder, gik hen til ham og sagde:
"Og saa dræber vi dig, hvis du ikke straks holder op med dine dumme Veklager."
Da tav Isângassoq, thi Igsiavik var hans ældre Broder. Derpaa skar man alle Leddene over paa den myrdede for at hindre Sjælens Hævn. Hovedet puttede man i en Fangeblære, slæbte det op til en Bræ og lod det falde ned i en dyb Spalte; thi saa mægtig var Ilisimartoq, at man var bange for ham, selv efter at Liget var sønderlemmet.
Og man fortæller, at mange, der siden kom forbi den Bræ, hørte Raab dernedefra.
Saa stor var hans Magt, og derfor var Menneskene bange for at lade ham leve …
Fortalt af
Nukarajua,
der indvandrede til Vestkysten for c. 15 Aar siden for at lade sig døbe sammen med sin Slægt.
