Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/63

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

49

MOSES


Det er sen Aften. Taagen ligger over Fjældene, og Maanen, som ikke kan bryde rigtig igennem Skyerne, lyser dæmpet over Landet, der er saa ufattelig skønt i sit vilde Øde. Fjældene ruger om os; det er, som om de med et stille Smil ser ned over det Smaakravl, der farer af Sted for deres Fødder....