68
KOGLERIER FRA GAMLE DAGE
lede ned, og Kæmpen fik travlt, men ikke et Ord mælede han.
Pludselig begyndte det at synge i den Kobberem, der holdt "Langsom" fastbunden til Husstolpen; med en saadan Fart løsnede den sig i Sving om Stolpen.
Saaledes slap "Langsom" fri og styrtede ud af Huset, nøgen som hun var. Udenfor løb hun lige paa "Let", der ogsaa var nøgen, og de flygtede nu sammen, alt hvad de kunde.
Med eet hørte de Susen bag efter sig; Lyden kom nærmere og nærmere.
Da de vendte sig om, saa de deres Bukser komme flyvende gennem Luften. De tænkte blot, at det kuude være rart at have dem paa, og straks sad de om deres Lænder, uden at de havde standset deres Løb.
Saaledes kom ogsaa deres Støvler flyvende gennem Luften, og lidt efter deres Pelse; og saa var de igen fuldstændig paaklædte.
Paa deres Vej kom de til et Hus og gik derind. De traf en gammel Mand, hans Kone og deres Børn. Man satte et lille Fad for dem, for at de kunde spise.
"Aa, spis det endelig ikke op;" bad de, "vi har haft det i mange, mange Aar, uden at det er sluppet op."
Det var noget sødt noget, som mindede om Honning.
Saa spiste de ganske lidt af det og skød Fadet fra sig; derpaa tog de Afsked og løb videre.
Det var Bier i Menneskeskikkelse, de havde besøgt.
Da de igen kom til et Hus, standsede de. Udenfor stod der en Kvinde, og hun bad dem gaa ind.
Inde i Huset var der lutter Kvinder; paa Briksen laa der noget, man havde dækket med Skind, men de kunde ikke blive kloge paa, hvad det var. Husets Beboere var meget alvorlige. Den Kvinde, som havde bedt dem om at komme ind, satte nu et lille Fad for dem og bad dem om at spise; det mindede om Indholdet af en Rypekro.
