Spring til indhold

Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/84

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

70

KOGLERIER FRA GAMLE DAGE


inden de gik ind; men de gad dog ikke vente, til det blev tørt, og kravlede ind, som de var.

Derinde lagde slet ingen Mærke til dem; de havde ikke spist i saa lange Tider, at der nu kun var Skygger tilbage af dem. Saa gik de ud igen og fandt en Gryde. Den var fuld af Sælsuppe, og oven i Suppen havde der samlet sig et tykt Lag Fedt; de stak nu begge Fingrene ned i Gryden og slikkede noget af den fede Suppe i sig. Det gjorde dem atter synlige.

Saa gik de ind igen, og "Langsom"s Moder vaagnede ved deres Komme; hun rejste sig fra sin Soveplads og bad dem lægge sig.

"Hvorfor er jeres Klæder saa vaade?" spurgte Moderen.

"Aa, vi har haft vort "maanedlige"", svarede de.

Næste Morgen rejste de atter tilbage til Atanikerdluk.

Inden ret længe giftede baade "Let" og „Langsom" sig med to Mænd, der ligesom de selv var store Troldmænd.


* * *


De to Kvinder var forlængst blevne gamle, da "Langsom" en Morgen vækkede "Let" og sagde:

"Jeg har haft en Drøm!"

"Saa fortæl mig den!" svarede "Let".

"Jeg drømte," fortalte saa "Langsom", "at jeg skal dø tre Gange, før jeg faar Hvile i min Grav. Man fortalte, at Frelseren ikke vilde tage mig til sig, fordi jeg havde givet mig saa meget af med Trolddom."

Denne Historie gik nemlig for sig, dengang man var ved at indføre Kristendommen i Grønland.

Men "Langsom" gik det, ganske som hun havde drømt.

Hun blev syg og døde.

Da man skulde sy Ligskindene om hende, begyndte pludselig hendes Aarer at svulme, og snart levede hun op igen.

Saaledes gik det hende ogsaa, anden Gang hun blev syg og døde.