Side:Unge Mennesker.djvu/148

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

aftenvisiter.


han saá sig sky om i Værelset. Han havde en Fornemmelse, som om han var bleven spyttet i Ansigtet, og nu var bange for, at nogen havde sét det.

Saa faldt han tilbage og laa og stirrede op i Loftet uden at kunne tænke. Men med ét fór det gennem ham: »Det er s’gu godt skrevet! Saa klart, saa lidt fruentimmeragtigt.« 


Unge Mennesker 142.jpg

— 142 —