Denne side er blevet korrekturlæst
kærlighed.
— — Han bøjede sig ned og kyssede hende. Hun havde under Fortællingen flyttet sig tæt op til ham, og han kunde mærke, hun rystede.
Han begyndte næsten at fortryde, at han havde fortalt Historien; han havde ikke beregnet, at den vilde gøre saa stærkt et Indtryk.
Saa saá hun op mod ham med taarefyldte Øjne og spurgte:
»Johan, vær ærlig. Sig mig, vilde du kunne trøste dig, hvis jeg døde?«
Hendes Øjne søgte Svaret paa hans Læber; og han maatte sé til Siden for at undgaa hendes Blik.
Han strøg hende ned over Haaret og svarede:
»Men lille Julie, hvor kan du spørge —? Vi to — ikke du? — vi vil være raske og leve rigtig længe sammen.«
Men i det samme han havde sagt det, sank Julie sammen og brast i Graad.
— 56 —
