Side:Unge Mennesker.djvu/99

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

»en famille« 


smaa rasende Glimt i hendes Øjne, og han selv var trykket af Misstemningen.

Ved Desserten, hvortil Holm havde drukket megen Sherry, sagde han pludselig over til Foersom:

»Fru Nielsen her hører til de Damer, der faar et Barn hvert Aar. Det er s’gu en Frugtbarhed, der maa være yndig for Manden.« 

Foersom forsøgte at smile, Nielsen lo skrattende; men Fruen bed Læberne sammen, og Foersom ventede, at hun skulde have slaaet Holm. Men hun blev siddende rolig, med Ansigtet bøjet dybt ned over sin Tallerken, mens hun skar et Æble i smaabitte Stumper.

»Min lille Mand er i godt Humør!«  sagde Laura og smilte over til ham.

Efter Bordet blev der røget i Kabinetet. Fru Holm tændte en Cigaret; men Fru Nielsen vilde ikke ryge.

»Hvorfor vil De ikke ryge i Aften — De ryger jo ellers altid?« spurgte Holm hidsigt.

Han havde selv taget en Cigaret og stod med Futteralet overfor hende.

»Fordi jeg ikke er oplagt.« 

»Skab Dem nu ikke. Dér — tag den!«


— 93 —