56
HØJERE END ALPERNE —
men Hjærtet det har ingen Ro.
Gudinden var paa sin Hylde,
Men Hjærtet det har ingen Ro i Firenze.
Italien er som et Tryllespejl,
paa alle Kanter Gudinder.
Selv Middelhavet skinner
af Skønhed, som gaar under Sejl,
mens Formiddagssolen rinder.
Men Hjærtet det har ingen Ro i Firenze.
Da mødte han ikke mange Skridt fra
Gæstgivergaarden »De hundrede Byer« uventet
den lille Pariserinde fra Maaltiderne. Hun
var alene, og han blev saa forskrækket, at
han tog Hatten dybt af og bad hende modtage
de Violer, han gik med i Haanden. Og da
hun stivnede og rystede paa Nakken, rakte
han atter Blomsterne ud imod hende.
Forgæves! Og han kyssede dem og kastede dem
fra sig. Og hun bad ham skælvende dreje
om Hjørnet ind i den trange Sidegade,
hvorhen hun selv fulgte ham, mens hun med et
uroligt Blik til alle Sider forsikrede sig om at
være ubemærket.
Den Eftermiddag spaserede de sammen i Bobolihavens sollyse Gange, der var overvævede med Skygger af Laurbærtræernes Grene. De hørte en Springvandskumme idelig strømme, og Fuglene, som blev pludselig tavse til Tider. De talte om Paris og Foraaret i Paris, om Boulogneskoven og Champs Elysées og om
