Side:Valfart.pdf/85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

75

SIENA — ROM.


Og stadig dette sure Spørgsmaal: »Finder De det smukt?«
Intet finder den gamle Ungkarl smukt
uden Kvinderne, som han beundrer
modløst og paa Afstand.
»Thi en Embedsmand i Italien,« siger han til mig,
»maa være meget forsigtig og ikke vække Skandale.«

Han bad mig vise ham de Kvinder, som jeg ikke selv søgte.
Det var en Palmesøndag . . .
Men hvad vedkommer mig en Embedsmand,
der er bange for Skandalen?

Aa det var en Palmesøndag,
og der var meget koldt i Gaderne.
Men jeg gik ind i Kirkerne,
og alle Vegne uddeltes Palmegrene
smaa, tørre Kviste, med smaat, stedsegrønt Løv.
Op hver Gang jeg husker paa disse Palmer og denne Palmesøndag,
husker jeg paa Siena og de unge Kvinder dér.
Smukt klædte,
alle med en Væxt som Prinsesser og Hertug­inder
og med mørke Øjne, fulde af Fare,
knælede de ærbødigt paa Kirkegulvene
og modtog af Præstens Haand
de signede Grene.