Denne side er blevet korrekturlæst
78
SIENA — ROM.
sagde han og holdt mig fast i Kjolefligen som Disciplene Herren.
»Jeg er til Herrens Tjeneste,
sig kun frem — dica pure! —
Vil Herren, at jeg skal vise Vej i Byen?«
Da han langt om længe begreb mig,
blev han forbauset — skuffet . . . men sagde tjenstligt:
»Cento cerini"«
Hundrede Tændstikker!
Jeg af købte min Toscaner
to hundrede Tændstikker,
og jeg lovede at anbefale ham til min Ven, Jærnbaneinspektøren,
en Embedsmand, der frygtede for Skandalen.
Og han saa paa mig med et bedrøvet Blik
og slap mit Frakkeskøde.
Cento cerini! Hundrede Tændstikker!
Armod, Usselhed, Vanære . . .
det stakkels fattige Italien —
en Dag vil det tændes i lys Lue.
Hundrede Tændstikker. Cento cerini!
