Sikken voldsom trængsel og alarm

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Peter Faber, 1848
Komponist Adolf Müller
Ogg Lyt her


Wikipedia-link Sikken voldsom trængsel og alarm

Melodien[redigér]

Melodien tilskrives ofte Emil Horneman eller tekstforfatter Peter Faber selv - i andre kilder fremgår det kun at komponisten er ukendt, eller at der er uenighed om, hvem der har skrevet melodien. Sikkert er det dog at melodien er taget fra det østrigske tryllespil Der böse Geist Lumpacivagabundus fra 1833. Tryllespillet er skrevet af Johann Nestroy og dets melodier er skrevet af Adolf Müller, som dermed også er ophavsmanden til melodien til "Sikken voldsom trængsel og alarm". Der er dog nogle små ændringer fra den tyske til den danske version. F.eks. går den sidste tone i takt 7 op på et h i den tyske version, ikke ned på et e som i den danske. Mest markant er det, at et længere mellemstykke er taget ud. Mellemstykket lå i den tyske originalversion mellem versets afslutning og omkvædet - altså mellem melodistykkerne som på dansk lyder "tænk dem bare under indkøbspris" og omkvædet "pris, pris, pris, pris, pris (osv.)". Om disse ændringer er foretaget af tekstforfatter Peter Faber selv, eller om han har fået hjælp af komponist Emil Horneman (som også skrev melodier til Peter Fabers tekster "Dengang jeg drog afsted" og "Højt fra træets grønne top") er til gengæld uvist.
Udover komponist var Emil Horneman i øvrigt nodeforlægger, og han udgav sangen med klaverakkompagnement på sit forlag Horneman & Erslev.

Teksten[redigér]

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær.
Og hans værker spredes vidt omkring,
takket være Hornemann og Bing!
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli'r fler og fler.
Selv min lille bly forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
Gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag'ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidligt op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk'nen ikke du'r,
thi så får man sig en lille lur.
Lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur.

Op ad dagen går man byen rundt,
trækker vejret lidt, det er så sundt.
Alle folk er i den nye stads,
men om aftnen er der fint kalas.
Gud velsigne den, som først opfandt
det at lege jul og give pant.
Unge pige, lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at - før jeg dør -
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul