Spring til indhold

Solen ler så godt og mildt

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Jeppe Aakjær, 1908
Komponist Thorvald Aagaard, 1927
Ogg Lyt her



Solen ler så godt og mildt,
den stryger Sæden frem,
lokker ud den lyse Filt
om Bøgebladets Bræm -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.

Solen duner Knøsens Kind,
gi'r Rugen blanke Knæ,
varmer Lammets myge Skind
i Digets Søndenlæ -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen over Hjemmets Dør går brave Hjerter næst.

Solen er så elskovsfuld,
den favner Jorden bred,
kysser Lærkens spæde Kuld,
så Duggen triller ned -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Sol på Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest.

Solen tænder Blomsterblus,
hvor Engen før var grå,
Iris og Ranunkulus
og Brudelys ved å -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen ved en Brudgoms Barm hun skænker skønnest Fest.