Solen ler så godt og mildt
Klik for at forstørre | |
Navn | |
Forfatter | Jeppe Aakjær, 1908 |
Komponist | Thorvald Aagaard, 1927 |
Ogg | Lyt her
|
Solen ler så godt og mildt,
den stryger Sæden frem,
lokker ud den lyse Filt
om Bøgebladets Bræm -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.
Solen duner Knøsens Kind,
gi'r Rugen blanke Knæ,
varmer Lammets myge Skind
i Digets Søndenlæ -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen over Hjemmets Dør går brave Hjerter næst.
Solen er så elskovsfuld,
den favner Jorden bred,
kysser Lærkens spæde Kuld,
så Duggen triller ned -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Sol på Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest.
Solen tænder Blomsterblus,
hvor Engen før var grå,
Iris og Ranunkulus
og Brudelys ved å -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen ved en Brudgoms Barm hun skænker skønnest Fest.