Tak for din Daad
1: Tak for din daad!
Du vidste udvej og du vidste råd:
Fremad går vejen mod hæder og ære,
"fremad" bestandigt vort løsen skal være.
Dansken skal sejre og fjenden skal fly!
Fremad, fremad, fremad paa ny!
2: Tæt som en regn,
kuglerne faldt mellem grøfter og hegn.
Ikke dig sligt københavnerne skrækked',
Lysten det ildne' og modet det vækked',
Fremad de gik mod det dræbende bly.
Fremad, fremad, fremad paa ny!
3: Mangen en ven
Rejste sig aldrig fra stævnet igen
Alle dog segned', i døden de glade;
thi de gik op til hin store brigade,
og deres forrige chef Olaf Rye
Så de, ja ham så de påny!
4: "I har fortjent
pladsen i havde ved mit regiment.
Her skal i samles med tapre soldater,
og eders tro regimentskammerater.
høre vor stemme som lyder fra sky:
Fremad, fremad, fremad paa ny!"
5: Tapper og brav,
nævnes du skal som den danske zuav.
Mindet skal lyde på folkenes tunge,
Skjalden begejstret din hæder skal sjunge.
Rygtet skal flyve fra by og til by,
Fremad, fremad, fremad paa ny!
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |