Vafþruðnismál

by anonym

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil, hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.

Frigg kvad:
Held din Bortgang, held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due, naar du, Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.

Foer da Odin Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom, Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.

Odin kvad:
Hil dig, Vafthrudner! Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide, om viis du er
eller alt-vidende, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvilken Mand er det, som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.

Odin kvad:
Gangraad jeg hedder, min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab - vidt jeg vandred -
venter jeg af dig, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvi vil da, Gangraad! fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil, hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.

Odin kvad:
Ringe Mand, som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.

Vafthrudner kvad:
Siig mig, Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Hest hedder, paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.

Odin kvad:
Skinfaxe han hedder, som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv
du vil Kundskab lade kjende -:
hvad det Ørs hedder, som østfra drager
Nat over naadige Magter.

Odin kvad:
Rimfaxe han hedder, paa Himlen
drager Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Aa hedder, som mellem Jætter
og Guder Grund deler.

Odin kvad:
Ifing hedder Aa, som mellem Jætter
og Guder Grund deler;
aaben hun rinder gjennem alle Dage,
ei kommer is paa Aa.

vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad! -- da paa Culv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Slette hedder, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.

Odin kvad:
Vigrid hedder Sletten, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder;
hundred Røster holder den hver Led -
slig blev dem Sletten tilmaalt.

Vafthrudner kvad:
Bravt har du svaret; bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort skal i Hal vi vædde,
Gjæst! - udi god Kundskab.

Odin kvad:
Siig mig da først - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det:
Hveden mon Jord og den hvalte Himmel
kom, du kloge Jætte!

Vafthrudner kvad:
Af Ymers Kjød blev Jorden skabt, og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes Hjerneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.

Odin kvad:
Siig for det andet - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det:
Hveden Maane kom, over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?

Vafthrudner kvad:
Mundilfare han hedder, er Maanes Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.

odin kvad:
Siig for det tredie, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden Dag farer over Drot og Folk
saa og Nat med Næde?

Vafthrudner kvad:
Delling han hedder, er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr;
Ny og Næde skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal.

Odin kvad:
Siig for det fjerde, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hveden Vinter kom og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?

Vafthrudner kvad:
Vindsval han hedder, han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.

Odin kvad:
Siig for det femte, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer var Thursens Fader,
og Fa'r-Fader Aargelmer.

Odin kvad:
Siig for det sjette, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hveden Aurgelmer kom blandt Jætters Ssnner
først, den fremvise Jætte?

Vafthrudner kvad:
Faa Elivaager Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.

Odin kvad:
Siig for det syvende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fik Børn den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?

Vafthrudner kvad:
Under Thursens Arm tro de der voxed
Mø og Mand sammen; Fod med Fod
fødte for Jætten sexhovedet Ssn. -

Odin kvad:
Siig for det ottende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hvad først du mindes og fremmest veed, thi alvis er du, o Jætte!

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre, før Jord blev til,
da var Berggelmer baaren;
det mindes jeg først, da Jætten, hin frode,
blev i Baad bænket.

Odin kvad:
Siig for det niende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hveden kommer Vind, over Vove farer,
aldrig den selv man ser.

Vafthrudner kvad:
Hræsvelg han hedder, ved Himlens Rand
sidder i Ørns Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der, Vinden kommer,
over alle Mænd.

Odin kvad:
Siig for det Tiende, da alt hvad times
Guder du veed, o Vathrudner!
hveden kom Njord blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.

Vafthrudner kvad:
Vanehjem skabte ham vise Magter
og gav ham Guder til Cidsel.
Ved Aldrenes Ende atter han kommer hjem til vise Vaner.

Odin kvad:
Siig for det Ellevte, da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd paa Thun . . . . . . . . .
mødes hver Dag i Dræbning.

Vafthrudner kvad:
Alle Einherjer paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare, fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.

Odin kvad:
Siig for det Tolvte, hvi alt hvad times
Cuder du veed, o Vafthrudner!
om Jætters Runer og alle Guders
du det Sandeste siger.

Vafthrudner kvad:
Om Jættens Runer og alle Cuders
kan jeg Sandt sige;
ni Verdner saae jeg, nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve, naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?

Vafthrudner kvad:
Liv og Livthraser lønlig mon leve
i Hoddmimers Holt;
Morgen-Dugg til Mad de have,
af dem Ætterne avles.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?

Vafthrudner kvad:
Eneste Datter Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal, naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer, over Hav haste?
viise fare de vide.

Vafthrudner kvad:
Trende Flokke - over Torp de falde -
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?

Vafthrudner kvad:
Vidar boer med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?

Vafthrudner kvad:
Ulv skal sluge Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad mælte Odin i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?

Vafthrudner kvad:
Ingen det veed, hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.