Vi, som er født i hyttens ringe ly

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Thøger Larsen, 1927
Komponist Thorvald Aagaard
Ogg Lyt her



<poem> Vi, som er født i Hyttens ringe Ly, vi rykker frem mod Livets rige Gry; vi føler det med Tak: vor Far og Mor har skænket os den hele nye Jord.

  Vor Far og Mor 

har skænket os den hele nye Jord.

De stred og har saa mangt et Offer bragt, at bane Vej for os mod Lysets Pragt den Sol, som gylden over Dagen staar, den kalder op til Vækst og Folkevaar,

  den gylden staar 

og kalder op til Vækst og Folkevaar.

Vi kommer nu fra Spade, Høvl og Tang med Sjælen fyldt af Rigdom, Haab og Sang. Et bedre Land, en bedre Jord skal gro af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro;

  ja, alt skal gro 

af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro.

Vi, som er født, hvor lavt man Bjælken drog, saa hævet Hoved stundom Panden slog, vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op, vil se vor Jord en Gang fra Bakkens Top,

  fra Bakkens Top, 

vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op.

Om født paa Slottets Puder, Hyttens Straa, ser Barnet lige nøgent mod det Blaa, og Himlen smiler ens til høj og lav, og Lys og Fryd er alle Hjerters Krav.

  Hos høj og lav 

er Lys og Lykke hele Hjertets Krav.

Vi klager ej, om Roser ej blev strøet paa Vuggen, da vi var til Verden født; jo dybere vor Rod i Jordens Muld, des mer er Himlen høj og underfuld. Med Rod i Muld vi gror mod Himlen, høj og underfuld.


Og vi vil aabne Dør og fjerne Slaa og søge Sang og Straaler i det blaa; er Sjælen stænget, aabner vi dens Bur og nøjes ikke med en halv Kultur. Vi kræver klart i Slægtens Evneskat vor fulde Part.

Men naar vi højt og ser vi viden om vi husker til vor Død, hvorfra vi kom, vor Far og Mor, vor Barndoms simple Kaar, hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar,

  de simple Kaar, 

hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar.

Thi det er Liv for Hjerte som for Hjem at spænde Evner og at vinde frem, og højnes sundt vor egen Trang og Tarv, vi øger hele Slægtens Fædrearv.

  I Trang og Tro 

mod større Lykke Livets Træ skal gro.

<poem>