Wikisource:Politik om brug af billeder

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Hvad siger dansk lov?[redigér]

Ved brug af billeder gælder den almindelige ophavsret, specielt §1 til og med §4:

Bekendtgørelse af lov om ophavsret:

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, med de ændringer, der følger af lov nr. 407 af 26. juni 1998.

Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

  • 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
  • 2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn, eller
  • 3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Den praktiske brug af billeder[redigér]

For at kunne vise et ansigt rigtigt på en skærm skal ansigtet være minimum 50 firkanter højt. Deraf følger, at personer i hel figur helst skal være 400-500 firkanter høje, for at man kan se øjnene rigtigt. På tegninger kan man undersøge stregtykkelsen og på den måde få en ide om, hvor meget man kan formindske uden at stregerne forsvinder.

Se også[redigér]

Kilder/henvisninger[redigér]