Begeistring

by Hans Vilhelm Kaalund

	Begeistring.
	O, salige Lykke,
	At Sang blev mit Kald,
	Hvor Sorgerne bygge
	I Taarernes Dal,
5	Hvor Slangen omspender
	Saa mangen en Barm,
	Og tusinde Hænder
	Sig knytte i Harm.
	Min Smerte er ingen
10	Uendelig Ørk!
	Vel sænker den Vingen
	Som Midnatten mærk;
	Men Stjernernes Belte
	Omfunkler dens Lænd,
15	Og Klagerne smelte
	Til Jublen i den.
	Fra oven neddaler
	Begeistringens Stund,
	Og ildtunget taler
20	Den ud af min Mund;
	Da stammer og stammer
	Ei meer jeg om Ord;
	Da bliver mit Kammer
	En Verden saa stor.
25	Da svæver fra Stolen
	Jeg ud i det Fri,
	Hvor Maanen og Solen
	Mig rulle forbi;
	I Guldfloder svømme
30	Fortryllende Øer;
	Jeg banker i Drømme
	Paa Himmerigs Dør.
	Med Harpen i Haanden
	Og Ild i mit Blik,
35	Jeg vandrer i Aanden,
	Hvor Englene gik;
	Da tykkes mig Verden
	Et Gran for min Fod,
	Skjønt nys i dens Færden
40	Jeg mismodig stod.
	Det er, som en Himmel
	Paa Læben mig laa;
	Den støiende Vrimmel
	Kan ei det forstaae.
45	Forundret den Blinde
	I Øiet mig seer;
	Den veed ei hvad inde
	I Hjertet jeg bær'.
	Men I, som mig fatter,
50	Som deler den Lyst,
	Der atter og atter
	Besjæler mit Bryst,
	O, elsk mig, I Sjæle,
	Trods Tid og trods Rum!
55	Naar Tanken har Mæle,
	Naar Tanken er stum!