Billedbog uden Billeder/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

C. A. Reitzel Kjøbenhavn


Billedbog uden Billeder.djvu Billedbog uden Billeder.djvu/5 32-34

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Trettende Aften.


„Jeg kigede ind ad Vinduet til en Redacteur,” sagde Maanen, „det var et Sted i Tydskland. Her vare gode Meubler, mange Bøger og et Chaos af Blade. Der var flere unge Mænd derinde; Redacteuren selv stod ved Pulten, to smaa Bøger, begge af Unge Forfattere, skulde anmeldes! — „„Den ene er sendt mig,”” sagde han, „„jeg har ikke læst den endnu, men den er smukt udstyret, hvad siger De om Indholdet?”” — „„O!”” sagde Een, det var, selv en Digter, „„den er meget god, lidt udtværet, men Herre Gud, det er en ung Mand, Versene kunde vel ogsaa være lidt bedre! Tankerne ere meget sunde, det er jo rigtig nok disse almindelige Tanker! men hvad skal man sige? altid finder man ikke paa noget Nyt. De kan gjerne rose ham! jeg troer rigtignok aldrig, der bliver noget Stort af ham som Digter. Men han har Læsning, er en udmærket Orientalist, dømmer selv meget sundt. Det er ham, som skrev den smukke Anmeldelse af mine „Phantasier over det huuslige Liv.” Man bør være mild mod en ung Mand.””

„„Men det er jo et reent Asen!”” sagde en anden Herre i Stuen, „„Intet er værre i Poesien end Middelmaadighed, og høiere stiger han ikke!””

„„Stakkels Fyr!”” sagde en Tredie, „„og Tanten er dog saa lykkelig ved ham. Det er hende, Hr. Redacteur, som har samlet saa mange Subscribenter til Deres sidste Oversættelse — —””

„„Den gode Kone! ja, jeg har ganske kort anmeldt Bogen. Umiskjendelig Talent! en velkommen Gave! En Blomst i Poesiens Have; godt udstyret, o. s. v. Men den anden Bog! han vil nok have jeg skal kjøbe den! — Jeg hører den bliver roest! Genie har han! troer De ikke?””

„„Ja det skrige jo Alle paa,”” sagde Digteren, „,men det falder lidt vildt! Commateringen er især genialsk.””

„„Han kan have godt af at hegles igjennem, ærgres lidt, ellers faaer han for store Tanker om sig selv!””

„„Men det er ubilligt!”” udbrød en Fjerde, „„lad os ikke ruge over Smaaseilene, men glæde os ved det Gode, og her er meget! han stikker dem dog Allesammen!””

„„Gud bevar' os! naar han er saadant et ægte Genie, saa kan han vel nok holde den skarpe Lud ud! der er Nok, som privat rose ham! lad os bare ikke gjøre ham gal!””

„„Umiskjendeligt Talent!”” skrev Redacteuren, „„de sædvanlige Skjødesløsheder; at han ogsaa kan skrive uheldige Vers, seer man Pagina fem og tyve, hvor der findes to Hiater. Studium af de Gamle anbefales o. s. v.”” — „Jeg gik bort, ” sagde Maanen, „tittede gjennem Vinduet ind i Tantens Huus , der sad den hædrede Digter, den tamme, hyldet af alle de indbudne Gjæster, og var lykkelig.”

„Jeg søgte den anden Digter, den vilde; han var ogsaa i stort Selskab hos en Beskytter, hvor man talte om den anden Digters Bog — „„jeg skal ogsaa læse Deres!”” sagde Mæcenas, „„men ærlig talt, De veed, jeg aldrig siger Dem uden hvad jeg mener, jeg venter ikke stort af den. De er mig for vild! for phantastisk — men jeg erkjender det, som Menneske er De høist respektabel!”” En Ung Pige sad i en Krog og læste i en Bog:

— I Dyndet skal Snillets Glorie,
Men Hverdags Donten mod Sky —!
„Det er en gammel Historie,
Dog bliver den altid ny!” —