Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 11
§ 11.
Den ved Reskri. 28. Jan 1848 bebudede Forfatning vandt kun ringe Sympathi. I Kongeriget anerkjendte man vel de ved samme gjorte Fremskridt i frisindet Retning, men ligesom man ikke fandt dem tilstrækkelig vidtgaaende, saaledes var man med Grund misfornøjet med Reskriptets øvrige Bestemmelser. Man frygtede de Vanskeligheder, som et constitutionelt Fællesskab med det tydske Forbundsland Holsten vilde medføre, og man fandt en grov Miskjendelse af Kongerigets naturlige Ret i Bestemmelsen om de Deputeredes lige Antal, ligesom ogsaa Forskriften om det vexlende Forsamlingssted vakte Anstød. Fra tydsk Side ansaae man enhver med Kongeriget fælles Forfatning for en Krænkelse af Hertugdømmernes Selvstændighed og fordrede en for Slesvig og Holsten fælles, konstitutionel Forfatning. Disse Anskuelser gave sig ved Valgene af de erfarne Mænd, der skulde overveie Forfatningsudkastet, paa flere Steder Udtryk i Reservationer fra Vælgernes Side.
Inden Valgene endnu allevegne vare tilendebragte, udbrød Februarrevolutionen i Paris, der hurtig efterfulgtes af en Række Revolutioner i Tydskland, som navnlig gik ud paa de tydske Staters Sammensmeltning til en Statsenhed. Efterretningen herom forøgede Gjæringen i Hertugdømmerne, og ved en den 18. Marts i Rendsborg egenmægtig sammentraadt Forsamling af slesvigske og holstenske Stænderdeputerede besluttedes det at fordre en fælles fri Forfatning for Slesvig og Holsten, og Slesvigs Optagelse i det tydske Forbund, i hvilket Øiemed en Deputation afsendtes til Kjøbenhavn, og en anden til Frankfurt. I Kongeriget, og navnlig i Kjøbenhavn, havde imidlertid Efterretningen om de oprørske Agitationer i Hertugdømmerne og Regeringens Passivitet ligeoverfor disse fremkaldt en stærk Bevægelse, der ledede til Afholdelsen af en Forsamling i Kasino den 20. Marts. Her vedtoges der forskjellige Resolutioner, som protesterede mod en slesvigholstensk Forfatning og fordrede Kongerigets og Slesvigs Forening under en fælles Rigsforfatning, bygget paa en folkelig Valglov, medens Slesvigs Selvstændighed opretholdtes ved en egen Landdag og Administration. En i Overenstemmelse med disse Begjæringer affattet Adresse blev den næste Dag, den 21. Marts, af Byens Kommunalbestyrelse under Ledsagelse af en meget betydelig Folkemasse overbragt Kongen, der allerede forinden havde afskediget sit Ministerium og nu udnævnte et nyt, der i det Væsentlige optog Kasino-adressen som sit Program. Den slesvigholstenske Deputation modtog derefter den 24. Marts et Svar, hvori Kongen tilsagde Holsten en fri Forfatning og en selvstændig Stilling, men nægtede at indlemme Slesvig i det tydske Forbund, hvorimod han vilde styrke Slesvigs uopløselige Forbindelse med Danmark ved en fælles fri Forfatning, men ved Siden heraf beskjærme Slesvigs Selvstændighed ved udstrakte provindsielle Institutioner (s. Lovsamlingen). Forinden Deputationen kunde overbringe dette Svar, var Oprøret allerede udbrudt i Kiel Natten mellem den 23. og 24. Marts. Det udbredte sig hurtigt, og ved den Understøttelse, det modtog af Preussen og andre tydske Stater, udviklede det sig til en langvarig Krig mellem Danmark og Tydskland, om hvis Begivenheder vi maae henvise til den almindelige Historie.