Den danske Statsforfatningsret

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn

I

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/1 I-XXII

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.

DEN DANSKE


STATSFORFATNINGSRET


AF


CARL GEORG HOLCK.


UDGIVET EFTER FORFATTERENS DØD


VED


C. GOOS og J. NELLEMANN,
Professorer i Retsvidenskab




FØRSTE DEL.



KJØBENHAVN.

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERI.

1869.

Den afdøde Forfatter af dette Skrift Carl Georg Holck var en Søn af Etatsraad Peter Cal Christian Holck og Hustru Adelaide Emilie Caroline f. Laub. Han fødtes 3. Jan. 1834 i Aalborg, hvor hans Fader dengang var ansat som Auditeur ved 3die jydske Infanterieregiment. Senere blev Etatsraad Holck udnævnt til Herredsfoged i Elbo, Brusk og Holmans Herreder og kom saaledes til at tage Bopæl i Fredericia, i hvilken Byes lærde Institut Sønnen optoges; men paa Grund af Reformerne i Underviisningsvæsenet forflyttedes han nogle Aar efter til Kolding lærde Skole, som henhørte til de første saakaldte udvidede Latinskoler, her i Landet, hvis Elever underkastede sig Afgangsexamen til Universitetet ved Skolen selv og ikke paa den ældre Maade toge Examen artium ved Universitetet. I Sept. 1849 underkastede Holck sig Afgangsexamen ved den nævnte Skole og opnaaede ved den første Charateer med Udmærkelse uagtet de mange Forstyrrelser, Krigsbegivenhederne i 1848—49 havde medført for ham, som endog en kort Tid paa Grund af Kolding Skoles Lukning flyttedes til Metropolitanskolen i Kjøbenhavn, fra hvilken han dog, saasnart Rolighed indtraadte, igjen kom tilbage. Efter fuldendt Afgangsexamen sendtes Holck til Universitet, hvor han anvendte det første academiske Aar paa at forberede sig til den ved Bekjendtgj. 26 Apr. 1847 indrettede philosophiske Examen, ved hvilken Fordringerne vare betydeligt større end ved den nuværende almindelige philosophiske Prøve, som allerede i 1850 afløste hiin Examen, der saaledes kun bestod en kort Tid og absolveredes af et temmeligt ringe Antal. Den 10 Novbr. 1850 underkastede Holck sig denne Examen med et glimrende Udfald, idet han erholdt første Characteer med Udmærkelse. Han gav sig da ifærd med det juridiske Studium, paa hvilket han concentrerede al sin Flid og Interesse. Allerede da tildrog han sig Medstuderendes Opmærksomhed ved Samvittighedsfuldhed og Grundighed, hvormed han dyrkede sin Videnskab, og som aldrig tillod ham at forlade nogen Materie halv forstaaet eller ufuldstændigt lært. Som en Følge heraf fuldendte Holck ikke sit Studium med nogen ualmindelig stor Hurtighed. Henved 6 Aar efter at han var bleven Student, men endnu kun 21 Aar gammel, indstillede han sig i Sommeren 1855 til den fuldstændige juridiske Embedsexamen, hvis mundtlige Prøve han absolverede d. 21. Juni s. A. Ved denne Leilighed nød han — iøvrigt i Overeenstemmelse med den almindelige Forventning hos Venner og Medstuderende — den ualmindelige Anerkjendelse, at han erholdt Hovedcharacteren »Laudabilis« med 138 Points, hvilket er det høieste Characteerresultat, som Nogen i en Række af mere end 20 Aar har opnaaet ved denne Examen. Umiddelbart efter den theoretiske Prøve tog Holck ligeledes i Sommeren 1855 Examen practicum med bedste Characteer.

Ifølge Tilskyndelse af flere ansete Mænd, som netop i de Aar søgte at hendrage nogle af de bedste yngre Kræfter ved Universitetet til slesvigske Retsstudium, for om muligt at erstatte og overflødiggjøre det hidtil saa stærke tydske Element i den slesvigske Rets baade videnskabelige og practiske Behandling, besluttede Holck sig til strax at give sig ifærd med den slesvigske Rets Studium. Ligesom Tilfældet var med flere andre unge Mænd, hvis Fremtid man ønskede at knytte til den slesvigske Administration eller Judicatur, lettede man Holck Veien ved allerede under 26. Sept. 1855 at udnævne ham til ugageret Volontair i det slesvigske Ministeriums 3die Departement og samtidigt hermed indrømme ham den Fritagelse for Forretningerne i Ministeriet, som behøvedes, for at han kunde forberede sig til den slesvigske Embedsexamen. Den 20. Oct. 1856 underkastede han sig ogsaa denne Prøve ved Appellationsretten i Flensborg med et saa fortrinligt Udfald, at han opnaaede 1ste Characteer (laudabilis & quidem egregie). Baade før og efter Examen arbeidede Holck i det slesvigske Ministerium, men naturligviis i en underordnet Stilling. Et Arbeide af noget mere selvstændig Characteer betroedes ham, idet han i Forening med nuværende Redateur, Cancelliraad Dreyer i Odense, som dengang ligeledes var ansat i det slesvigske Ministerium, besørgede nogle Aargange af den slesvigske Lovsamling, som udgaves paa Ministeriets Foranstaltning. Et andet i Forbindelse med Virksomheden i Ministeriet staaende Hverv fik Holck, idet han fra 15 Decbr. 1856 til 21 Febr. 1857 fungerede som dansk Hjælpesecretair ved den 8de ordentlige Samling af de slesvigske Provindsialstænder i Flensborg, et Hverv, som meget interesserede ham, fordi det gav ham Leilighed til at iagttage Partie- og Nationalitetsstriden fra første Haand og til at gjøre Bekjendtskab med nogle af begge Partiers da bekjendte Ordførere.

Imidlertid var der indtraadt et vigtigt Vendepunkt i Holcks Liv, idet han nemlig af Consistorium, fremfor tvende andre yngre Videnskabsmænd, var bleven udnævnt til fra 11. Decbr. 1856 at nyde det Hurtigkarlske Reisestipendium, en Begivenhed, der, som Udfaldet senere viste, blev bestemmende for hans senere Liv. Thi uagtet Holck opnaaede den iøvrigt under tilsvarende Forhold ikke usædvanlige Begunstigelse at maatte beholde sin Plads i det slesvigske Ministerium under Reisetiden, og uagtet han selv fremdeles fastholdt den Tanke, at hans Hovedvirksomhed skulde offres den slesvigske Administration eller Retspleie, omend hermed som Biting maatte forenes en forbigaaende Docentvirksomhed i slesvigsk Ret, var han vel allerede fra den Tid af i Facultetets saavelsom vistnok i de fleste Andres Tanker prædestineret til en væsentlig videnskabelig Løbebane.

I April 1857 tiltraadte Holck sin Reise, og han ankom i Midten af denne Maaned til Bonn, hvor han forblev indtil Slutningen af Juli, ved hvilken Tid Forelæsningerne høre op og Sommerferien begynder ved de tydskse Universiteter. Han dyrkede navnlig den almindelige tydske Proces, deels ved at høre Forelæsninger hos Prof. Bluhme, deels ved at arbeide hjemme og paa Universitetsbibliotheket. Samtidigt hermed deeltog han i Studenterlivet og lod sig endog optage i en af de derværende Studenter-Verbindungen, saaledes at han bl. a. fra Bonn medbragte et frisk og levende Indtryk af Forholdene ved et tydsk Universitet i en mindre By. I Ferien foretog han en Reise til Schweitz og Italien, fra hvilket sidste Land han begav sig til Paris, hvor han ankom i Novbr. 1857. Der traf han flere Landsmænd, i Forening med hvilke han tilbragte en behalig og lærerig Tid, idet han ved Siden af alvorligt Studium tillige benyttede de mangfoldige Leiligheder til at uddanne sig i andre Retninger, som dette Centrum for Frankrigs aandelige Liv frembyder. Den vigtigste Gjenstand for hans videnskabelige Syslen i Paris var den franske Civilret, hvilken han dyrkede deels ved Læsning af Hovedværkerne, deels ved jævnlig at følge med Retsbladenes Referater af de interessanteste Processer. Derimod spillede Forelæsninger en mindre Rolle for ham; deels ere de et altfor langsomt Middel til at indhøste Kundskab for den Reisende, deels ere Forelæsningerne ved Ecole de droit over Code Napoléon af en saa elementair Natur, at de ingen Interesse frembyde for Viderekomne, som ere istand til selv at benytte Literaturen. Opholdet i Paris forlængede sig udover Holcks oprindelige Bestemmelse, og først i Slutningen af Juli 1858 forlod han denne Stad og begav sig derfra til München, hvor han ankom i Begyndelsen af August og forblev indtil d. 1 Marts 1859 — ene med Undtagelse af nogle Uger i Høsten 1858, i hvilke han foretog en Udflugt til Tyrol og Lombardiet. I München gjenoptog han det i Bonn afbrudte Studium af de romersk-tydske Proces og studerede hele Vinteren igjennem med den ham eiendommelige Flid, indtil han i Marts 1859 vendte hjem til Danmark og i April s. A. ankom til Kjøbenhavn.

Under sin Fraværelse var Holck, som havde bevaret Nummer og Anciennetet i det slesvigske Ministerium, bleven forfremmet, idet han under 15 April 1857 var oprykket til gageret Volontair i Ministeriets 3die Departement og under 6 Aug. 1858 til Cancellist i samme Ministeriums 1ste Departement. Han indstraadte saaledes strax ved Hjemkomsten i sin Embedsstilling, men samtidigt hermed tilbød han i et Andragende til det juridiske Facultet at holde Forelæsninger ved Universitetet over slesvigsk Civilproces, som var det Fag, hvori han baade før og under sin Reise særlig havde uddannet sig. Dette Tilbud kunde man imidlertid ikke for Øieblikket modtage, fordi den slesvigske Civilproces netop foredroges af en anden Docent, men da Facultetet paa den anden Side gjerne ønskede at drage Holck ind paa den videnskabelige Bane, bevægede man ham til at forsøge Forelæsninger over andre Discipliner af den slesvigske Ret. Allerede dengang havde man helst seet, at Holck var indtraadt i Facultetet og i alt Fald ved Siden af slesvigsk Ret havde overtaget et eller andet til dansk Ret henhørende Fag. Navnlig interesserede Facultetets ældste og meest fremragende Medlem Etatsraad F. C. Bornemann sig meget for denne Sag og paavirkede Holck i denne Retning gjennem et andet Medlem af Facultetet, som personlig kjendte ham; men Holck var den Gang ikke at formaae hertil. Han vilde kun indlade sig paa som extraordinair Docent ved Siden af sin Virksomhed i Ministeriet at holde Forelæsninger over Discipliner af slesvigsk Ret for en begrænset Tid. Dette Hverv blev da ogsaa ved Kgl. Resol. 16 Decbr. 1859 overdraget Holck for et Tidsrum af 3 Aar fra 1 Febr. 1860 at regne. I Febr. 1860 begyndte han altsaa sin Docentvirksomhed, idet han i Foraars- og Efteraarshalvaaret 1860 og i Foraarshalvaaret 1861 gjennemgik den slesvigske Privatrets almindelige Deel og i Efteraarshalvaaret 1861 den slesvigske Tingsret. Samtidigt med Docentvirksomheden vedblev Holck at arbeide i sin Stilling i Ministeriet, hvor han under 30 Marts 1861 oprykkede til Fuldmægtig i 1ste Departement.

Omtrent ved denne Tid foregik en væsentlig Forandring i Holcks personlige og huuslige Forhold idet han nemlig d. 26 Sept. 1861 ægtede Christiane Frederikke Andresen, en Datter af Proprietair Andresen til Ørnfeldt i Fyen, med hvem han levede i et lykkeligt Samliv i nogle faa Aar, indtil hun allerede d. 23 Novbr. 1864 berøvedes ham ved Døden, kort efter at hun d. 15 s. M. havde født ham en Datter, hans eneste efterladte Barn Christiane Frederikke Adelaide.

Ved Etatsraad F. C. Bornemanns uventede pludselige Død midt i hans Manddomskraft d. 6 Oct. 1861 blev det en paatrængende Nødvendighed for det juridiske Facultet som ved dette Dødsfald var bleven nedbragt til tre (Gram, Aagesen, Nellemann), at supplere sig, og navnlig troede man, for nogenlunde at bøde paa det lidte Tab, at maatte, saavidt muligt, opnaae det tidligere sædvanlige Antal af fem ordentlige Medlemmer. Efter de daværende Forhold var der kun to yngre Videnskabsmænd, paa hvem man kunde tænke, og af disse var Holck den ene. Saaledes rettedes der da igjen, men dennegang mere bestemt og indtrængende end tilforn, en Opfordring til ham om at indtræde i Facultetet, og dette saameget mere, som det var at forudsee, at dersom denne Leilighed gik forbi, vilde der neppe være nogen Udsigt til senere at bringe ham ind paa den reent videnskabelige Bane. Ifølge den ham eiendommelige skrupuleuse Samvittighedsfuldhed og Hang til at nære Betænkeligheder med Hensyn til sine egne Evner og Kræfter vaklede Holck noget, og der behøvedes endeel Overtalelse af hans Venner for at formaae ham til at følge Opfordringen. Særlig stræbte hans Fader at bevæge ham dertil, idet han ifølge sit nøie Kjendskab til Sønnen med Føie fremhævede, at denne netop egnede sig for en videnskabelig Virksomhed, i hvilken Tilbøielighed til idelig fra Ny at overveie en Sag og Betænkelighed ved at antage Noget uden grundlig Prøvelse er en Dyd, medens disse for Holck stærkt betegnede Egenskaber efter Faderens Skjøn netop vilde bevirke, at han i Administrationen eller andre practiske Livsstillinger ikke vilde gjøre Fyldest bedre end mangen anden langt mindre begavet eller kundskabsrig Mand. Imidlertid vilde Holck dog ikke lade sig bevæge til strax og definitivt at indtræde i Facultetet. Han vilde først prøve sine Kræfter og holdt derfor fast ved den Beslutning kun at ville lade sig constituere i nogen Tid for derpaa senere at træffe sit endelige Valg. Efterat det slesvigske Ministerium velvilligen havde imødekommet Ønsket om denne Ordning ved at tillade Holck at træde à la suite indtil d. 1 Januar 1863, blev han under 28 Novbr. 1861 constitueret som Professor i det rets- og statsvidenskabelige Facultet. Han standsede saaledes sin Virksomhed som Docent i selsvigsk Ret — i hans Sted udnævntes ved Kgl. Resol. 31 Januar 1862 nuværende Etatsraad, Overretsprocurator Juel — og fra Febr. 1862 begyndte han at holde Forelæsninger og deeltage i Examinerne ved Facultetet. Skjønt Holck kun vaklende havde bestemt sig, følte han sig dog snart hjemme i Universitetsvirksomheden. Navnlig passede den stille, udeelte Arbeiden i videnskabelig Retning for ham, og han lærte snart at foretrække denne for den ueensartede og splittede Virksomhed, i hvilken han tidligere havde maatet dele sin Dag imellem practiske Detailforretninger og reent boglige Sysler. Den Eenhed og Ro, som Universitetsstillingen frembød, harmonerede med hans Natur og Væsen, og da Tiden, inden hvilken han skulde vælge definitivt, var kommet, nærede han ikke nogen Tvivl om, at han burde blive ved Universitetet. Ved Kgl. Resol. 16. Decbr. 1862 beskikkedes han til Prof. ordinarius i Lovkyndighed.

Det gik Holck paa samme Maade, som det er gaaet flere andre af hans Forgængere, nemlig at han maatte overtage Fag, der ikke havde været Gjenstand for hans tidligere Studier. Civilret og Civilproces vare de Fag, hvori han baade paa sin Reise og senere som Docent i slesvigsk Ret fornemlig havde arbeidet, men dem kunde han ikke komme til at overtage, da de netop vare besatte. Blandt de ledige Fag, som de to nyansatte Docenter skylde dele mellem sig, valgte Holck Statsretten (Forfatnings- og Forvaltnignsretten) og Kirkeretten, og han skulde foredrage det førstnævnte Fag baade for de juridiske og de statsvidenskabeliige Studerende, maatte altsaa indrette sit Foredrag efter begge disse Arter af Studerendes Tarv. Han Begyndte med Examinatorier at gjennemgaae Forfatningsretten, og han holdt derefter i Efteraarshalvaaret 1862 samt i de tvende Halvaar af 1863 sin første fuldstændige Forelæsning over Statsforfatningsretten, i hvilken han gav en omhyggelig systematisk Fremstilling af hele vort daværende complicerede Forfatningsmaskinerie, baade Fælledsforfatningen og Kongerigets særlige Forfatning. Det var det første og eneste Arbeide af denne Natur, som er frembragt ved Universitetet. Derfor har det maattet koste stor Møie at samle alle de fornødne Materialier, navnlig ved at gjennempløie baade Rigsraads- og Rigsdagstidenderne, og at ordne og beherske det store og vidtstrakte Stof. Samtidigt med at Holck sluttede denne Forelæsning, begyndte han i Efteraarshalvaaret 1863 et Examinatorium over Forvaltningsretten, der fortsattes i Foraarshalvaaret 1864. I dette Aars tvende Halvaar holdt han desuden en Forelæsning over Kirkeretten, over hvilket Fag han allerede i Foraarshalvaaret 1863 havde holdt Examinatorier. I Efteraaret 1864 begyndte Holck en Forelæsning over Forvaltningsretten, som han fuldendte i Foraarshalvaaret 1865, hvilken Forelæsning var bestemt til at bruges baade af de statsvidenskabelige og af de juridiske Studerende, idet han i særlige Afsnit tilføiede de Capitler, som for de førstnævnte vare af Vigtighed, medens de sidstnævnte Studerende kunde forbigaae dem. Dette er den eneste Forelæsning, som Holck kom til at holde over Forvaltningsretten. Tildeels af Hensyn til de statsvidenskabelige Studerende, tildeels ogsaa for at tilfredsstille den i hine Aar ofte paaberaabte Trang til kortfattede Forelæsninger over Privatretten til Brug for Begyndere, holdt Holck i Efteraarshalvaaret 1865 en kortfattet Forelæsning over Tingsretten og i Foraars- og Efteraarshalvaaret 1866 en lignende over Obligationsretten. De som en Følge af Hertugdømmernes Afstaaelse ved den reviderede Grundlov 28 Juli 1866 indtraadte Forandringer i Forfatningsforholdene ledede naturligen Holck til at gjenoptage Forfatningsretten til Behandling. Efter at have holdt et Examinatorium over den i Foraaret 1866, da det allerede med temmelig Sikkerhed kunde forudsees, hvorledes Forandringen vilde blive, begyndte han i Foraarshalvaaret 1867 sin anden Forelæsning over Forfatningsretten, der forstattes i Efteraarshalvaaret 1867 og tilendebragtes i Foraarshalvaaret 1868 umiddelbart førend Sommerferien, i hvilken Holck foretog sig den Reise, paa hvilken han døde. Denne Forelæsning, som tillige er Holcks sidste Arbeide ved Universitetet, fandtes efter ham i fuldstændig udarbeidet Skikkelse. Ikke blot var Alt omhyggeligt samlet og optegnet, men selv om den ydre var en saadan, at det var kjendeligt, at han selv havde omgaaedes med den Tanke muligvis at udgive den i Trykken. Vel bære enkelte Omstændigheder Vidnesbyrd om, at han havde isinde at undergive den endnu et Gjennemsyn, men i det Hele har den aldeles Præget af et fra Forfatterens egen Haand fuldstændig færdigt Arbeide. Der har derfor kun været lidet tilbage at gjøre for Udgiverne, som selvfølgelig heller ikke have ansset sig for berettigede til at foretage nogen Forandring af reel Betydning i Værket, saaledes som det forelaa fra Forfatterens Haand. Kun have vi i Noterne under Texten hist og her tilføiet det Fornødne med Hensyn til nyere Love, til hvilke Forf. ikke har kunnet tage Hensyn, fordi de ere udkomne enten under hans Arbeides Fremskriden eller senere. Men da hele Arbeidet er saa nyt (begyndt Febr. 1867 og endt Mai 1868), har der selvfølgelig kun været Anledning til meget faae saadanne Bemærkninger.

Der staaer endnu kun tilbage at supplere de ovenanførte biographiske Bemærkninger med et Par Ord. I de sidste Aar havde Holck havt megen Sorg. Først og fremmest døde, som ovenfor nævnt, hans første Hustru i Efteraaret 1864, et Aar som ogsaa i andre Henseender var fuldt af Bekymringer for ham baade paa Grund af Fædrelandets almindelige Ulykker, og særlig fordi Krigen rasede i den Egn, hvor hans Fader boede, nemlig ved Fredericia. Hans Hustrues Tab indvirkede naturligviis i høieste Grad forstyrrende paa hans huuslige Forhold, da han i nogle Aar maatte overlade Omsorgen baade for sit Barn og sit hele Huusvæsen til Fremmede. Den 10. Decbr. 1865 bortreves ogsaa hans Fader ved en pludselig Død. Denne Begivenhed medførte, at hans Moder flyttede til Kjøbenhavn, og fra den Tid af boede Holck sammen med hende, hvorved han fik et hyggeligere og behageligere Hjem og tilsyneladende begyndte at være mere tilfreds. Efter Fuldendelsen af et usædvanligt langvarigt og anstrængende Examensarbeide, tiltraadte Holck i de sidste Dage af Juni 1868 en Udenlandsreise alene i den Hensigt at adsprede sig. For at gjenopfriske gamle Minder besøgte han ogsaa München, hvor han gjensaae en Familie, i hvis Kreds han for en halv Snees Aar siden havde været en jævnlig Gjæst, og forlovede sig med den yngste af Døttrene Frk. Louise Therese Schmitt. Holck ønskede at hjemføre hende som sin Hustru og holdt derfor allerede den 10. Aug. Bryllup med hende. Samme Dag forlod han München og tiltraadte Hjemreisen over Prag, men allerede den 14. Aug. blev han i Dresden, hvor han Dagen forud var ankommet, aldeles pludseligt, uden foregaaende Ildebefindende, bortrevet af Døden.

Skjøndt Holck kun var 34 Aar gammel og saaledes maatte kaldes en ung Docent, var hans Død et føleligt Tab for Universitetet. Han hørte til de Universitetslærere, som heelt gaae op i deres Kald og offre det deres Kræfter uden Forbehold eller Undtagelse, og han var i høi Grad i Besiddelse af den uvurdeelige Egenskab ikke at trættes ved fornyet Undersøgelse og gjentagne Overveielser, ikke at kjedes ved den møisommelige og tørre Gjennempløining af Enkelthederne. Man kunde derfor vente, at han, hvis et længere Liv var bleven ham forbudt, vilde have gjennemarbeidet sit Fag fuldstændigere end de fleste andre Universitetslærere under lige Forhold. Ingen Green af Literaturen, som stod i Forbindelse dermed, vilde have undgaaet hans grundige Studium, og alle Enkeltheder vilde være blevne atter og atter undergivne hans nøieseende Kritik. Selv uagtet han bortreves ved Begyndelsen af sin Løbebane og uden særligen at have dyrket Statsretten længere end fra sin Ansættelse ved Universitetet, kunde hans Plads ikke strax udfyldes. Under vore smaa Forhold er Antallet af dem, der hengive sig til reent videnskabelige Studier i et saadant Omfang, at de uden foregaaende, særlig beregnet Forberedelsestid kunne overtage en Lærerplads ved Universitetet, nødvendigviis meget lille. Navnlig maatte dette gjælde om Statsretten, som baade er et forholdsviis nyt Studiefag her og andetsteds, og som desuden i Holck havde faaet en ung Mand til Repræsentant, der efter almindelig menneskelig Beregning ikke i mange Aar vilde behøve nogen Efterfølger.

Holck besad en særdeles elskværdig og imødekommende Charakteer, der forskaffede ham en ikke ringe Kreds af Venner. Hans Humanitet og Hensynsfuldhed overfor de Studerende erhvervede ham deres Velvilje, og hans Tjenstvillighed Føielighed og Trofasthed gjorde ham til en Collega, hvis Tab er bleven følt med Smerte, og hvis Minde bevares i Venskab og Kjærliged.

 Kjøbenhavn, 1 Juli 1869.

Udgiverne. 

INDHOLDSFORTEGNELSE.


Side.

Indledning.

§ 1. Statsrettens Begreb og Inddeling.

1—3.

Historisk Oversigt over de danske Forfatningsforholds Udvikling.

Første Kapitel: Kongeloven.

§ 2. Forfatningsforandringen i 1660 og 1661.

3—6.

§ 3. Kongeloven.

6—7.

§ 4. Om Kongelovens Forandring.

7—8.

Andet Kapitel: Provindsialstænderinstitutionen.

§ 5. Provindsialstændernes Indførelse.

9.

§ 6. Provindsialstændernes Organisation.

9—11.

§ 7. Provindsialstændernes Rettigheder.

12—15.

§ 8. Provindsialstændernes Ophør.

15—16.

§ 9. Forfatningsforholdenes Udvikling under Christian VIII.

16—18.

Tredie Kapitel: Overgangen til den friere Forfatning. Grundloven 5. Juni 1849.

§ 10. Reskriptet 28. Januar 1848.

18—19.

§ 11. ......

19—21.

§ 12. Forberedelserne til den frie Forfatning.

21—23.

§ 13. Grundloven 5. Juni 1849.

23—26.

Fjerde Kapitel: Begivenhedernes Udvikling indtil Kundgjørelse 28. Januar 1852.

§ 14. ......

26—31.

Femte Kapitel: Forfatningsudviklingen fra 1852—55.

§ 15. Kundgjørelsen 28. Januar 1852.

31—34.

§ 16. Arvefølgesagens og Toldenhedens Gjennemførelse.

35—40.

Side.

§ 17. De særlige Forfatningers Omorganisation.

40—45.

§ 18. Forsættelse.

45—55.

Sjette Kapitel: Forfatningsudvikling fra 1855—63.

§ 19. Forfatningsioven 2. Oktober 1855.

55—58.

§ 20. Angrebene paa Fællesforfatningen. Kundgjørelsen 6. November 1858.

58—64.

§ 21. Forsættelse.

64—73.

Syvende Kapitel: Forfatningsudvikling fra 1863 indtil Nutiden.

§ 22. Grundloven 18. November 1863.

73—76.

§ 23. ......

76—78.

§ 24. Ordningen af Forfatningsforholdene.

78—83.

§ 24a. Grundloven 28. Juli 1866.

83—85.


§ 25. Nærmere Bestemmelse af den danske Statsforfatningsrets Begreb.

85—92.


Den nugjældende danske Statsforfatningsret.

Indledning: Om Forfatningsrettens Kilder og Litteratur.

§ 26. Grundlove.

93—99.

§ 27. Fortsættelse. Om Grundlovens Forandring.

99—101.

§ 28. Fortsættelse. Paa hvilke Lovforandringer er den i Grundloven 28. Juli 1866 § 95 foreskrevne Fremgangsmaade anvendelig.

101—111.

§ 29. Fortsættelse. Den formelle Fremgangsmaade ved Grundlovsforandringer.

111—115.

§ 30. Andre Kilder.

115—118.

§ 31. Om Forfatningsrettens Litteratur.

118—119.

Første Afdeling: Om Statsterritoriet.

§ 32. ......

120—123.

Anden Afdeling: Om Kongens retlige Forhold.

§ 33. ......

124.

Side.

Første Afsnit: Om Thronfølgen og de med samme i Forbindelse staaende Forhold.

Første Kapitel: Om Thronfølgen.

§ 34. Betingelserne for Arveret til Thronen.

125—132.

§ 35. Arvegangsordenen.

132—135.

§ 36. Om Forandring i og Tillæg til Reglerne om Arvefølgen.

135—137.

§ 37. Om Kronens Erhvervelse.

137—146.

§ 38. Om Regeringens Tiltrædelse.

146—148.

§ 39. Om Kongemagtens og Regeringsførelsens Ophør.

149—155.

Andet Kapitel: Om den kongelige Myndigheds Udøvelse i Kongens Sted.

§ 40. ......

156—161.

Andet Afsnit: Om Kongens personlige Stilling i Almindelighed og hans Forhold til Ministeriet.

Første Kapitel: Om Kongens personlige Stilling i Almindelighed.

§ 41. ......

161—162.

Andet Kapitel: Om Kongemagtens Indskrænkning ved ansvarlige Ministres Medvirkning.

§ 42. Om Kongens Forhold til de enkelte Ministre.

163—167.

§ 43. Om Statsraadet.

167—171.

§ 44. Fortsættelse.

171—173.

§ 45. Om Ministrenes Ansvarlighed.

173—181.

Tredie Afsnit: Om Kongens Regeringsrettigheder.

Første Kapitel: On Kongens Deltagelse i den lovgivende Magt.

Første Underafsnit: Om den lovgivende Magts Subjekt og Omraade.

§ 46. ......

181—190.

Andet Underafsnit: Om Kongens Rettigheder med Hensyn til Lovgivningsmyndigheden, forsaavidt denne udøves af ham i Forening med Rigsdagen.

§ 47. ......

190—195.

Tredie Underafsnit: Om Kongens Ret til selvstændig Udøvelse af Lovgivningsmagten og særlig om hans Ret til at udstede foreløbige Love.

§ 48. ......

195—196.

§ 49. Den foreløbige Lovs Begreb.

196—198.

§ 50. Betingelserne for den foreløbige Lovs Udstedelse.

198—200.

Side.

§ 51. Fortsættelse. Gjenstanden for den foreløbige Lov.

200—206.

§ 52. Om den foreløbige Lovs Forelæggelse for Rigsdagen.

206—212.

§ 53. Den foreløbige Lovs Ophør.

212—230.

Andet Kapitel: Kongens udøvende Magt.

Første Underafsnit: Om den udøvende Magt i Almindelighed.

§ 54. ......

230—233.

Andet Underafsnit: Om den udøvende Magts Virksomhed, forsaavidt den berører Lovgivningen.

§ 55. Om Kongens Myndighed med Hensyn til Lovens Fuldbyrdelse.

234—238.

§ 56. Om Kongens Ret til at meddele Bevillinger og gjøre Undtagelser fra Lovene.

238—242.

§ 57. Fortsættelse.

242—251.

§ 58. Om Kongens Ret til at benaade og give Amnesti.

251—254.

Tredie Underafsnit: Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation og Statsembedsmændenes Forhold.

§ 59. Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation.

254—256.

§ 60. Om Kongens Myndighed ligeoverfor Statens Embedsmænd. A. Begrebet Embedsmand.

256—262.

§ 61. Fortsættelse. B. Om Kongens Ret til at ansætte, forflytte og afskedige Embedsmænd.

263—272.

Fjerde Underafsnit: Om andre Grene af Kongens udøvende Magt.

§ 62. Om Kongens Myntret.

272—274.

§ 63. Om Kongens Myndighed over Land- og Sømagten.

274—275.

§ 64. Om Kongens Myndighed ligeoverfor fremmede Stater.

275—283.

Femte Underafsnit: Om Kongens Anordningsmyndighed.

§ 65. ......

283—285.

Fjerde Afsnit: Om andre Rettigheder, der tilkomme Kongen som saadan.

Første Kapitel: On Kongens særegne Ærerettigheder.

§ 66. ......

285—287.

§ 67. Fortsættelse.

287—291.

Side.

Andet Kapitel: Om Kongens pekuniaire Rettigheder.

§ 68. ......

291—294.

Femte Afsnit: Om Kongens privatretlige Stilling.

§ 69. Om Kongens privatretlige Stilling i Almindelighed.

294—295.

§ 70. Om Kongens rent personlige Retsforhold.

295—297.

§ 71. Om Kongen: Familie- og Arveretsforhold.

297—299.

§ 72. Om Kongens formueretlige Forhold.

299—306.

Tredie Afdeling: Om Medlemmerne af det kongelige Hus.

§ 73. Om Begrebet Medlemmerne af det kongelige Hus.

307—316.

§ 74. Om Kongehusets Medlemmers særegne Retstilling.

316—324.





DEN DANSKE


STATSFORFATNINGSRET


AF


CARL GEORG HOLCK.


UDGIVET EFTER FORFATTERENS DØD


VED


C. GOOS og J. NELLEMANN,
Professorer i Retsvidenskab




ANDEN DEL.



KJØBENHAVN.

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERI.

1869.

INDHOLDSFORTEGNELSE.


Side.

Fjerde Afdeling: Om Rigsdagen.

Første Afsnit: Om Rigsdagen i Almindelighed.

§ 75. Om Rigsdagens Karakter som Folkerepræsentation.

1—6.

§ 76. Om Tokammersystemets Gjennemførelse.

6—8.

Andet Afsnit: Om Dannelsen af Rigsdagen.

Første Kapitel: Om Dannelsen af Folkethinget.

Første Underafsnit: Om Medlemmernes Antal og Funktionstid samt om Valgret og Valgbarhed til Folkethinget.

§ 77. Om Medlemmernes Antal.

9.

§ 78. Betingelserne for Valgret til Folkethinget.

9—12.

§ 79. Fortsættelse.

12—25.

§ 80. Betingelserne for Valgbarhed til Folkethinget.

25—27.

§ 81. Om Medlemmernes Funktionstid.

27.

Andet Underafsnit: Om Valgkredse, Valgbestyrelser og Valglister.

§ 82. Om Valgkredsene.

28.

§ 83. Om Valgbestyrelserne.

28—29.

§ 84. Om Valglisterne.

29—37.

Tredie Underafsnit: Om Fremgangsmaaden ved Valgene.

§ 85 .......

37—40.

Andet Kapitel: Om Dannelsen af Landsthinget.

§ 86. Indledende Bemærkninger.

40—43.

Side.

Første Underafsnit: Om Medlemmernes Antal og Funktionstid samt om Valgret og Valgbarhed til Landsthinget.

§ 87. Om Medlemmernes Antal.

43.

§ 88. Om Kongevalgene.

43—48.

§ 89. Om Folkevalgene. A. Om Valgret og Valgbarhed til Landsthinget.

48—50.

§ 90. Fortsættelse. B. Om Valgene i Kjøbenhavn.

50—51.

§ 91. Fortsættelse. C. Om Valgene paa Landet og i Kjøbstæderne.

51—55.

§ 92. Fortsættelse. D. Om Medlemmernes Funktionstid.

55—57.

Andet Underafsnit: Om Valgkredse, Valgbestyrelser og Valglister.

§ 93. Om Valgkredse og Valgbestyrelser.

57—58.

§ 94. Om Valglisterne.

58—61.

Tredie Underafsnit: Om Fremgangsmaaden ved Valgene.

§ 95. Om Valgmandsvalgene.

61—63.

§ 96. Om Foretagelsen af selve Landsthingsvalget.

63—67.

Tredie Kapitel: On nogle almindeligere Forhold vedrørende saavel Folkethingets som Landstingets Dannelse.

§ 97. Om Valgenes Anordning.

67.

§ 98. Om Straffebestemmelser med Hensyn til Valgforholdene.

67—68.

§ 99. Om Omkostningerne ved Valgene.

68—69.

§ 100. Om Valgets Modtagelse.

69—70.

§ 101. Om Embedsmænds Valg.

70—71.

§ 102. Om Rigsdagsmandens Legitimation og Prøvelsen af Valgets Gyldighed.

71—75.

§ 103. Om Rigsdagsmandens Tiltrædelse af sine Funktioner og om hans senere Udelukkelse.

75—80.

§ 104. Om det Rigsdagsmændene tilkommende Vederlag.

80—81.

Tredie Afsnit: Om Rigsdagens Sammentræden og Funktionstid m. M.

§ 105. Om Forskjellen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdagssamlinger.

81—85.

§ 106. Om Rigsdagens Sammentræden.

85—90.

§ 107. Om Rigsdagens Varighed.

90—94.

§ 108. Fortsættelse. Om Rigsdagens Udsættelse.

94—98.

§ 109. Om Rigsdagens Opløsning.

98—104.

Side.

Fjerde Afsnit: Om Rigsdagens Rettigheder.

§ 110. Om Rigsdagens Rettigheder i Almindelighed.

104—105.

Første Kapitel: Om de Rettigheder, der tilkomme Rigsdagen som saadan.

Første Underafsnit: Om Rigsdagens Deltagelse i den lovgivende Magt.

§ 111. .......

106.

§ 112. Om Rigsdagens Deltagelse i Beskatningen.

106—113.

Andet Underafsnit: Om Rigsdagens kontrollerende Myndighed.

A. Om Rigsdagens Virksomhed med Hensyn til Finantsloven.

§ 113. Historisk Indledning.

113—116.

§ 114. Finantslovens Indhold.

116—120.

§ 115. Finantslovens Behandling i formel Henseende.

121—125.

§ 116. Finantslovens Varighed.

125—127.

§ 117. Finantslovens Virkning.

128—132.

§ 118. Fortsættelse. Om Modtagelse af Indtægter og Afholdelse af Udgifter, som ikke have Hjemmel i Finantsloven.

132—151.

§ 119. Om Finantslovens Forhold til den øvrige Lovgivning.

151—161.

B. Om Rigsdagens Myndighed med Hensyn til extraordinaire finantsielle Dispositioner.

§ 120. .......

162—166.

C. Om Rigsdagens Virksomhed med Hensyn til Statsregnskabet.

§ 121. .......

166—171.

D. Om den Rigsdagen i Øvrigt tilkommende Kontrol med Regeringens Førelse.

§ 122. .......

171—172.

Tredie Underafsnit. Om Rigsdagens Ukrænkelighed.

§ 123. .......

172—175.

Andet Kapitel: Om de Rettigheder, der tilkomme begge Thing, hvert for sig.

§ 124. .......

175—180.

Tredie Kapitel: Om de særegne Rettigheder, der tilkomme Folkethinget eller Landsthinget.

§ 125. .......

180—181.

Side.

Fjerde Kapitel: Om de Rettigheder, der tilkomme den forenede Rigsdag.

§ 126. ......

181—182.

Femte Kapitel: Om de enkelte Rigsdagsmedlemmers Rettigheder.

§ 127. ......

182—185.

Femte Afsnit: Om Forretningsgangen ved Rigsdagen.

§ 128. Indledende Bemærkninger.

186—187.

§ 129. Om Thingenes Formænd, Viceformænd og Sekretairer.

187—188.

§ 130. Om Afdelinger og Udvalg.

188—190.

§ 131. Om de almindelige Møder.

190—193.

§ 132. Om Behandlingen af Lovforslag.

193—198.

§ 133. Om Behandlingen af andre Sager.

198—199.

§ 134. Om de forskjellige Maader, hvorpaa et Forslag eller en Sag kan bortfalde.

199—200.

§ 135. Om Forhandlingernes Slutning og Afslutning.

201.

§ 136. Om Afstemninger.

201—203.

§ 137. Om Rigsdagens lønnede Embedsmænd og Betjente m. M.

203—204.

Femte Afdeling: Om den dømmende Magt.

§ 137a. Om den dømmende Magts Stilling og dens Subjekt.

205—209.

§ 137b. Om de i Grundloven opstillede Hovedregler om den dømmende Magt.

209—215.

§ 138. Om Forholdet mellem den dømmende og den udøvende Magt.

215—227.

§ 139. Fortsættelse. Om Øvrighedens Uafhængighed indenfor sin egen Sphære.

227—230.

§ 140. Om Forholdet mellem den dømmende og den lovgivende Magt.

230—248.

§ 141. Om Rigsretten.

248—252.

Sjette Afdeling: Om Statens Forhold til Kirke og Religion.

Første Afsnit: Om dette Forholds Ordning for Grundloven 1849.

§ 142. Om Statens Forhold til de religieuse Samfund.

253—256.

§ 143. Om Dissenternes borgerlige og politiske Retsstilling.

256—258.

Side.

Andet Afsnit: Om Statens Forhold til Kirke og Religion efter den nugjældende Forfatning.

§ 144. Indledende Bemærkninger.

258—260.

Første Kapitel: Om Statens Forhold til de enkelte Trossamfund.

§ 145. Om Folkekirkens Retstilling.

260—267.

§ 146. Om de fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Retsstilling.

268—276.

§ 147. Fortsættelse. Om Forskjellen mellem anerkjendte og ikke anerkjendte Trossamfund.

276—281.

Andet Kapitel: Om Statens Forhold til de enkelte Trosbekjendere.

§ 148. Om de borgerlige og politiske Rettigheders og Pligters Uafhængighed af Trosbekjendelsen.

281—288.

§ 149. Fortsættelse. Om Gjennemførelsen af den i Grundloven 1849 § 84 udtalte Grundsætning ved den senere Lovgivning.

288—295.

§ 150. Om Grundlovens § 77.

295—296.

Syvende Afdeling: Om det stateborgerlige Forhold.

Første Afsnit: Om Indfødsret.

§ 151. Indfødsrettens Begreb og Arter.

297.

§ 152. Indfødsrettens Stiftelse. A. I Henhold til Lovgivningens almindelige Regler.

298—306.

§ 153. Fortsættelse. B. Om Indfødsrettens Stiftelse ved Naturalisation.

306—310.

§ 154. Indfødsrettens Virkning.

310—314.

§ 155. Om Indfødsrettens Ophør.

315—316.

Andet Afsnit: Om det statsborgerlige Forhold i egentlig Forstand eller det undersaatlige Forhold.

§ 156. Begreberne Undersaat og Statsborger.

316—318.

§ 157 Det statsborgerlige Forholds Stiftelse.

318—322.

§ 158. Det statsborgerlige Forholds Ophør.

322—324.

§ 159. Om de til det statsborgerlige Forhold knyttede Rettigheder.

325—326.

§ 160. A. Om Statsborgerens Ret til at forblive i sit Forhold som saadan.

326—328.

§ 161. B. Om Borgernes Ret til at beskyttes mod vilkaarlige ingreb i deres individuelle Rettigheder.

328—335.

Side.

§ 162. C. Om Borgernes Ret til i visse Tilfælde at erholde positiv Understøttelse af det Offentlige.

335—337.

§ 163. D. Om Borgernes Bet til positivt at indvirke paa de offentllge Forhold.

337—339.

§ 164. Fortsættelse. Om Trykkefriheden.

339—343.

§ 165. Fortsættelse. Om det Omfang, i hvilket Trykkefriheden grundlovmæssig er tilsikkret Borgerne.

343—348.

§ 166. Fortsættelse. Om den almindelige Lovgivnings Ordning af Pressens Brug.

349—355.

§ 167. Fortsættelse Om Foreningsfriheden.

355—356.

§ 168. Fortsættelse. Om Forsamlingsfriheden.

356—361.

§ 169. Om de af det statsborgerlige Forhold følgende Pligter.

361—363.

Tredie Afsnit: Om Udjevningen af Standsforskjellen mellem Statsborgerne.

§ 170. .......

364—368.

§ 171. Fortsættelse. Om Ophævelsen af de til Adel, Titel og Bang knyttede Forrettigheder

368—372.

§ 172. Fortsættelse. Om Forbudet mod Oprettelse af Len, Stamhus og Fideikommisgodser.

372—374.


Tillæg.  Om Garantierne for Forfatningen.

374—375.