Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 124
Andet Kapitel. Om de Rettigheder, der tilkomme begge Thing, hvert for sig.
§ 124.
Det vedkommer os ikke her, at i de Tilfælde, hvor en Lov eller en Rigsdagsbeslutning skal tilveiebringes, ethvert af Rigsdagens Thing maa medvirke ved særskilt at tage sin Beslutning, og at følgelig det enkelte Things Negtelse af at fatte nogen Beslutning eller at slutte sig til den af det andet Thing tagne Beslutning bevirker, at Sagen indtil Videre bortfalder, thi i disse Tilfælde virker det enkelte Thing kun som et Led af Helheden. Vi skulle her kun tale om de Tilfælde, hvor ethvert af Thingene selvstændig kan udøve en vis Rettighed. Foruden de kollegiale Rettigheder, der tilkomme de enkelte Thing, s. ovenfor § 110, tilkommer der dem tillig Ret til selvstændig at udøve en vis Repræsentativmyndighed, hvilken viser sig i følgende Retninger:
1. Ifølge Grl. § 45 kan ethvert af Thingene indgive Adresser til Kongen. Ved en Adresse tænkes nærmest paa en Henvendelse, der ikke indeholder nogen bestemt Indstilling, men kun udtaler Stemninger og Ønsker. Imidlertid kan Ordet meget vel tages i en videre Betydning, indbefattende ethvert Andragende, hvad enten det er af den ovennævnte Beskaffenhed eller gaaer ud paa, at en eller anden bestemt Foranstaltning, f. Ex. Forelæggelsen af et Lovforslag, maa blive truffet, og i denne Betydning er Ordet uden Tvivl taget i Grl. § 45. Det kan nemlig ikke betvivles, at Rigsdagen, der har den større Ret, Initiativet, ogsaa maa have den mindre Ret, at indgive et Andragende om et Lovforslags Forelæggelse, hvilken Ret tilkom de tidligere Provindsialstænder, s. Adn. 28. Mai 1831 § 5, saavelsom det ved Forfl. 2. Okt. 1855 indstiftede Rigsraad, s. Forfl. 1855 § 46, jfr. Fdn. 26. Juli 1854 § 27; dette bestyrkes ogsaa ved Sammenhængen mellem Grl. §§ 44 og 45. Et Andet er, at denne Ret for Rigsdagens Vedkommende bliver mindre væsentlig, idet det Samme paa en fyldigere Maade kan opnaaes ved Benyttelsen af Initiativet, Interpellationsretten, Retten til at vedtage Beslutninger o. s. v. Faktisk er heller intet Andragende af den nævnte Beskaffenhed blevet indgivet, s. et Forslag til Indgivelsen af et Andragende om Forelæggelsen af en Fæsteafløsningslov i Rigsdagstidende 7. Session Anhang A Sp. 599—600, der blev afgjort ved en motiveret Dagsorden, s. Landsthingstidende 7. Session Sp. 1027—28. Ligesaalidt kan det betvivles, at ethvert Thing til Kongen maa kunne indgive Andragender om, at en Foranstaltning af anden Beskaffenhed maa blive truffet, eller Besværinger over et eller andet Forhold, s. de ovenanførte Bestemmelser, skjøndt ogsaa denne Ret af lignende Grunde faaer mindre Betydning, s. Grl. § 14. En eiendommelig Betydning have Adresser, der gaae ud paa at udtale Tillid eller Mistillid til Ministrene. De sidste danne et Korrelat til Regeringens Opløsningsret og ville, hvor et parlamentarisk System er gennemført, bevirke, at Ministrene enten strax eller i alt Fald, hvis en Opløsning viser sig frugtesløs, maae aftræde, s. som Exempler Landsthingstidende 5. Session Sp. 2385—86, Folkethingstidende 5. Session Sp. 5281—82, jfr. Sp. 5374—75. Grl. § 45 hjemler i Øvrigt kun Ret til at indgive Adresser til Kongen; Adresser fra Rigsdagen eller dens enkelte Thing til andre Personer eller Korporationer maae derfor betragtes som utilstedelige.
2. Grl. § 46 bestemmer, at ethvert af Thingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Gjenstande, samt at disse Kommissioner ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder, som af private Borgere at fordre Oplysninger meddelt mundtlig eller skriftlig. Ved de i Paragraphen omhandlede, almenvigtige Anliggender er der uden Tvivl tænkt paa Forberedelsen af Lovgivnings- og Regeringsforanstaltninger, og navnlig sigter Nedsættelsen af Kommissioner til at lette Benyttelsen af Thingenes Initiativ. Derimod kan det ikke anses for rigtigt at nedsætte en Kommission af den i Grl. § 46 omhandlede Beskaffenhed for at anstille forberedende Undersøgelser med Hensyn til en Rigsretsanklage, s. Folkethingstidende 6. Session 1. Samling Sp. 94, 108—9, hvor der var foreslaaet Nedsættelse af en Kommission til, efter at have indhentet de fornødne Oplysninger, at gøre Forslag til en Aktionsordre mod Ministeriet, i Stedet for hvilken der senere blev nedsat et Udvalg, s. Rigsretslov 3. Marts 1852 §§ 26, 35—37, 60. 64, s. dog D. T. 1850. 250. Det kan neppe betvivles, at de i Grl. § 46 omhandlede Kommissioner maae kunne fungere i Mellemtiden mellem Rigsdagens Sessioner, da de ellers ikke let ville være i Stand til forsvarlig at røgte deres Hverv. Derimod maae de, da de repræsentere det bestemte Thing, som har valgt dem, ophøre, naar dettes Funktionstid udløber, være sig ved en Opløsning eller efter de almindelige Regler. Navnlig synes en af Landsthinget nedsat Kommission ogsaa at maatte Ophøre, naar i Medier af Grl. § 39 Halvdelen af Landsthingets valgte Medlemmer afgaaer. Forsaavidt Kommissionen medfører Udgifter, maae disse naturligvis paa sædvanlig Maade bevilges ved Finantsloven. Benyttelsen af den omhandlede Institution forudsætter i Øvrigt, naar den skal faae sin fulde Betydning, Fastsættelsen af nærmere Regler om den Maade, hvorpaa Kommissionen skal gjøre sin Myndighed gjældende, navnlig ligeoverfor private Personer. Det er maaskee Manglen af saadanne Regler, der har bevirket, at Institutionen aldrig er bleven benyttet, skjøndt en tilsvarende Bestemmelse fandtes i Grl. 1849 § 50.
3. Efter Grl. § 62 kan enhver Rigsdagsmand i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. Forsaavidt en saadan Forespørgsel (Interpellation) ikke staaer i Forbindelse med en anden, paa Dagsordenen opført Sag, maa den skriftlig og bestemt affattet indgives til Thingets Formand, som anmelder den for Thinget, hvorefter dette afgjør, om Forespørgselen maa stilles. Thingets Samtykke kan meddeles enten udtrykkelig eller stiltiende, idet Afstemning kun finder Sted, naar det forlanges, og i saa Fald uden foregaaende Forhandling. Naar Thinget samtykker, foretages Forespørgslen, efter at være meddelt vedkommende Minister, i et følgende Møde, i hvilket det reiste Spørgsmaal kan yderligere forfølges saavel af Spørgeren, som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning maa fattes, s. Forretningsorden for Folkethinget § 23, for Landsthinget § 27. Ministrene maa ansees for pligtige at møde og svare paa den stillede Forespørgsel, men Svaret kan naturligvis gaae ud paa, at Ministeren ikke er i Stand til at besvare Spørgsmaalet, eller at han f. Ex. paa Grund af svævende Forhandlinger anseer det for utilraadeligt at besvare det.
4. Naar Thinget ikke finder Anledning til at fatte Beslutning om et Andragende, kan det henvise samme til Ministrene, s. Grl. § 64, jfr. § 63. En saadan Henvisning, der kan skee med eller uden udtrykkelig Anbefaling, og som i Reglen forudsætter, at Andrageren først forgjæves har henvendt sig til vedkommende Ministerium, tilkjendegiver i Almindelighed, at Thinget anseer Sagen for værdig til nærmere Undersøgelse og derfor opfordrer Ministeren til at foretage en saadan og derefter foranstalte det videre Fornødne.
5. Ethvert af Thingene maa fremdeles være berettiget til at vedtage Resolutioner eller Beslutninger, hvorved det foreløbig udtaler sine Anskuelser om visse Forholds nærmere Ordning eller sine Forventninger om, at en vis Foranstaltning vil blive truffet o.s.v. Vedtagelsen af Beslutninger, for derved at udtale sin Mening om visse Forholds Ordning, er i Øvrigt en mindre hensigtsmæssig Fremgangsmaade, da Thinget derved bindes i sine Anskuelser, uden at opnaae noget umiddelbart Resultat. Imidlertid er denne Form ikke sjelden benyttet, s. f. Ex. Folkethingsbeslutning om Oprettelsen af en Sø- og Handelsret, Folkethingstidende 9. Session Sp. 3799, Anhang A Sp. 887—88, jfr. Lov 19. Febr. 1861; overensstemmende Beslutninger af Folkethinget og Landsthinget om Retsbetjentes Lønning med fast Gage, s. Rigsdagstidende 11. Session Anhang A Sp. 1081—84, jfr. Lov 19. Febr. 1861; Folkethingsbeslutning om Gjennemførelse af Grl. 1849 §§ 76 og 79, s. Rigsdagstidende 13. Session Anhang A Sp. 1507—8; Folkethingsbeslutning om Undersøgelse af Overskridelserne ved Vridsløselille Forbedringshus, s. Rigsdagstidende 11. Session Anhang A Sp. 1079—80, mfl., jfr. Folkethingstidende 14. Session Sp. 765—66. De her omhandlede Beslutninger maae i Øvrigt vel adskilles fra dem, som gaae ud paa en umiddelbar Afgjørelse af Noget, s. Grl. §§ 50. 1. M., 60, 66, mfl.
6. Som en anden Maade, hvorpaa Thinget kan udtale sin Anskuelse om et vist Forhold eller sine Forventninger i en eller anden Retning, kan nævnes en saakaldet motiveret Dagsorden. Denne Form benyttes navnlig, naar Thinget ikke finder Anledning til at vedtage et stillet Forslag til en Lov, Adresse, o.s.v., men dog anseer sammes Gjenstand for særdeles vigtig og derfor ønsker at udtale sin Anskuelse derom. Ifølge Forretningsordenen for Folkethinget § 25, for Landsthinget § 28 kan der under Forhandlingen af et Forslag eller en Forespørgsel fremsættes en med Grunde understøttet Paastand om Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paastand dog forud skriftlig maa være meddelt Formanden.
7. Det kan endelig erindres, at hvert af Thingene udnævner to af Statsrevisorerne, s. Grl. § 50 og ovenfor § 120.