Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 125
Tredie Kapitel. Om de særegne Rettigheder, der tilkomme Folkethinget eller Landsthinget.
§ 125.
Det er allerede tidligere omtalt, at Folkethinget er berettiget til at beslutte , at en Minister ved Rigsretten skal tiltales for hans Embedsførelse[1]), hvilken Myndighed dog nu ogsaa er tillagt Kongen, s. Grl. §§ 14, 69. I det Tilfælde, at Folkethinget beslutter en saadan Tiltale, vælger det tilng en offentlig Anklager til at udføre Sagen og in- struerer ham om, for hvilke Handlinger Tiltalen skal finde Sted, s. Rigsretslov 3. Marts 1852 § 18. Fremdeles udfordræ Folkethingets Samtykke, for at Kongen kan benaade Ministrene for de dem ved Rigsretten idømte Straffe, s. Grl. § 26. Endelig er Folkethingets Samtykke nødvendigt, for at Kongen kan lade andre Personer tiltale ved Rigsretten for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, s. Grl. § 69. I Forbindelse hermed kan maaskee ogsaa nævnes det særegne Fortrin med Hensyn til Behandlingen af Finantsloven og Tillægsbevillingsloven, som ved Grl. § 48 er tillagt Folkethinget.
Landsthinget har Ret til blandt sine egne Medlemmer at vælge Halvdelen af Rigsrettens Medlemmer, s. Grl. § 68 Rigsrettens Thingbøger autoriseres af Landsthingets Formand og forsynes med Thingets Segl, s. Rigsretslov 3. Marts 1852 § 14.
- ↑ Som Exempel paa Benyttelsen af denne Anklagemyndighed, s. Folkethingstidende 6. Session 2. Samling Sp. 3235—36. Anhang A Sp. 793—98, og den paafølgende Rigsretsdom 28. Febr. 1856 i Beretning om Rigsrettens Forhandlinger S. 1004—7.