Spring til indhold

Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 126

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 181-182

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Fjerde Kapitel. Om de Rettigheder, der tilkomne den forenede Rigsdag.

§ 126.

Ifølge Grl. § 67 dannes den forenede Rigsdag ved Sammentræden af Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen. Der tilkommer den forenede Rigsdag dels visse kollegiale Rettigheder, nemlig Ret til at vælge sin Formand og fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen, s. Grl. § 67, dels visse repræsentative Rettigheder. Det er imidlertid Grundlovens almindelige Regel, at Rigsdagens Beslutninger maae tilveiebringes ved særskilt Behandling og Afstemning i de to Thing, s. ovenfor § 76, og der bliver derfor kun Spørgsmaal om Folkethingets og Landsthingets Sammentræden til en forenet Rigsdag i de Tilfælde, hvor Saadant tilsiges enten af en udtrykkelig Grundlovsbestemmelse eller af Analogien af eller Grundsætningerne i en saadan. De repræsentative Rettigheder, som herefter tilkomme den forenede Rigsdag, ere ifølge Grl. § 8 følgende:

1. At bestemme, hvorledes der i Tilfælde af Kongens Umyndighed , Sygdom eller Fraværelse skal forholdes med Regeringens Førelse, saafremt der ikke ved Lov er truffet nogen Bestemmelse herom. I Overensstemmelse hermed synes. den forenede Rigsdag ogsaa at maatte være berettiget til at afgiøre, om der foreligger en saadan Sygdom og navnlig Sindssvaghed, som gjør det nødvendigt., at der træffes sær- egne Bestemmelser om Regeringens Førelse af Andre i Kongens Sted, s. ovenfor § 39 i Slutningen. Ligeledes synes Grundsætningen i Grl. § 8 at tale for, at det maa tilkomme den forenede Rigsdag at beskikke et Formynderskab for den umyndige eller sindssvage Konge, saafremt et saadant ikke er beskikket af den foregaaende Konge, s. ovenfor § 40 i Slutningen.

2. Saafremt der ved Thronledighed ikke er nogen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge, s. Grl. § 8.

Derimod ere de Rettigheder, som ved Grl. 1849 §§ 4 og 8 vare tillagte den forenede Rigsdag, ikke tillagte samme ved den nugjældende Grundlov, s. Grl. § 1, jfr. § 95 og § 7, og ei heller synes den i Grl. 1849 § 15. 1. M. samme tillagte Ret længere at kunne tilkomme den, s. ovenfor § 39 Nr. 4.