Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 127

by Carl Georg Holck

Femte Kapitel. Om de enkelte Rigsdagsmedlemmers Rettigheder.

§ 127.

I Forbindelse med Fremstillingen af Rigsdagens og de enkelte Things Rettigheder er der Anledning til at berøre de Rettigheder, der tilkomme de enkelte Rigsdagsmænd som saadanne , hvilke Rettigheder dels ligefrem følge af Begrebet om en Rigsdagsmand , dels positivt ere tillagte Rigsdagens Medlemmer. Af disse Rettigheders offentligretlige Karakter følger det, at de tillige ere Pligter, idet den Paagjældende er forpligtet til paa bedste Maade at udføre det ham overdragne Hverv; men i Øvrigt ligger det i Sagens Natur, at der ikke bliver Spørgsmaal om Anvendelse af Tvang for at fremkalde Pligtens Opfyldelse, men at denne maa overlades til Enhvers samvittighedsfulde Bedømmelse. Det angivne Synspunkt er endog gjort gjældende med Hensyn til de Rigsdagsmændene tillagte Diæter, som de ere pligtige at modtage, s. Valglov 12. Juli 1867 § 99. Som Rettigheder af den omhandlede Art kunne nævnes:

1. Den almindelige Ret til at møde i Forsamlingen og deltage i dens Forhandlinger og hele Virksomhed, saasom ved at deltage i Valg af Formænd, Udvalgsmedlemmer o. dsl., at tale over den foreliggende Sag, at deltage i Afstemninger, at stille Forslag, Ændringsforslag, Forespørgsler o.s.v. Ligesom disse Rettigheder kun kunne udøves i det Thing, af hvilket den Paagjældende er Medlem, eller i den forenede Rigsdag, saaledes er deres Udøvelse naturligvis undergivet de Indskrænkninger og nærmere Bestemmelser, som følge af Grundlovens og Forretningsordenens Forskrifter.

2. Retten til at overgive Andragender fra Borgerne til Thinget, hvilken Ret kun tilkommer Thingets Medlemmer, s. Grl. § 63. I Øvrigt paahviler der ikke den enkelte Rigsdagsmand nogen Forpligtelse til at overgive Andragender fra hans Valgkredses Beboere, s. derimod Fdn. 15. Mai 1834 § 68.

3. Ifølge Grl. § 56 ere Rigsdagsmændene ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. Ligesom disse følgelig ikke kunne give den Valgte nogen bindende Instrux eller tilbagekalde den ham overdragne Bemyndigelse, saaledes paahviler der heller ikke Rigsdagsmanden nogen Forpligtelse til at aflægge Regnskab for sin Virksomhed.

4. Ifølge Grl. § 57. 2. M. kan intet af Rigsdagens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme for sine Yttringer paa Rigsdagen, hvorimod han er pligtig at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Ved Thingets Samtykke maa her, ligesom i Paragraphens første Led, s. nedenfor Nr. 5, forstaaes et udtrykkeligt Samtykke. Under Yttringer paa Rigsdagen maae uden Tvivl ogsaa indbefattes de i Udvalgene eller Afdelingerne faldne Yttringer og de i Udvalgsbetænkninger forekommende Udtalelser, hvorimod der paa den anden Side naturligvis kun tænkes paa de Udtalelser, der fremkomme under Rigsdagsmandens Udøvelse af sin Virksomhed som saadan, altsaa f. Ex. ikke paa Yttringer, der falde under hans tilfældige Nærværelse i det andet Thing. Den omhandlede Bestemmelse gaaer ud paa at sikkre den parlamentariske Yttringsfrihed, som ikke vilde være tilstrækkelig betrygget, saafremt nogen Udenforstaaende kunde afgjøre, for hvilke Yttringer Rigsdagsmanden skulde kunne drages til Ansvar, samt paa at værne om Thingets Værdighed, der kunde lide ved en modsat Frem- gangsmaade. Grundlovens Regel gjælder baade om civilt Ansvar, f. Ex. Erstatnings- og Strafansvar for Fornærmelser mod en Privat, s. Forhandlingerne om Redakteur Billes Andragende i Rigsdagens 12. Session, og om egentlig kriminelt Ansvar, f. Ex. for Fornærmelser mod Kongen, s. Forhandlingerne angaaende Justitsministerens Begjæring om Samtykke til at sætte Redakteur Bille under Tiltale, i Rigsdagens 16. Session. Det maa antages, at Thinget, især hvor Begjæringen fremkommer fra Regeringens Side og har en tilstrækkelig bestemt Karakter, saa at det navnlig udtrykkelig opgives, for hvilken Forbrydelse Tiltale agtes iværksat, vil meddele det begiærede Samtykke, hvor Søgsmaalet ikke fremtræder som aabenbart ubeføiet, s. Rigsdagstidende 16. Session Anhang B Sp. 49—58, Folkethingstidende 16. Session Sp. 1076—77. Paragraphens Forskrift frembyder ikke nogen umiddelbar, retlig Hindring for, at en Embedsmand uden Thingets Samtykke kan afskediges paa Grund af sin Optræden paa Rigsdagen, men en saadan Fremgangsmaade vil dog i Almindelighed ikke kunne betragtes som stemmende med Aanden i Grl. § 57, jfr. § 56.

5. Grl. § 57. 1. M. bestemmer, at saa længe Rigsdagen er samlet^[1]), kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjæld, ei heller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning^[2]). Da denne Fritagelse kun har Hensyn til den Tid, hvori Rigsdagen er samlet, er Thingets Samtykke ikke nødvendigt, for at Bigsdagsmanden efter Rigsdagens Slutning skal kunne fængsles og tiltales paa Grund af sit Forhold udenfor Rigsdagen, s. Grl. § 57. 2. M., ligesom det heller ikke er nødvendigt, at den tidligere stedfundne Fængsling eller Tiltale ophører, naar Rigsdagen træder sammen; kun vil den allerede iforveien anklagede Rigsdagsmand ikke under Rigsdagens Samling kunne fængsles uden Thingets Samtykke. At Paragraphen ikke udelukker Anlæggelsen af civilt Søgsmaal mod Rigsdagsmanden under Rigsdagens Samling, forsaavidt Søgsmaalet ikke gaaer ud paa at drage ham til Ansvar for hans Yttringer paa Rigsdagen, er tilstrækkelig klart. I Øvrigt gjælder det saavel om denne Fritagelse, som om den under Nr. 4 omhandlede, at den paagjældende Rigsdagsmand ikke vilkaarlig kan renuncere paa samme^[3]).

6. Endelig kan nævnes Rigsdagsmandens Ret til Diæter og Reiseomkostninger, s. Valglov 12. Juli 1867 § 99 og ovenfor § 104^[4]).

1. Til at udvide Bestemmelsen til det Tilfælde, at Rigsdagens Møder ere udsatte, er der neppe tilstrækkelig Grund, s. dog Folkethingstidende 16. Session Sp. 1038—39, 1044.
2. Om Betydningen af Udtrykket »fersk Gjerning«, s. Folkethingstidende 16. Session Sp. 1047-48, smh. med Sp. 1050. 1052, 1058—59.
3. Et Andet er, at den Maade, hvorpaa Risdagsmanden selv stiller sig til Sagen, kan have Indflydelse paa Thingets Beslutning.
4. Om den særegne Ret, der ved Forfl. 1855 §§ 24, 27 og Valglov 2. Okt. 1855 §§ 29—33 var tillagt Rigsdagens Medlemmer til at vælge et vist Antal Medlemmer til Rigsraadet, bliver der ikke længere Spørgsmaal.