Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 104

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 80-81

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 104. Om det Rigsdagsmændene tilkommende Vederlag.

Ifølge Grl. §§ 33 og 39 [1]) erholde Medlemmerne saavel af Folketbinget, som af Landsthinget, et lige stort, dagligt Vederlag, uden at det kommer i Betragtning, om de boe paa Rigsdagens Forsamlingssted eller ikke. Dette Vederlag er ved Valglovens § 99 bestemt til 3 Rd. for hver Dag, Rigsdagen er samlet. Derhos erstattes der de Medlemmer, som ikke boe paa Forsamlingsstedet, Reiseomkostninger efter indgiven Regning, der bifaldes og anvises af vedkommende Things Formand. Enhver Rigsdagsmand er forpligtet til at modtage den fastsatte, daglige Godtgørelse, s. Valglovens § 99 [2]). Denne ved første Øiekast noget besynderlige Bætemmelse er begrundet i Frygten for, at de mere formuende Rigsdagsmænd skulde forene sig om at afslaae Diæterne og derved stille dem, som ikke vare i Stand hertil, i et ubehageligt Lys. Diæter og Reiseomkostninger udredes af Statskassen og ikke af vedkommende Valgkreds.

—————————

  1. Herved kan mærkes Grl. 1849 §§ 38, 43, Grl. 1863 § 33, s. derimod Fdn. 26. Juli 1854 § 15, Forfl. 1855 § 36, hvorved der var tillagt Rigraadets Medlemmer et ikke ubetydeligt, fast, aarligt Vederlag. Jfr. ogsaa Udkastet til 1849 !86. hvorefter kun Folkethingets, men ikke Landsthingets Medlemmer skulde erholde et dagligt Vederlag, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp. 35, hvilket Forslag i den endelige Grundlov 1849 ombyttedes med middelbare Valg og Valgbarhedscensus.
  2. De Rigsdagen og Rigsraadet i sin Tid vare samlede paa samme Tid, og det syntes ubilligt, at de Mænd, som vare Medlemmer af begge Forsamlinger, herfor skulde oppebære dobbelt Vederlag, renuncerede den største Del af disse paa et saa stort Beløb af Rigsraadsdiæterne, med Hensyn til hvilke ingen saadan indskrænkende Bestemmelse var truffet, at det tilbageblevne l Forbindelse med Rigsdagsdiæterne udgjorde det samme Beløb, som Rigsraadsdiæterne.