Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 105
Tredie Afsnit. Om Rigsdagens Sammentræden og Funktionstid m. M.
§ 105. Om Forskjellen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdagssamlinger.
Ved Ordet Rigsdag kan vel forstaaes Indbegrebet af de enkelte Rigsdagsmedlemmer, s. Grl. 1849 § 13, men denne Betydning af Ordet er dog ikke den sædvanlige. I Almindelighed forstaaes ved Udtrykket »Rigsdagen« den enkelte Samling af Rigsdagen, 8. f. Ex. Udtrykket uden ordentlige Rigsdagen i Grl. §§ 19, 21, 41, 48, 95, jfr. fremdeles Grl. §§ 23, 50 mfl., og det er denne Betydning af Ordet, der vedkommer os her. I saa Henseende møde vi den vigtige Adskillelse mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage eller Rigsdagssamlinger.
Ved den ordentlige eller, som den undertiden ogsaa betegnes, den aarlige Rigsdag, s. Grl. 1849 § 45, forstaaes den , der aarlig skal sammentræde for at behandle de almindelige, regelmæssige Sager, navnlig Finantsloven, s. Grl. § 48, hvorimod den overordentlige Rigsdag kun undtagelsesvis sammentræder, nærmest for at behandle enkelte vigtige Anliggender, s. Grl. §§ 20, 95, jfr. § 8. Som ydre Kriterier mærkes, at den Rigsdag, der i Henhold til Grl. § 41 af egen Drift sammentræder den første Mandag i Oktober, altid er ordentlig. Forsaavidt Samlingen , hvad i Almindelighed vil være Tilfældet, er sammenkaldt af Regeringen, vil dens Karakter som ordentlig eller overordentlig nærmest afhænge af den Maade, hvorpaa Regeringen ved Indkaldelsen betegner den, s. Aab. Brev 26. Okt. 1866 , 21. Sept. 1867, Aab. Brev 22. Juni 1866, jfr. Reskr. 3. Juli s. A. i Departementstidende 1866. 698, mil. Regeringen er imidlertid i denne Henseende indskrænket; ved Bestemmelserne i Grl. §§ 19 og 41, hvorefter der hvert Aar skal sammentræde en ordentlig Rigsdag, som senest skal sammentræde i Oktober, ligesom der paa den anden Side i det samme Aar kun kan sammentræde en ordentlig Rigsdag. Skulde Regeringen hverken ved Indkaldelsen eller ved Rigsdagens Aabning have betegnet Samlingens Karakter i den omspurgte Henseende, maa denne bedømmes efter de foreliggende Omstændigheder, saasom om den ordentlige Rigsdag allerede har været samlet, om Rigsdagens Sammentræden finder Sted kort før den ordentlige Rigsdags almindelige Mødetid, s. Grl. § 41 o. s. v.; saafremt heller ikke disse give nogen bestemt Veiledning, synes Rigsdagen kun at kunne betragtes som overordentlig, idet der da mangler tilstrækkelig Retsgrund til at tillægge samme de betydeligere Rettigheder, som tilkomme den ordentlige Rigsdag. Tiden, paa hvilken Rigsdagen sammentræder, kan vel være veiledende, men ikke ubetinget afgjørende, da den ordentlige Rigsdag efter Grl. § 41 kan indkaldes til at møde forinden Oktober. Ei heller kan der lægges afgjørende Vægt paa den Omstændighed, at Finantsloven behandles i samme, thi dels kan den overordentlige Rigsdag neppe ansees som ubetinget udelukket fra Finantslovens Behandling, dels er i alt Fald Finantslovens Behandling en Følge af Rigsdagens Karakter som ordentlig, ikke en Betingelse for denne, s. nedenfor. Hvorledes Forholdet stiller sig ved en Udsættelse eller Opløsning af Rigsdagen, vil nedenfor blive omhandlet.
Til Forskjellen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage knytter der sig forskjellige, vigtige Retsvirkninger. Disse angaae navnlig Regeringens Indflydelse paa Forsamlingens Sammentræden og Varighed, s. Grl. §§ 19, 20, 21, 41, i hvilken Henseende den ordentlige Rigsdag indtager en langt selvstændigere Stilling end den overordentlige, s. nedenfor. Derimod er det, forsaavidt angaaer Beskaffenheden af de Sager, hvormed Rigsdagen kan beskjæftige sig, Hovedreglen, at den ordentlige og overordentlige Rigsdag have samme Rettigheder. Ikke blot maae de saakaldte Kollegialrettigheder, der tilkomme Rigsdagen eller dennes enkelte Afdelinger som Korporationer, saasom Ret til at prøve Valgenes Gyldighed, vælge Formand, vedtage Forretningsordenen o. s. v., s. Grl. §§ 54, 60, 66, kunne udøves saavel paa overordentlige, som paa ordentlige Rigsdage, men dette gjælder i Almindelighed ogsaa om de egentlige Repræsentativrettigheder. Den overordentlige Rigsdag er navnlig ikke indskrænket til at behandle de Sager, som forelægges den af Regeringen, men kan selvstændig fremkomme med Lovforslag, Adresser, Interpellationer, Ministeranklager o. s. v. Ligesom dette indirekte antydes ved Grl. § 20, efter hvilken den overordentlige Rigsdagssamlings Varighed ikke heroer paa Tilendebringelsen af de forelagte Sager, men paa Kongens Bestemmelse, saaledes skjelner Grundloven, naar den taler om Rigsdagens Rettigheder , i Almindelighed ikke mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage, men nævner simpelthen Rigsdagen. Den Undtagelse herfra, der tidligere bestod efter Grl. 1849 § 100, idet de to første Behandlinger af Forslag til Grundlovsforandringer alene kunde foretages paa ordentlige Rigsdage, er bortfalden ved Grl. 1866 § 95, jfr. ovenfor § 29.
Derimod finder endnu en vigtig Undtagelse fra den Opstillede Hovedregel Sted med Hensyn til Finantsloven, idet den ordentlige Rigsdag ifølge Grl. § 48 har Ret til at fordre, at Finantslovforslaget forelægges samme strax, efterat den er sat, hvilken Ret derimod ikke tilkommer den overordentlige Rigsdag. Ligesom der imidlertid Intet er til Hinder for, at denne kan beskjæftige sig med andre finantsielle Sager, saasom Tillægs- og Efterbevillinger, s. Grl. §§ 48, 49, Optagelse af Statslaan, s. Grl. § 47, Behandlingen af Statsregnskabet, s. Grl. § 50, saaledes kan den lige Rigsdag heller ikke ubetinget ansees for udelukket fra at kunne behandle Finantsloven, see ogsaa Larsen Saml. Skr. I. 3. 128. Dette vil vistnok kun undtagelsesvis blive Tilfældet, og navnlig vil Regeringen ikke ved at forelægge Finantsloven paa en overordentlig Rigsdag kunne berøve den ordentlige Rigsdag dens i Grl. § 48 hjemlede Ret til strax at fordre Finantsloven fremlagt, hvorfor ogsaa en af Regeringen som overordentlig betegnet Rigsdag, der indkaldes før den ordentlige, maa afvise alle Forhandlinger om dette Punkt. Derimod vil, naar den ordentlige Rigsdag har været samlet i to Maaneder uden at tilendebringe Finantslovens Behandling, og den derefter af Regeringen sluttes, s. Grl. § 19, den nødvendige Tilendebringelse af Finantsloven kun kunne Skee paa en overordentlig Rigsdagssamling, idet der ikke kan samles mere end en ordentlig Rigsdag om Aaret. Vilde man her negte den overordentlige Rigsdag Beføielse til at behandle Finantsloven, maatte man ogsaa negte Regeringen Ret til at slutte den ordentlige Rigsdag , inden Finautsloven var vedtagen; men skjøndt denne Antagelse vel kunde understøttes ved den Betragtning, at den overordentlige Rigsdag ikke i den Grad, som den ordentlige , har den ved Finantslovens Behandling saa ønskelige Selvstændighed[1]), s. Grl. § 20, og skjøndt det i det angivne Tilfælde vilde være rigtigere at indskrænke sig til en Udsættelse af Rigsdagen, kan man dog i Mangel af positiv Hjemmel ikke være berettiget til at gøre en saa væsentlig Indskrænkning i Regeringens Ret til efter to Maaneders Forløb at slutte den ordentlige Rigsdag, s. Grl. § 19. Man synes end ikke at kunne tillægge en overordentlig Samling af den angivne Karakter den i Grl. § 48 hjemlede Ret til strax at fordre Finantsloven fremlagt, hvorimod det er en Selvfølge, at Regeringen efter almindelige, konstitutionelle Regler maa være ansvang for, at Finantsloven betimelig tilveiebringes.
Mod det Anførte kan man ikke med Føie gøre gældende, at den Rigsdag, der ved sin Sammentræden er overordentlig, ved Finantslovens Forelæggelse bliver ordentlig og erholder de den ordentlige Rigsdag tillagte Forrettigheder. Ikke blot kan denne Opfattelse ikke gennemføres, hvor den ordentlige Rigsdag for det paagjældende Aar allerede har været samlet, men selv udenfor dette Tilfælde kan den ikke billiges. Grundloven forudsætter stadig, at det ved Rigsdagens Sammentræden er afgjort, om den er ordentlig eller overordentlig, s. navnlig Grl. § 48, og den indeholder ikke mindste Vink om, at et senere Faktum skulde kunne bevirke nogen Forandring heri. Det vilde ogsaa blive vanskeligt at afgjøre, om Finantslovens Forelæggelse til en hvilkensomhelst Tid skulde medføre den angivne Virkning, og i benegtende Fald, inden hvilken Tid den da skulde fremlægges, ligesom der ogsaa vilde Opstaae Tvivl om, fra hvilken Tid de to Maaneder, i hvilke den ordentlige Rigsdag har en selvstændig Ret til at være samlet, skulde regnes.
Den overordentlige Rigsdag nyder med Hensyn til Forhandlingsgjenstandene intet særeget Fortrin for den ordentlige, s. Grl. § 95. Den Rigsdag, som efter Grl. § 8 skal indkaldes af Statsraadet i det i Paragraphen omhandlede Tilfælde, vil vel i Reglen være overordentlig, men dette er dog ingenlunde nødvendigt.
- ↑ Det er uden Tvivl netop den ordentlige Rigsdags større Selvstændighed. der har motiveret Reglen i Grl. § 48.