Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 120

by Carl Georg Holck

B. Om Rigsdagens Myndighed med Hensyn til extraordinaire finantsielle Dispositioner.

§ 120.

Efter det tidligere Udviklede, s. navnlig 5 117 , maa intet Foretagende, der medfører Indtægt eller Udgift for Statskassen , finde Sted, medmindre det for saa vidt har Hjemme] i Finantsloven. Reglen er altsaa ikke, at ethvert Foretagende af iinantsiel Betydning kræver Rigsdagens Samtykke gjennem Finantsloven, men kun , at den med samme forbundne Indtægt eller Udgift maa bevilges ved Finantsloven. Ved Siden heraf tilkommer der imidlertid Rigsdagen en Medvirkning 'ved extraordinaire iinantsielle Dispositioner, og i mange Tilfælde vil endog en særskilt Lov være nødvendig for at hjemle en saadan.

1. Ifølge Grl.547 , s. Grl. 1849 5 51, Ford. 1855550, Grl. 1863 5 52, kan ingen Staten tilhørende Domaine af- hændes uden ifølge Lov, hvorved maa antages tænkt paa en sædvanlig , af Rigsdagen vedtagen og af Kongen stad- fæstet Lov, saa at en Bemyndigelse til Af hændelsen gjen- nem Finantsloven ikke er tilstrækkelig. Begrebet om en Domaine er ikke let at bestemme. Som væsentlige Mo- menter i samme maa man uden Tvivl fordre, at den paa- giældende Eiendom er en fast Landeiendom, samt at dens Erhvervelse er foregaaet under saadanne Omstændigheder, at den maa antages for bestemt til at udgiøre en ved- varende Del af Statsformuen. Til Domainer kunne derfor ikke henregnes Kjøbstadbygninger, ei heller saadanne Jorde- godser, som Staten har maattet overtage for Gjæld, og som derfor ikke kunne antages for bestemte til at udgjøre en vedvarende Del af Statsformuen, s. Lov om Tillægsbevilling 3. Mai 1867 53, Ei heller antages saadanne mindre Eien- domme, som ere indkjøbte til Embedsboliger eller Embeds- jord, at burde henregnes til Domainer. Man synes herefter til Domainer at maatte henregne saadanne J ordegodser, Skove og andre Landeiendomme, som fra ældre Tid have været ansete for eller senere udtrykkelig ere erklærede for Domainer, s. Resol. 7. Dec. 1840, Bkg. 30. Apr. 1842, 11. Dec. 1847, 10. Apr. 1852, jfr. Pl. 26. Juli 1837 A., Larsens saml. Skr. I 3. 140. At en Eiendom er henlagt under Domainebestyrelsen, kan vel tjene til Veiledning, men ikke ubetinget være afgjørende, s. Bkg. 25. Sept. 1849, smh. med Kundgj. 30. Mai 1849. I Praxis har man i Øvrigt været tilbøielig til at give Begrebet om Domainer en temmelig vid Udstrækning, s. f. Ex. to Love 27. Nov. 1863 og 10. Mai 1867. At det kun er en Del af en Domaine, der afhændes, kan neppe gjøre Reglen i Grl. § 47 uanvendelig, s. f. Ex. Lov 30. Mai 1856 om Salg af et Overførstersted og flere Love 24. Febr. 1858^[1]). Det er ligeledes indlysende, at det ikke gjør nogen Forskjel, om Domainerne afhændes med eller uden Vederlag, eller om dette Vederlag bestaaer i Penge eller Jord, 8. f. Ex. Lov 8. Dec. 1859 om Mageskifte af nogle Skovpartier. Til Pantsættelse af en Domaine synes ligeledes en Lov at maatte udkræves, naar Pantsættelsen skeer fra nyt af, selv om dette ikke grunder sig paa et optaget Statslaan, s. Grl. § 47 , hvorimod den blotte Overførelse af en paa en Domaineeiendom hvilende Behæftelse paa en anden Eiendom af lignende Art synes at maatte betragtes som et rent administrativt Spørgsmaal, s. Skr. 25. Nov. 1852 med Anm., 4. Dec. 1852. Til Erhvervelsen af en Domaine skulde der ifølge Forli. 1855 § 50 og Grl. 1863 § 52 ligeledes udkræves Lov, men denne Bestemmelse er ikke gientagen i Grl. 1866 § 47. En særlig Lov vil altsaa kun være nødvendig, naar der i dette Øiemed skal optages et Statslaan, eller naar Erhvervelsen skeer ved et Mageskifte af en Domaineeiendom, s. Grl. § 47, hvorimod det i modsat Fald er tilstrækkeligt, at det til Erhvervelsen fornødne Penge- beløb bevilges ved Finantsloven.

Til Afhændelsen af Eiendomme, der ikke kunne henregnes til Domainer, behøves ingen Lov. Forsaavidt den Eiendom, om hvis Afhændelse der er Spørgsmaal, er mindre betydelig, synes Af hændelsen endog at maatte betragtes som et rent administrativt Foretagende, saa at der kun bliver Spørgsmaal om at bevilge den ved Afhændelsen erhvervede Indtægt paa Finantsloven, s. Skr. 30. Apr. 1852. Er den derimod af større Betydning, saa at dens Afhændelse maa siges at gaae ud over den lovlige Bestyrelse af Statsformuen, bør uden Tvivl et Samtykke af Rigsdagen erhverves, navnlig gjennem en Bemyndigelse ved Finantsloven, s. Finantslov 21. Mai 1867 § 3 A 2, § 23 i Slutningen. Ved betydeligere Afhændelser er dog jevnlig en Lov bleven anvendt, s. Landsthingstidende 14. Session Sp. 118, uden at noget fast Princip kan siges at have gjort sig gjældende.

De ovenfor opstillede Regler om Afhændelsen af Statens faste Eiendomme ville i Almindelighed ogsaa være anvendelige med Hensyn til faste Eiendomme, der tilhøre de offentlige Stiftelser, hvis Indtægter og Udgifter bestemmes ved Finantsloven, s. Lov om Selveiendoms Indførelse 3. Marts 1852, Lov om Hellestrup Hovedgaards Afhændelse 10. Marts 1852.

2. Grl. § 47 bestemmer fremdeles, at intet Statslaan maa optages uden ifølge Lov, hvorved ligeledes tænkes paa en sædvanlig, af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stadfæstet Lov, saa at en ved Finantsloven given Hjemmel ikke er tilstrækkelig. Herunder indbefattes ikke blot Statslaan i strengeste Forstand, s. Lov 9. Marts 1850, 21. Dec. 1863, Lov om Tilveiebringelse af extraordinaire Midler 12; Sept. 1864^[2]), men ogsaa Overtagelsen af saadanne Forpligtelser, for hvilke der udstedes egentlige Statsobligationer, s. Lov om Hartkornsudjevning 20. Juni 1850 § 5, Lov om Krigsskadeerstatning 17. Nov. 1865 5 2. I Klasse med Optagelse af Statslaan synes man derhos at maatte sætte Udstedelsen af Kreditbeviser, s. Lov 26. Aug. 1864, 27. Marts 1866, mfl., samt Stiftelsen af svævende Statsgjæld, s. Lov 4. Nov. 1859 og flere tidligere Love, smh. med Bkg. 29. Marts 1862, foreløbig Lov 4. Juni 1864, Lov 18. Aug. 1864. Derimod er det klart, at ingenlunde Stiftelsen af enhver Gjæld for Staten kan betragtes som et Statslaan og som saadant udkræve Hjemmel ved Lov. Forsaavidt Stiftelsen af Gjælden imidlertid maa betragtes som et Foretagende af mere extraordinair Natur, der ikke kan ansees som en Følge af Statsformuens lovlige Bestyrelse, synes Sagens Natur at kræve, at den hjemles ved Lov, s. Skr. 25. Nov. 1852 med Anm., 4. Dec. 1852 og nedenfor Nr. 3.

3. Det synes endelig stemmende med Forholdets Natur og den hidtil fulgte Praxis, at ogsaa andre finantsielle Dispositioner af en extraordinair Karakter bør hjemles ved Lov. Navnlig synes det at maatte antages, at ingen Forpligtelse, som ikke er en Følge af den lovlige Bestyrelse af Statsformnen, kan paadrages denne, og ei heller den Sikkerhed for Statsformuen, der med Hensyn til de offentlige Oppebørsler eller i Øvrigt er bestemt, kan formindskes uden i Kraft af en Lov, s. Lov 29. Dec. 1857 om Udvidelse til Færøerne af Kassefdn. 8. Juli 1840 og Scheel: Privatrettens alm. Del. I 75. Som Exempler paa Dispositioner, hvortil herefter en Lov vil være fornøden, kan nævnes: Eftergivelse af Statens Gjældsfordringer, s. f. Ex. Lov 16. Apr. 1862, 17. Dec. 1863, jfr. Finantslov 21. Mai 1867 § 3 i Slutningen, Eftergivelse af offentlige Afgifter, forsaavidt en saadan ikke har Hjemmel i Regeringens Bevillingsmyndighed, s. Stempellov 19. Febr. 1861 § 75 og ovenfor § 56, Overtagelse af Rentegaranti for et Jernbaneanlæg, s. Lov 27. Febr. 1852, 31. Juli 1853, Overtagelse af en Jernbanes Drift, s. Lov 14. Marts 1867, Overtagelse af Livrenter paa Statskassen, s. Lov 27. Jan. 1852 § 1, Fastsættelse af extraordinaire Pensioner eller Understøttelser, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 2 i Slutningen og 5 6, 24. Febr. 1858 § 2 i Slutningen og § 8, Lov 11. Mai 1866, 24. Marts 1865, 14. Juni 1867, mfl. Ligeledes kan det her erindres, at Civillisten og Appanager ifølge Grl. §§ 9 og 10 blive at fastsætte ved Lov, s. ogsaa Love om Brudeudstyr 26. Mai 1863, 18. Dec. 1866. Nogen ganske bestemt Regel for, i hvilke Tilfælde en særlig Lov er fornøden, kan i Øvrigt ikke opstilles, og Praxis er tilbøielig til i temmelig vidt Omfang at anvende en saadan, s. f. Ex. to Love 24. Febr. 1858 om Udbetaling til Kapitain Sødring og General Krogh.

1. Afhændelsen til Selveleiendom af enkelte Fæstesteder paa Domainerne kunde dog allerede tidligere ikke antages for berørt ved Grl. 1849 § 51, men maatte fremdeles følge Reglerne i Resol. 1. Juli 1846 og flere ældre Resolutioner, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 3280, men i Øvrigt ere disse Regler senere bortfaldne ved Lov 8. Apr. 1851.
2. Som de anførte Exempler vise, pleier Loven kun at bemyndige Regeringen til at optage et Statslaan af en vis Størrelse paa billigste Maade, idet Forbehold af Approbation vilde vanskeliggjøre Handelen, og Fastsættelsen af et Maximum opskrue Prisen.