Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 59
Tredle Underafsnit. Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation og Statsembedsmændenes Forhold.
§ 59. Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation.
Organisationen af Statsembederne og Fordelingen af Forretningerne mellem dem maa i Almindelighed tilkomme den udøvende Magt og navnlig Kongen som dennes Hoved. Denne Sætning følger af Sagens Natur og bestyrkes ved Grundsætningen i Grl. § 13, hvorefter Kongen bestemmer Ministrenes Antal og Forretningernes Fordeling mellem dem, s. ovenfor § 42 Nr. 3, jfr. ogsaa Grl. § 11. Som Følge heraf maa Kongen være berettiget til at oprette og nedlægge Embeder, bestemme de under ethvert Embede hørende For retninger, fastsætte Grændserne for Embedsdistriktet, o. s. v. Imidlertid er Kongens Ret i saa Henseende undergivet visse Begrændsninger:
1. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov, og som Følge heraf kan en Omordning af judicielle Embeder kun foretages ad Lovgivningsveien, s. Grl. §§ 70, 71. Dette gjælder navnlig ogsaa om Inddragning af saadanne Embeder og Forening af de til samme henlagte Forretninger med andre Embeder, hvorimod andre Jurisdiktionsforandringer i Almindelighed kunne iværksættes af Regeringen og kun, forsaavidt deres Gjennemførelse udkræver Forandringer i de ved Lønningsloven fastsatte Gager, forudsætte foregaaende Vedtagelse af disse Forandringer gjennem Finantsloven, s. Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861 § 8, jfr. som Undtagelse Lovens § 3 og Bilag A.
2. Forsaavidt et Embedes Organisation griber ind i Borgernes Rettigheder og Pligter, saasom ved det Ansvar, de kunne paadrage sig ved at undlade visse foreskrevne Handlinger, vil en Lov for saa vidt være nødvendig, s. f. Ex. Lov 23. Marts 1851 om Sessions- og Lægdsvæsenet for Kjøbenhavn, jfr. Lov 3. Dec. 1850. Som Følge heraf vil en Lov uden Tvivl ogsaa være nødvendig, naar et Embede skal lønnes med Sportler, forsaavidt det ikke beroer paa Borgernes frie Villie, om de ville benytte Embedsmanden til Foretagelsen af de paagjældende Forretninger eller ikke, s. Grl. § 47.
3. Den Omstændighed, at der med et Embede skal forbindes Lønning, nødvendiggjør ikke i og for sig, at dets Oprettelse hjemles ved Lov. Forsaavidt der imidlertid med det nyoprettede Embede skal forbindes kongelig Udnævnelse, synes det at følge af Grl. § 17, 1. og 2. M., at Oprettelsen maa hjemles ved Lov, i hvilken Henseende det dog er antaget for tilstrækkeligt, at Lønningen for Embedet vedtages ved Finantsloven, s. f. Ex. Bkg. 30. Dec. 1854, 2. Apr. 1855, jfr. Finantslov 28. Marts 1855 § 25 B, § 31 A. Dernæst forudsætter Udbetalingen af saavel de tidligere fastsatte, som de senere oprettede Embeders Lønninger foregaaende Bevilgelse ved Finantsloven, s. Grl. §§ 48, 49, og der pleier i denne at tages det Forbehold, at enhver i Aarets Løb indtraadt Lønning eller Lønningsforbedring, som ikke har sin Grund i særlig Lønningslov, forbeholdes Stadfæstelse ved den paafølgende Finantslov, s. Finantslov 21. Mai 1867 § 28, smh. med Finantslov 26. Marts 1852 § 28. Naar en hidtil opført Lønning ved Finantsloven negtes, vil Følgen heraf i Almindelighed være, at Embedet bortfalder, forsaavidt det kun kan bestaae som lønnet Post, og at Embedsmanden afskediges med Pension efter Pensionsloven. Det er imidlertid af forskjellige Grunde hensigtsmæssigt, at Embedslønningerne ordnes ved særlige Lønningslove, der da blive at lægge til Grund for den aarlige Finantslov, og saadanne ere ogsaa efterhaanden tilveiebragte for den overveiende Del af Embedsmændene, s. navnlig Lov 31. Marts 1860, flere Love 19. Febr. 1861, Love 11. Marts 1851, 27. Jan. 1852, to Love 21. Juni 1856, 8. Dec. 1859, 25. Juli 1867, mfl. I de nyere Lønningslove tilføies sædvanlig en Bestemmelse om, at Loven inden Udløbet af et vist, i Almindelighed femaarigt Tidsrum skal underkastes en almindelig Revision, s. Lov 31. Marts 1860 § 13, Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861 § 11, Lov om Lønninger for Embedsmænd under Ministerierne 19. Febr. 1861 § 29, Lov om Hærens Lønninger 25. Juli 1867 § 44, mfl.