Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 89
§ 89. Om Folkevalgene.
A. Om Valgret og Valgbarhed til Landsthinget.
Som Betingelse for Valgbarhed til Landsthinget fastsætte Grl. § 38 og Valglovens § 48, at Vedkommende skal være valgbar til Folkethinget, s. Grl. § 31, jfr. § 30, og derhos i det sidste Aar have havt Bopæl i Valgkredsen, hvorved her maa forstaaes Landsthingskredsen. Ved Bopæl maa uden Tvivl forstaaes fast Bopæl, s. Grl. § 35 smh. med § 30 d. Det sidste Aar maa naturligvis forstaaes som det sidste Aar før Valget, s. Grl. § 35. Har Nogen i det sidste Aar før Valget havt Bopæl paa to Steder, maa han betragtes som valgbar begge Steder, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866-67 , Forhandlinger paa Landsthinget Sp. 15-16, 17-18, 198-211, Anhang B 9-10. Den særegne Begrændsning, der saaledes er opstillet for Valgbarhed til Landsthinget, er i Øvrigt lidet stemmende med det i de senere Grundlove og navnlig ogsaa i Grl. 1866 fulgte Princip, at Garantien for Valgenes Godhed bør søges i Reglerne om Valgretten og ikke ved en Indskrænkning i Valgbarheden, s. Grl. § 31 smh. med § 30, og selve § 38 smh. med § 35, og den gaaer endog videre end Forskriften i Grl. 1849 § 41, der kun fordrede, at tre Fjerdedele af de for hver Landsthingskreds Valgte skulde have havt fast Bopæl i Valgkredsen i det sidste Aar før Valget, skjøndt en almindelig Begrændsning af den angivne Beskaffenhed langt bedre vilde have stemmet med Principet i Grl. 1849, der med Hensyn til Landsthingsvalgene søgte Garantien i Valgbarhedshetingelserne og ikke i Valgretsreglerne, s. Grl. 1849 55 39-41. Grunden til den i Grl. 5 38 fastsatte, særegne Begrændsning af Valgbarheden er dels Ønsket om hos den Valgte at sikkre Tilstedeværelsen af Kjendskab til Valgkredsens stedlige Forhold og Interesser[1]), dels Frygten for, at i modsat Fald altfor mange Kjebenhavnere skulde blive valgte til Landsthingsmedlemmer, hvilken Frygt endog har givet den nærmeste Anledning til Bestemmelsen; men det kan neppe antages , at de nævnte Hensyn retfærdiggjore en Indskrænkning, der let kan udelukke Valget af de dygtigste Kandidater. I Forbindelse med det Anførte kan erindres, at Landsthingsmændene erholde samme daglige Vederlag, som Folkethingets Medlemmer, s. Grl. § 39, Valglovens § 99.
Hvad Valgretten angaaer, bortfalder Spørgsmaalet om samme paa Færøerne , hvor man af praktiske Hensyn har anseet det for rigtigst at overlade Valget til Øernes stedlige Repræsentation , Lagthinget, s. Grl. § 34, Valglovens 47, Lov 15. Apr. 1854. Men afseet herfra, vælges Landsthingets Medlemmer i Øvrigt, dels umiddelbart, dels middelbart gjennem Valgmænd, s. Grl. §§ 36, 37. Som almindelig Betingelse for Valgretten, hvad enten den udøves umiddelbart eller middelbart, fordre Grl. § 35 og Valglovens § 47, at Vedkommende fyldestgjør de almindelige Betingelser for Valgret til Folkethinget, s. Grl. § 30, dog at der kun fordres Bopæl henholdsvis i en af Kjøbstæderne eller i Landdistriktet i vedkommende Landsthingskreds det sidste Aar for Valget. Meningen med den sidstnævnte Bestemmelse kan kun være den, at det er tilstrækkeligt, at Vedkommende i det sidste Aar har havt Bopæl i Landsthingskredsen, s. Valglovens §§ 56, 57, 63, s. derimod Grl. § 30 d, saaledes at det Spørgsmaal , om han skal optræde som Kjøbstadvælger eller som Landvælger, bliver at afgiøre efter Hensynet til, om han paa Valgtiden har Bopæl i en Kjøbstad eller paa Landet. Det maa derfor ansees som ligegyldigt, om han i det sidste Aar har havt fast Bopæl i den samme Kjøbstad eller i det samme Landdistrikt eller i flere Kjøbstæder eller i en Kjøbstad og et Landdistrikt. Den, der har fast Bopæl i flere Kommuner, kan kun deltage i Valg til Landsthinget paa det Sted , hvor han gjør sin Valgret til Folkethinget gjældende, s. Valglovens § 47, jfr. § 6. De nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, som ere forskjellige for Kjøbenhavn, for Kjøbstæderne og for Landet, ville blive fremstillede i de følgende Paragrapher.
- ↑ For Opnaaelsen af dette Øiemed giver Bestemmelsen, der kun fordrer Bopæl i Valgkredsen 1 det sidste Aar før Valget, forresten ingenlunde nogen afgjorende Sikkerhed.