Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 90
§ 90. Fortsættelse.
B. Om Valgene i Kjøbenhavn.
I Kjøbenhavn vælges 7 Medlemmer af Landsthinget, alle ved middelbare Valg gjennem Valgmænd, s. Grl. §§ 34, 36. Der skjelnes i saa Henseende i Grl. § 36 mellem to Klasser af Vælgere, nemlig paa den ene Side de, der fyldestgjøre de almindelige Betingelser for Valgret til Landsthinget, paa den anden Side de, der i det sidste Aar, hvorved maa forstaaes Kalenderaaret, have været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 2000 Rd. Denne Adskillelse er dog ikke gjennemført paa den Maade, at hver Klasse af Vælgere for sig vælger et vist Antal Landsthingsmænd, men hver Klasse vælger et lige stort Antal Valgmænd, og samtlige Valgmænd foretage da i Forening Valget af Landsthingsmænd for Kjøbenhavn. Antallet af Valgmænd bestemmes paa den Maade, at samtlige Valgberettigede vælge 1 Valgmand for hver 120 Vælgere, saaledes at et Overskud af 60 regnes for fulde 120, og at et lige saa stort Antal Valgmænd vælges af den høistbeskattede Vælgerklasse, s. Grl. § 36, Valglovens § 68. Antallet af de Valgmænd, som de Sidste have at vælge, fordeles paa Folkethingskredsene saa nær, som muligt, i Forhold til det Antal af Høistbeskattede, der findes i hver Kreds, s. Valglovens § 68. Da Indkomstskatten er gjennemført i Kjøbenhavn ved Lov 19. Febr. 1861, s. ogsaa Lov 25. Juli 1867, er der i Grl. § 36 kun nævnet Skatteindtægt, hvorved forstaaes den Del af Indtægten, hvoraf der svares Indkomstskat, s. Lov 19. Febr. 1861 § 11, Lov 25. Juli 1867 § 7. De Variationer, der maatte finde Sted med Hensyn til den Procent, hvormed Indkomstskatten opkræves, komme altsaa ikke i Betragtning. Den Maalestok, der saaledes er lagt til Grund, afviger fra den, der kom i Betragtning efter Grl. 1849 § 40, Forfl. 1855 § 29, Grl. 1863 § 22, idet det ikke er nødvendigt, at Indtægten skal være aarlig eller en saadan, der kan antages at ville aarlig vende tilbage med omtrent det samme Beløb, s. Valglov 1849 § 59. Paa den anden Side er det ikke ubetinget tilstrækkeligt, at Indtægten er ren, idet Skatteindtægten i flere Henseender beregnes efter særegne Regler, 3. de anførte Love af 1861 og 1867. Da Begiæring om Forhøielse af Skatteansættelsen tages til Følge uden videre Undersøgelse, s. Lov 1861 § 18, jfr. § 13, Lov 1867 § 2, staaer det altsaa i Enhvers Magt, naar han vil betale Indkomstskat af 2000 Rd., at skaffe sig den heromhandlede, særegne Valgret, men ligesom den Interesse, den Paagiældende i saa Fald udviser for Valgene, i Virkeligheden gjør ham værdigere til at deltage i samme, saaledes er der heller ikke nogen Fare for, at denne Udvei vil blive benyttet i stort Omfang. Det er i Øvrigt en Selvfølge, at Medlemmerne i den høistbeskattede Vælgerklasse ogsaa ere berettigede til at deltage i det almindelige Valg, Grl. § 36, Valglovens § 68.