Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 24a
§ 24a.Grundloven 28. Juli 1866.
Ved Grundloven 28. Juli 1866 have vore Forfatningsforhold endelig faaet en fast og varig Ordning, der tillige udmærker sig ved Simpelhed og Klarhed, idet den hidtilværende Sondring mellem fælles og særlige Anliggender er bortfalden, saa at Grundloven og den ved samme indstiftede Repræsentation, Rigsdagen, omfatter alle Rigets offentlige Anliggender.
Grundloven 28. Juli 1866 fremtræder i en eiendommelig Skikkelse, idet den ikke betegner sig som en ny Grundlov, men som Danmarks Riges gjennemsete Grundlov af 5. Juni 1849, og denne Tanke, at den nye Grundlov i Virkeligheden kun er en Gjenoplivelse af den ældre, finder ogsaa sit Udtryk deri, at den samtidige Grlbest. 28. Juli 1866 udtrykkelig ophæver den tidligere Grlbest. 29. Aug. 1855 om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender. Denne inderlige Tilslutning til Grl. 5. Juni 1849 viser sig ikke blot deri, at den formelle Anordning af begge Grundlove er ganske overensstemmende, men ogsaa i den nye Grundlovs materielle Bestemmelser, idet disse med Undtagelse af de nye Bestemmelser om Landsthingets Sammensætning i alt Væsentligt stemme med Grl. 5 Juni 1849, ja for en stor Del endog ere ordret optagne af samme, saa at Bestemmelserne i Grl. 1849 og den Anvendelse, disse have faaet i Praxis, afgive særdeles vigtige Bidrag til Fortolkningen af de tilsvarende Paragrapher i Grl. 1866. Grunden til denne store Overensstemmelse mellem begge Grundlove ligger deri, at man ikke ønskede at vanskeliggjøre Grundlovsforandringens Gjennemførelse ved mere end høist nødvendigt at røre ved Bestemmelserne i Grl. 5. Juni 1849, der ved at virke gjennem en længere Aarrække, havde vundet almindelig Tilslutning hos Folket, medens man paa den anden Side i Klarhedens og Overskuelighedens Interesse ikke troede at burde indskrænke sig til en Grundlovsbestemmelse, der blot indeholdt de foretagne Forandringer.
Hvad Grundlovens formelle Ordning angaaer, er den inddelt i 10 Afsnit med fortløbende Paragraphrække, indtil det 10. Afsnit, der har en særskilt Paragraphfølge.
1.Det første Afsnit, §§ 1—3, indeholder de almindelige Grundsætninger for Forfatningen, samt Bestemmelser om Folkekirkens Stilling.
2.Det andet Afsnit, §§ 4—10, handler om Thronfølgen, Regeringens Førelse i Kongens Sted, Civillisten og Appanager.
3.Det tredie Afsnit, §§ 11—28, om Kongens Rettigheder.
4.Det fjerde Afsnit, §§ 29—40, om Rigsdagens Sammensætning.
5.Det femte Afsnit, §§ 41—67, om Rigsdagens Virksomhed og dens Rettigheder.
6.Det sjette Afsnit, §§ 68—74, indeholder Regler om den dømmende Magts Stilling.
7.Det syvende Afsnit, §§ 75—79, om de kirkelige og religieuse Forhold.
8.Det ottende Afsnit, §§ 80—94, om de saakaldte statsborgerlige Rettigheder og Friheder.
9.Det niende Afsnit, § 95, om Grundlovsforandringer.
10.Endelig indeholder det tiende Afsnit 5 midlertidige Bestemmelser.
I en Epilog indeholdes den ovenfor i § 23 omtalte Udtalelse om Ophævelsen af Grl. 18. Nov. 1863 og Danmarks Riges Grundlovs fornyede Træden i Virksomhed for alle Rigets Anliggender. Grundloven er underskreven af Kongen og samtlige Ministre; den officielle Udgave er i det sædvanlige Kvartformat, trykt hos Schultz.
Da Grl. 28. Juli 1866 danner Grundlaget for den nugjældende Forfatningsret, og dens Indhold saaledes vil danne Hovedgjenstanden for den følgende Fremstilling, skulle vi ikke paa dette Sted forsøge en Fremstilling af de Grund sætninger, hvorpaa den er bygget, og de Eiendommeligheder, som karakterisere den, idet det bedste Overblik herover vil erholdes gjennem den nærmere Udvikling af Grundlovens enkelte Bestemmelser.