Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 19
Sjette Kapitel. Forfatningsadviklingen fra 1855—63.
§ 19. Forfatningsloven 2. Oktober 1855.
Forfatningsloven 2. Okt. 1855 erklærer i sin Indledning udtrykkelig Fdn. 26. Juli 1854 for ophævet og gaaer saaledes ud paa at danne et nyt Grundlag for det danske Monarkis fælles Forfatningsforhold. Hvad dens formelle Anordning angaaer, er den inddelt i 5 Afsnit, hvortil der slutter sig nogle midlertidige Bestemmelser. Det første Afsnit, §§ 1—8, handler om Regeringsformen, Thronfølgen og hvad dermed staaer i Forbindelse, Civillisten og Appanager; det andet, §§ 9—20, om Kongens Rettigheder, Ministrene og Geheimestatsraadet; det tredie, §§ 21—46, om fælles og særlige Anliggender samt om Rigsraadets Sammensætning, Sammenkaldelse og Rettigheder; det fjerde, §§ 47—56 navnlig om de finantsielle Forhold, og det femte, § 57, om Forfatningslovens Forandring.
Hvad angaaer Forfatningslovens Indhold og almindelige Karakter, bærer den stærke Spor af den Omstændighed, at den var bestemt til at omfatte forskjellige Landsdele med forskjellig Nationalitet, forskjellige politiske Anskuelser og meget afvigende Forfatningslove for de særlige Anliggender. Det er blevet en Følge heraf, at Forfatningsloven, om man end ikke kan negte den en konstitutionel Karakter, er bygget paa strengt konservative Grundsætninger, og at den ved forskjellige Foranstaltninger søger at sikkre Kronen en indflydelsesrig Stilling og at værne om de enkelte Landsdeles og i det Hele om Minoriteternes Ret. Forfatningslovens mest karakteristiske Eiendommeligheder vise sig ved Organisationen af Fællesrepræsentationen, det saakaldte Rigsraad. Hvad dettes Sammensætning angaaer, er den baseret paa Etkammersystemet, men efter den Maade, hvorpaa dette er gjennemført, har det ikke den demokratiske Karakter, som i Almindelighed pleier at betegne dette System, men har tvertimod et konservativt, aristokratisk Præg. Rigsraadet bestaaer af 80 Medlemmer, af hvilke 20 vælges af Kongen, 30 ved middelbare Valg af Specialrepræsentationerne og 30 ved umiddelbare Valg af dem, der i det sidste Aar have svaret en direkte Skat til Staten eller Kommunen af 200 Rd. eller have havt en ren, aarlig Indtægt af 1200 Rd., s. Forfl. §§ 24, 29. Samtlige disse Medlemmer fordeles efter et vist Forholdstal paa de enkelte Landsdele, s. Forfl. §§ 26, 27, 28. De umiddelbare og middelbare Rigsraadsvalg foregaae efter den ganske eiendommelige Forholdstalsvalgmaade, der sikkrer Minoriterne en Indflydelse, som de ellers i Reglen maa savne i konstitutionelle Stater, s. Forfl. § 30, Valglov 2. Okt. 1855 §§ 18, 22—25, 31.
Hvad Rigsraadets Rettigheder angaaer, har det vel besluttende Myndighed med Hensyn til hele Lovgivningen i Fællesanliggender, s. Forfl. §§ 21, 45, 47—55, og er berettiget til at indgive Andragender og Besværinger til Kongen angaaende Fællesanliggender, s. Forfl. § 46, men dets Indflydelse er ved forskjellige, tilføiede Begrændsninger betydelig svækket. Saaledes savner Rigsraadet Initiativ, s. Forfl. § 45, og kan kun gjennem et Andragende til Kongen sætte nye Lovgivningsforanstaltninger i Bevægelse, s. Forfl. § 46. Fremdeles er Rigsraadets Indflydelse paa Lovenes Detailbestemmelser i høi Grad indskrænket ved Bestemmelsen i Forfl. § 45 om, at Regeringen ved Lovforslagets tredie Behandling kan forelægge Forslaget, affattet i den Form, som den finder hensigtsmæssigst efter Udfaldet af anden Behandling, saaledes at der ved Behandlingens Slutning kun stemmes om Antagelse eller Forkastelse af Forslaget som Helhed. Med Hensyn til Finantsforvaltningen har Rigsraadet vel besluttende Myndighed, men denne er begrændset ved et Normalbudget, der fastsættes ved Lov, og indtil en saadan Lov er tilveiebragt, af Kongen, s. Forfl. §§ 52, 54, 7. midl. Bestemm. og foreløbigt Normalbudget 28. Febr. 1856. Endelig savner Rigsraadet den vigtige Interpellationsret. Med Hensyn til Rigsraadets indre Anliggender er dets Selvstændighed ogsaa indskrænket derved, at det ikke selv vælger sin Præsident, s. Forfl. § 37, og ikke paa egen Haand fastsætter sin Forretningsorden, s. Forfl. § 38 6. midl. Bestemm. og foreløbigt Regulativ 28. Febr. 1856. En vigtig Indflydelse tilkommer Geheimestatsraadet, der bestaaer af samtlige Ministre under Kongens Forsæde, og i hvilket den myndige Thronfølger og de andre kongelige Prindser, som Kongen dertil maatte kalde, tage Sæde, s. Forfl. § 14. Dette har ikke blot at behandle alle Love og vigtigere Regeringsforanstaltninger, s. Forfl. § 15, og kan under en vis Forudsætning føre Regeringen i Kongens Navn, s. Forfl. § 5, men i samme afgjøres ogsaa de vigtige Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser, s. Forfl. § 20, om Grændsen mellem fælles og særlige Anliggender, s. Forfl. § 22, og om Afholdelsen af ikke bevilgede Udgifter, s. Forfl. § 54. Ministrenes Ansvarlighed er omhyggelig gjennemført og navnlig er der paa betryggende Maade værnet mod Overskridelser af Finantsloven, s. Forfl. §§ 9—12, 54, 2. midl. Bestemm.
Hvad endelig de enkelte Landsdeles Forhold angaaer, er disses Folkemængde, ligesom allerede i Fdn. 26. Juli 1854, lagt til Grund saavel for deres Bidrag til Statsfornødenhederne, s. Forfl. § 53, som for deres Repræsentation i Rigsraadet, s. Forfl. §§ 26—28. Med Hensyn til det sidste Punkt kan derhos fremhæves, at de middelbare Valg, der foregaae gjennem Specialrepræsentationerne, indirekte give de særlige Valglove en ikke ringe Indflydelse paa Rigsraadets Sammensætning.
Forfatningsloven skulde kun gjælde for Monarkiets Fællesanliggender, og hertil henfører Forfl. § 22 alle dem, som ikke udtrykkelig ere bestemte at skulle være særlige for de enkelte Landsdele. En speciel Angivelse i saa Henseende indeholdtes for Kongerigets Vedkommende i Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855. Da de Bestemmelser herom, som for Slesvigs og Holstens Vedkommende indeholdtes i Fdn. l5. Febr. 1854 §§ 3, 12, jfr. § 2, og Fdn. 11. Juni 1854 §§ 4, 11, jfr. § 3, vare temmelig ufuldstændige, og i enkelte Punkter afvege fra den ved Grlbest. 29. Aug. 1855 opstillede Regel, udstedte Kongen i Henhold til det i Fdn. 15. Febr. 1854 § 28 og 11. Juni 1854 § 24 tagne Forbehold en Bkg. 10. Nov. 1855 for Slesvig og en Bkg. 23. Juni 1856 for Holsten, hvori der fastsattes en Angivelse af de paagjældende Hertugdømmers særlige Anliggender, som fuldstændig svarede til Reglen i Grlbest. 29. Aug. 1855. Efter disse Bestemmelser henførtes til de enkelte Landsdeles særlige Anliggender fornemmelig Justits- og Politivæsenet, Kirke- og Undervisningsvæsenet, Udskrivningsvæsenet, Kommunalvæsenet, Fattigvæsenet, Næringsvæsenet samt overhovedet forskjellige Foranstaltninger sigtende til at fremme det almindelige Vel; endelig de enkelte Landsdeles særlige Finantsvæsen. Til Monarkiets Fællesanliggender henregnedes navnlig Statens Forhold til Udlandet, Krigsvæsenet tillands og tilvands, det for hele Monarkiet fælles Finantsvæsen m. M.