Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 113
Andet Underafsnit. Om Rigsdagens kontrollerende Myndighed.
A. Om Rigedagens Virhomhed med Hensyn til Finantsloven.
§ 113. Historisk Indledning.
Fastsættelsen af Statens Indtægter og Udgifter er efter sin Natur et Forvaltningsanliggende og henhører ikke under Lovgivningeomraadet. Dette var ogsaa Reglen under den for Grl. 1849 bestaaende Forfatningstilstand, s. Reskr. 11. Apr. 1841[1]). Ved det nævnte Reskript offentliggjordes et Normalreglement, der indeholdt en Sammenstilling af samtlige Statens Indtægter og Udgifter, saaledes som disse under almindelig Omstændigheder burde være. Til dette Normalreglement skulde de aarlige Finantsbudgetter, der approberedes af Kongen, saa vidt muligt slutte sig. Udenfor det approberede Budget maatte ingen Udgift finde Sted, uden at den nøieste Overveielse med Finantsbestyrelsen havde fundet Sted, og Kongens Approbation derpaa var erhvervet. Ligeledes skulde Statsregnskabet approberes af Kongen, og endelig skulde saavel Budgettet, som Regnskabet offentliggjøres ved Trykken, s. nærmere Reskr. 11. Apr. 1841. Derimod lod Kongen sig ikke bevæge til at gaae ind paa Provindsialstændernes Andragende om, at toaarige Budgetter stedse maatte forelægges Stænderne til Betænkning, inden de endelig approberedes, hvilket ei heller kunde antages for hjemlet ved Adn. 28. Mai 1831 § 4, s. Bkg. 4. Juli 1842 III 3, 7. Okt. 1842 III 5.
Da den konstitutionelle Forfatning indførtes ved Grl. 1849, maatte det imidlertid fremtræde som naturligt, at der indrømmedes Repræsentationen besluttende Medvirkning ved Finantsforvaltningen og Statsregnskabet, og dette skete i fuldt Maal ved Grl. 1849 §§ 52 og 53. Ifølge disse Bestemmelser, der i det Væsentlige stemme med Reglerne i den nugjældende Grundlov, skulde der paa enhver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme var sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar, hvilket Forslag skulde behandles først i Folkethinget. Forinden Finantslovens Vedtagelse maatte Skatterne ikke opkræves, og ingen Udgift maatte afholdes, der ikke havde Hjemmel i den, s. Grl. 1849 § 52. Det aarlige Statsregnskab skulde gjennemgaaes af lønnede Revisorer, som udnævntes af begge Rigsdagens Thing, hvert for sig, og derefter decideres ved Rigsdagens Beslutning, s. Grl. 1849 § 53.
De anførte Bestemmelser, der paa Grund af, at Forfatningsforholdene havde udviklet sig paa en anden Maade, end Grundlovens Tanke var, faktisk havde lidt en ikke ubetydelig Indskrænkning, s. ovenfor §§ 14 og 15, bleve ved Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855 §§ 4 og 6 definitivt indskrænkede til at giælde for Kongeriget Danmarks særlige Indtægter og Udgifter, medens der for de fælles Indtægters og Udgifters Vedkommende blev givet nye, væsentlig afvigende Regler ved Forfl. 1855 §§ 52-55. Herefter skulde der ved Lov fastsættes et Normalbudget, indeholdende et Overslag over de ordinaire Fællesindtægter og Fællesudgifter, hvilket kun kunde forandres ved Lov. Paa de i Normalbudgettet fastsatte Indtægter og Udgifter havde Rigsraadet aldeles ingen Indflydelse, hvorimod de extraordinaire Indtægter og Udgifter for hver toaarig Finantsperiode skulde bevilges ved særegne Tillægslove, s. Forfl. § 52. I Almindelighed maatte ingen Udgift afholdes, som ikke havde Hjemmel i de nævnte, finantsielle Love, men der var dog under visse nærmere Betingelser tillagt Kongen Ret til at beslutte Afholdelsen af ikke bevilgede Udgifter, dog saaledes, at Beslutningen stedse skulde forelægges Rigsraadet, s. Forfl. § 54. En særegen Regnskabsret, der vilde være at oprette ved Lov, skulde vaage over, at ingen Udgift afholdtes uden i Henhold til Bestemmelserne i Forfl. § 54, og skulde tillige afgive Betænkning over Statsregnskabet, der blev at approbere ved Lov, s. Forfl. § 55. Disse Bestemmelser skærpedes yderligere ved Forfl.s 7de og 8de midlertidige Bestemmelse, efter hvilke Normalbudgettet foreløbig skulde bestemmes af Kongen, s. foreløbigt Normalbudget 28. Febr. 1856, og Statsregnskabet indtil Videre kun forelægges Rigsraadet til Betænkning, inden det endelig approberedes af Kongen.
De anførte Regler undergik adskillige Forandringer ved Grl. 1863, der, ligesom Ford. 1855, kun gjaldt for de fælles Anliggender. Normalbudgettet blev vel opretholdt, men det bestemtes, at det ikke blot kunde forandres, men ogsaa ganske eller tildels hæves ved Lov, s. Grl. 1863 § 54. I Henhold til denne Bestemmelse blev ved Grundlovsbestemmelse 23. Dec. 1864 § 3 det foreløbige Normalbudget 28. Febr. 1856 ophævet fra 31. Marts 1866 at regne. De extraordinaire Indtægter og Udgifter skulde for hver toaarig Finantsperiode bevilges ved særegne Tillægslove. Uden Hjemmel i disse finantsielle Love maatte i Reglen ingen Udgift afholdes; dog var der fremdeles tillagt Kongen Myndighed til at fatte Beslutning om Afholdelsen af ikke bevilgede Udgifter, hvilken Beslutning skulde forelægges for Rigsraadets Folkething i dets første Samling, s. Grl. 1863 §§ 54, 58. Tillægslovene kunde forelægges saavel for Landsthinget, som for Folkethinget, og skulde endog fordeles mellem begge i et, saa vidt muligt, ligeligt Forhold. Opstod der Uenighed mellem Rigsraadets to Afdelinger om en Tillægslov, og Enighed ikke kunde opnaaes ved Sagens fornyede Behandling i hvert Thing, skulde der nedsættes et Fællesudvalg, til hvilket hvert Thing valgte et lige stort Antal Medlemmer efter Reglerne for Forholdstalsvalgumaden, og dette Fællesudvalg skulde da for Rigsraadets Vedkom- mende tage den endelige Beslutning , s. Grl. 1863 § 56. Statsregnskabets endelige Afslutning skulde skee ved Lov, til hvilken Forslaget først blev at forelægge Folkethinget. Ved Lov skulde der oprettes en Regnskabsret, der havde at vaage over, at ingen Udgift afholdtes uden tilstrækkelig Hjem- mel, og skulde afgive Betænkning over Statsregnskabet. Indtil Regnskabsretten var oprettet, skulde denne Betænkning af- gives af lønnede, af hvert Thing udnævnte Revisorer og forelægges Rigsraadet, tillige med Lovforslaget om Stats- regnskabets Afslutning, s. Grl. 1863 § 57.
Ved den nugjældende Grundlov, der er traadt i Stedet for saavel Grl. 1849, som Grl. 1863, er i det Væsentlige den samme Ordning af Finantsforvaltningen og Statsregnskabet lagt til Grund, som i Grl. 1849. Denne Ordning vil blive fremstillet i de følgende Paragrapher.
- ↑ Findes i Schous Udtog af Forordninger.