Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 92
§ 92. Fortsættelse.
D. Om Medlemmernes Funktionstid.
Samtlige folkevalgte Landsthingsmænd vælges paa otte Aar, dog at Halvdelen afgaaer hvert fjerde Aar, s. Grl. § 39, Valglovens § 88. Med Hensyn hertil er Landsthinget delt i to Grupper efter de forskjellige Landsthingskredse, saaledes at enhver af disse Grupper vexelvis afgaaer. Efter Udløbet af de første 4 Aar, saa vel som naar efter en foregaaet Opløsning Landsthinget helt er fornyet, afgjøres det ved Lodtrækning , hvilken af disse Grupper der først skal afgaae, s. Valglovens 5 50. Land'sthingsmedlemmernes Funktionstid kan dog, ligesom Folkethingsmændenes , forkortes, dels for samtlige folkevalgte Medlemmers Vedkommende ved en Opløsning af Landsthinget, s. Grl. § 22, dels for det enkelte Medlems Vedkommende ved hans Død eller Nedlæggelse af sit Mandat eller endelig derved, at han kommer i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, s. Grl. § 58. De Grunde, der kunne bevirke Udelukkelse fra Valgbarhed til Landsthinget, ville ifølge Grl. § 38 i det Hele være de samme, som bevirke Fortabelse af Valgbarhed til Folkethinget. Imidlertid kan her det Spørgsmaal opkastes, om en Landsthingsmand taber sit Sæde i Landsthinget, fordi han flytter til en anden Landsthingskreds. Dette Spørgsmaal er besvaret bekræftende i en af et Landsthingsudvalg afgiven Betænkning, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866 - 67 Anhang B 1127-28, idet det blev gjort gjældende, at Grl. § 38 til enhver given Tid knytter Valgbarheden til Landsthinget i en vis bestemt Landsthingskreds til den Betingelse, at den Vedkommende skal have havt Bopæl i Kredsen i det sidste Aar, og at han følgelig ved at tage Bopæl udenfor Kredsen i Medfør af Grl. § 58 maa miste den af Valget flydende Ret. Ligesom denne Fortolkning imidlertid blev fraveget af Landsthinget i det paagiældende Tilfælde, s. Landsthingstidende: ordentlig Samling 1866-67. 3453 ff., saa- ledes fortjener den uden Tvivl heller ikke Billigelse. Naar Grl. § 38 som Betingelse for Valgbarbed fordrer, at Vedkommende det sidste Aar skal have havt Bopæl i Valgkredsen, kan Udtrykket »det sidste Aar- efter Forholdets Natur og Sammenhængen med de foregaaende Paragrapher, s. Grl. §§ 35, 36, 37 aabenbart ikke forstaaes abstrakt, i Forhold til et hvilketsomhelst Tidspunkt, men maa forstaaes som enstydigt med det sidste Aar før Valget, og Grunden til, at de sidstnævnte Ord ikke udtrykkelig ere tilføiede, saaledes som i Grl. 5 35, er vistnok kun Ønsket om at undgaae den med Gjentagelsen forbundne Ensformighed. Anerkjendes imidlertid dette[1]), kan Grl. § 58 ikke bevirke, at den Paagjældende ved at flytte til en anden Landsthingskreds mister sit Sæde i Landsthinget, thi den Egenskab i det sidste Aar før Valget at have havt Bopæl i Valgkredsen kan ikke mistes, førend der bliver Spørgsmaal om et nyt Valg. Mod denne Fortolkning kan det ikke med Føie indvendes, at Grl. 1849 i den tilsvarende, omend noget for- skjellige Bestemmelse i § 41, efter Ordene »det sidste Aar« tilføiede »før Valget«, og at den til den nugiældende Grundlovs § 58 svarende § 62 udtrykkelig bestemte, at Ingen skulde tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han var valgt, flyttede til en anden Valgkreds, hvilke Tilføielser ere udeladte i den nugældende Grundlov; thi foruden at Grunden til disse Udeladelser simpelt- hen kan være den, at Bestemmelserne fandtes overflødige, kan det erindres, at Domicilforskriften slet ikke fandtes i Grundlovsudkastet, men først blev indsat under Forhandlingerne. Om Beregningen af den Tid , for hvilken Valget gælder, komme lignende Regler til Anvendelse, som med Hensyn til Folkethinget, s. Valglovens §§ 88, 89 og ovenfor § 81.
- ↑ En udtrykkelig Anerkjendelse af denne Fortolkning findes i en anden Udvalgsbetænkning, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866-67 Anhang B 9.