Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 67
§ 67. Fortsættelse.
1. I Forbindelse med Kongens særegne Ærerettigheder staaer det fremdeles, at han er omgiven af en særegen Hofstat. Ved denne kan man især skjelne mellem de overordnede Hofembedsmænd, der foruden visse Ærestjenester om Kongens Person have Bestyrelsen af Hofvæsenets forskjellige Grene, blandt hvilke Embedsmænd Overhofmarschallen, der i Almindelighed har den hele Overbestyrelse, er den vigtigste, de Hofembedsmænd, der fornemmelig kun forrette Ærestjenester hos Kongen og hans Familie, saasom Kammerherrer, Kammerjunkere m. Fl., og endelig de underordnede Hofbetjente, som dels fungere umiddelbart under de overordnede Hofembedsmænd, dels forrette de simple, personlige Tjenester, s. Larsens samlede Skrifter I 3. 73 og de aarlige Hof- og Statskalendere. Foruden det civile Hofpersonale har ogsaa det kongelige Adjutantskab daglige Funktioner om Kongens Person, s. Lønningslov 25. Juli 1867 § 16. Adgangen til Embeder og Tjenester ved Hoffet er ifølge Fdn. 15. Jan. 1776 §§ 1, 8 betinget af Indfødsret. Hofembedsmændene lønnes og pensioneres af Civillisten; dog er der givet Udsigt til, at Pensionerne ved Kongens Dødsfald tildels kunne overtages af Statskassen, idet det ved Thronskiftet ved særlig Lov kan bestemmes, hvilke Pensioner Statskassen i Anledning af Thronskiftet skal udrede, s. Kundgj. 30. Mai 1849 § 10, Pensionslov 5. Jan. 1851 § 2, 24. Febr. 1858 § 2, Lov 17. Dec. 1863, 27. Marts 1866.
Indførelsen af Forfatningen og Fastsættelsen af en særegen Civilliste for Kongen har medført betydelige Forandringer med Hensyn til Hofetaten, idet adskillige Ting, der tidligere henhørte under Hofvæsenets Bestyrelse, nu ere henlagte under den almindelige Statsbestyrelse ved Ministerierne, s. Kundgj. 30. Mai 1849, Bkg. 27. Juni s. A., Resol. 5. Aug. s. A., Resol. 29. Jan. 1866, i D. T. S. 112, mfl. Organisationen af Hofvæsenet beroer paa Kongens Bestemmelse. Ministeriel Kontrasignatur er ikke nødvendig ved de Bestemmelser, som Kongen i saa Henseende maatte træffe, da disse ikke kunne betegnes som Regeringen vedkommende Beslutninger, s. Grl. § 13, Reglement 12. Juli 1861, i D. T. S. 806. S. ogsaa Rigsraadstidende 1. ordentlige Samling, 1097.
Foruden det egentlige Hofpersonale paahviler der Lensgreverne og Lensfriherrerne en særlig Pligt til at indfinde sig ved Kongens Hof, s. Priv. 25. Mai 1671 for Greverne § 9, for Friherrerne § 8, ligesom ogsaa de, der have Rang i de første Rangklasser eller ere benaadede med kongelige Ridderordener have at møde ved Hoffet efter almindelig eller særlig Tilsigelse.
Den eiendommelige Stilling, som de til Hofetaten hørende Personer tidligere indtoge med Hensyn til Værneting, s. 1. 2. 6, 7, m. fl. Bestemmelser og med Hensyn til Adgang til visse Næringsbrug, s. Kskr. 14. Okt. 1830, Resol. 11. Mai 1840, er hævet ved den senere Lovgivning, s. Fdn. 15. Juni 1771 § 1, Næringslov 29. Dec. 1857 § 8, s. dog endnu Reskr. 10. Marts 1786. Derimod existerer der endnu en særegen Hof- og Slotsmenighed i Kjøbenhavn, s. Reskr. 19. Juni, 28. Sept. 1816, m. fl. Bestemmelser.
2. I Forbindelse med det Anførte staaer fremdeles Kongens Ret til at optage i den danske Adelstand og til at meddele Rang og Titler, hvilken Ret selvfølgelig ikke er bortfalden ved Grl. 1849 §§ 97, 98 og Grl. 1866 §§ 92, 93, om den end ved disse Bestemmelser har mistet en stor Del af sin Betydning. De eneste Retsvirkninger, der herefter kunne tillægges Adelskab og Rang, ere, afseet fra deres Betydning ved Hoffet efter Ceremoniellet, den udelukkende eller fortrinlige Adgang, der ved særegne Fundationer og testamentariske Dispositioner er tillagt Adeliges og Rangspersoners Enker og Døttre til Klostre og andre Forsørgelsesanstalter, s. de aarlige Hof- og Statskalendere, samt den med Rangen forbundne Forpligtelse til at svare Rangskat, s. Fdn. 17. Jan. 1764, jfr. Cirk. 4. Juni 1850 a.
De nu gjældende Hovedanordninger om Rangen ere Fdn. 12. Aug. 1808, jfr. Pl. 29. Okt. 1828, Resol. 12. Okt 1855 og Fdn. 14. Okt. 1746, jfr. Pl. 22. Febr. 1841. Optagelse i Adelstanden og Meddelelse af Rang synes, om de end nærmest maae betragtes som kongelige Naadesbevisninger, dog paa Grund af, at disse Forhold tidligere medførte temmelig omfattende Rettigheder og endnu ikke ere ganske blottede for Retsvirkninger, at maatte betegnes som Regeringen vedkommende Beslutninger og følgelig i Henhold til Grl. § 13 at udkræve en Ministers Medvirkning. Navnlig gjælder dette om almindelige Bestemmelser angaaende Rangvæsenet. Derimod kunde slige Bestemmelser allerede tidligere ikke antages at henhøre under Lovgivningsmagten, i hvilken Henseende kan bemærkes, at Pl. 22. Febr. 1841 ikke har været forelagt Provindsialstænderne; og endnu mindre kan Lovgivningsmagtens Deltagelse i deres Fastsættelse ansees nødvendig nu, efterat enhver i Lovgivningen til Adel, Titel eller Rang knyttet Forret er afskaffet ved Grl. 1849 § 97 og Grl. 1866 §92, s. Landsthingstidende 2. Session 3406—8.
3. Endelig bliver der Spørgsmaal om Kongens Stilling som Ordensherre for de danske Ridderordener. Efter almindelig, statsretlig Praxis, der ogsaa følges hos os, er den regerende Fyrste berettiget til at indstifte Ridderordener med særegne, ydre Dekorationer, for de deri optagne Medlemmer; og ligesom Ingen, der ikke er optagen i Ordenen, er berettiget til at bære en saadan Dekoration, saaledes ansees Undersaatterne heller ikke for berettigede til at modtage og bære nogen Orden, som meddeles dem af en fremmed Fyrste, uden Tilladelse af deres egen Landsherre. Af danske Ridderordener haves tvende, nemlig:
a. Elephantordenen, som er den ældste og fornemste Orden, s. Statuter 1. Dec. 1693, jfr. Fdn. 13. Marts 1683 Kap. 1 § 22 og 12. Aug. 1808 I 6.
b. Dannebrogsordenen, s. Statuter 1. Dec. 1693, Aabent Brev 28. Juni 1808, 21. Febr. 1842, Reskr. 21. Marts 1864, . i D. T. S. 383, jfr. Fdn. 12. Aug. 1808 1 8, II 1, Resol. 7. Juni 1825, 9. Mai 1835. I Forbindelse med Dannebrogsordenen staaer som et særeget Udmærkelsestegn Dannebrogens Sølvkors eller Dannebrogsmændenes Hæderstegn, s. Aabent Brev 28. Juni 1808, Adn. 28. Jan. 1809, Aabent Brev 28. Jan. 1812.
Optagelse i begge de ovennævnte Ridderordener beroer paa en speciel Resolution af Kongen, der i saa Henseende fremtræder som Ordensherre og ikke som Regent, hvorfor ministeriel Kontrasignatur ikke er nødvendig, s. Skr. 15. April 1851. Rettigheden som Medlem af en Orden kan atter fortabes ved et saadant Forhold, der i Almindelighed gjør den Paagjældende uværdig til hæderlig Udmærkelse, s. Aabent Brev 28. Juni 1808, Adn. 28. Jan. 1809 § 7, Fdn. 14. Febr. 1821, og navnlig ved Brud paa den særegne Troskab, som de Vedkommende skylde Kongen, s. Reskr. 4. Aug. 1848, i D. T. S. 455, Resol. 28. Juli 1852, Bkg. 2. Aug. s. A., i D. T. S. 601—4.
Til de ovennævnte Ordener hører et eget, betydeligt Fond, Ordenskapitlets Fond, der foruden dets egen Rente indtægt faaer aarlige Bidrag fra Elephantridderne og Ridderne af Dannebrogsordenens første Klasser, og som anvendes til Bestridelse af Ordensvæsenets Udgifter, samt til Understøt telse for trængende Dannnebrogsmænd og deres - Enker, s. Reskr. 9. Mai 1835 Anm., Resol. 21. Sept. 1849.
Forskjellige fra de egentlige Ridderordener ere de Hæ derstegn, som meddeles af Kongen som Belønning for for skjellige Fortjenester, og som kunne bæres paa lignende Maade som en Ridderorden. Det vigtigste af disse er det ovennævnte Dannebrogsmændenes Hæderstegn ; men desuden gives adskillige andre, saasom Medaillen for Druknedes Redning, Hæderstegn for Underofficerer, s. Reskr. 23. April 1817, Lov 9. April 1851 § 45, Lønningslov 25. Juli 1867 § 11, Fortjenestemedaillen, s. Cirk. 28. Juli 1845, mfl.
Andet Kapitel. Om Kongens pekaniaire Rettigheder.
§ 68.
Det er begrundet i Forholdets Natur, at Staten er forpligtet til at yde Kongen de pekuniaire Midler, som udfordres til hans standsmæssige personlige Fornødenheder og Udgifterne ved Hofstaten. Under Absolutismen, hvor Kongen uden Medvirkning af nogen Repræsentation fastsatte samtlige Statsudgifter, fandt ingen skarp Adskillelse Sted mellem Statens og Kongens Midler, s. dog Normalreglement 11. Apr. 1841 , Udgiftsiden I, og Statskassen benævnedes derfor sædvanligvis Kongens Kasse. Derimod følger det af den konstitutionelle Forfatnings Princip, at der maa skjelnes