Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 68
Andet Kapitel. Om Kongens pekaniaire Rettigheder.
§ 68.
Det er begrundet i Forholdets Natur, at Staten er forpligtet til at yde Kongen de pekuniaire Midler, som udfordres til hans standsmæssige personlige Fornødenheder og Udgifterne ved Hofstaten. Under Absolutismen, hvor Kongen uden Medvirkning af nogen Repræsentation fastsatte samtlige Statsudgifter, fandt ingen skarp Adskillelse Sted mellem Statens og Kongens Midler, s. dog Normalreglement 11. Apr. 1841 , Udgiftsiden I, og Statskassen benævnedes derfor sædvanligvis Kongens Kasse. Derimod følger det af den konstitutionelle Forfatnings Princip, at der maa skjelnes karpt mellem de almindelige Statsindtægter, over hvilke der ikke tilkommer Kongen nogen Ret til at disponere paa egen Haand, og de ham af Staten tillagte Indtægter, over hvilke han har fri Raadighed. I Overensstemmelse hermed fastsætter Grl. § 9, s. Grl. 1849 § 16, Forfl. 1855 § 7, Grl. 1863 § 7, at Kongens Civilliste bestemmes for hans Regeringstid ved Lov, ved hvilken tillige fastsættes, hvilke Slotte og andre Statseiendele der skulle høre til Civillisten. Det er herefter den almindelige Regel, at Civillisten ved ethvert Thronskifte skal bestemmes ved en Overenskomst mellem Kongen og Rigsdagen i Form af en Lov, og at den derhos skal bestemmes for Kongens hele Regeringstid og ikke blot for et vist Aaremaal. Øiemedet med den saaledes foreskrevne Fremgangsmaade er at sikkre Kongens selvstændige og uafhængige Stilling mod det Tryk, Rigsdagen under en modsat Forudsætning kunde udøve paa ham ved Muligheden af en Nedsættelse i Civillisten. Derimod er det ikke Meningen med Grl. § 9, at Kongen skulde være udelukket fra at erholde nogen Civilliste i den Tid, hvori han ikke selv fører Regeringen, f. Ex. fordi han er Regent i fremmede Lande, er umyndig eller ikke bar aflagt den foreskrevne Ed, s. Grl. §§ 4, 7, 8, ligesom der heller Intet er til Hinder for, at Civillisten under Kongens Umyndighed kan fastsættes til et mindre Beløb end det, der samtidig fastsættes for den Tid, da han har opnaaet Myndighedsalderen; men alle disse Spørgsmaal blive efter Tilfældets nærmere Beskaffenhed at afgjøre ved Loven om Civillisten. Bestemmelsen i Grl. § 9 er endelig ikke til Hinder for, at den ved Lov trufne Afgjørelse med Hensyn til Civillisten senere forandres ved Lov, og Forslag til en saadan Forandring kan, ligesom med Hensyn til andre Love. fremkomme saa vel fra Rigsdagen s. Grl. § 44, som fra Kongen, s. Grl. § 23. Ved foreløbig Lov bør Civillisten ikke lettelig fastsættes eller forandres; og i alt Fald kan den Omstændighed, at en saadan foreløbig Lov er udstedt, neppe antages at give de ved samme fastsatte Udgifter en større Fasthed, end andre Udgifter, der ere fastsatte ved en simpel Beslutning af den udøvende Magt, s. ovenfor § 53 Nr. 4. Civillisten bestaaer dels af en aarlig Pengesum, dels af Naturalpræstationer, navnlig Brugen og Benyttelsen af visse faste Eiendommme. Den fastsatte Pengesum, der udbetales maanedlig og forud, s. Lov 30. Juni 1850 § 1, 17. Dec. 1863 § 1, maa optages paa og bevilges ved den aarlige Finantslov.
Bestyrelsen af de til Civillisten henlagte Midler er ganske afsondret fra Bestyrelsen af Statsmidlerne. Det tilkommer Kongen alene uden Medvirkning af nogen Minister at raade over disse Midler, ligesom han ogsaa paa egen Haand ansætter de under Civillisten henhørende Embedsmænd, s. ovenfor § 67 Nr. 1. I sin Raadighed over de til Civillisten henhørende Midler er Kongen dog for saa vidt indskrænket, som Civillisten ifølge Grl. § 9 ikke kan behæftes med Gjæld og følgelig ikke retsgyldig gjøres til Gjenstand for en Pantsætning.
Om Pensioneringen af de under Civillisten hørende Embedsmænd er talt ovenfor i § 67 Nr. 1.
Medens Civillisten for Kong Frederik den Syvendes Vedkommende i Overensstemmelse med det i Grl. 1849 1 midl. Best. tagne Forbehold var bleven fastsat ved Kundgj. 30. Mai 1849, jfr. Bkg. 27. Juni s. A., Lov 28. Marts, 7. Aug. 1855, Normalbudget 28. Febr. 1856, er Civillisten for den nuværende Konges Vedkommende fastsat ved Lov 17. Dec. 1863, hvis Bestemmelser man ikke har antaget for berørte ved Slesvigs senere paafulgte Afstaaelse. En mindre Forandring i denne Lov er foretaget ved Lov 31. Marts 1864. Om Fordelingen af Vedligeholdelsesudgifterne ved de Statskassen tilhørende, til Civillisten overladte Bygninger, s. L. 1863 § 2, Eesol. 8. Dec. 1866, i D. T. S. 1093; om Vedligeholdelsen af Inventariet, s. L. 1863 § 3, Resol. 7. Jan. 1862, i D. T. S. 521. Om Kongens Jagtret, s. L. 1863 § 4, jfr. Kundgj. 30. Mai 1849 § 7, Lov 25. Marts 1851 §§ 1, 12, Instrux 25. Aug. 1860 §§ 43—47.
Anm. Til de under dette Afsnit omhandlede Rettigheder, der uden at kunne betragtes som Eegeringsrettigheder tilkomme Kongen som saadan, maa man uden Tvivl endnu henregne de Rettigheder, der tilkomme Kongen lige over for Medlemmerne af det kongelige Hus ; men disse Rettigheder ville bedst kunne fremstilles i en følgende Afdeling, hyor disse Personers eiendommelige Retsstilling i det Hele vil blive afhandlet.