Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 69

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn

I

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/1 294-295

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Femte Afsnit. Om Kongens privatretlige Stilling.

§ 69. Om Kongens privatretlige Stilling i Almindelighed.

Skjøndt Kongen ifølge Sagens Natur og Grl. § 11 har den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender, ville dog Lovgivningens Forskrifter i mange Retninger være bestemmende for hans Retsforhold. Dette gjælder ikke blot om de Forfatningsbestemmelser, der ligefrem gaae ud paa at ordne hans statsretlige eller privatretlige Stilling, men ogsaa den privatretlige Lovgivning vil i Almindelighed afgive Reglen for Kongens private Retsforhold, forsaavidt ikke Afvigelser flyde af positive Forskrifter eller hans hele særegne Stilling. Ligesom det imidlertid er tvivlsomt, om adskillige rent positive Indskrænkninger kunne gjøres gjældende mod Kongen, saaledes kan denne i alt Fald neppe bindes ved nogen Lovbestemmelse, fra hvilken der ifølge Grl. § 27 kan dispenseres. Det er i ethvert Fald klart, at Kongen ved Udfærdigelsen af en særlig, af en Minister kontrasigneret Dispensation kan dispensere sig selv, men det synes end ikke, at Iagttagelsen af denne Form kan ansees for nødvendig. At Kongen med Hensyn til Foretagelsen af privatretlige Handlinger ikke er indskrænket ved Nødvendigheden af nogen ministeriel Medvirkning, følger saavel af Sagens Natur, som af Grl § 13.

Medens efter det Anførte den almindelige, privatretlige Lovgivning i Reglen ogsaa vil være anvendelig paa Kongens private Retsforhold, maa det paa den anden Side erindres, at det følger af den Kongen ved Grl. § 12 tilsikkrede Ansvarsfrihed, at han ikke er undergiven Domstolenes Jurisdiktion, og at de af Lovens Anvendelse paa hans private Retsforhold flydende Retsvirkninger saaledes i Reglen ikke kunne gjøres gjældende mod ham, men denne Omstændighed udelukker ikke de paagjældende Retsvirkningers Indtræden; den kan kun have Indflydelse paa de omspurgte Rettigheders Virksomhed, ikke paa deres Gyldighed. Den Lovgivning, om hvis Anvendelse paa Kongens Retsforhold der bliver Spørgsmaal, vil i Reglen være den i Kongeriget gjældende, og der vil kun undtagelsesvis være Spørgsmaal om Anvendelsen af fremmed Ret. I det Følgende skulle vi berøre de vigtigste enkelte Retsforhold, med Hensyn til hvilke Kongen indtager en fra den almindelige Lovgivning mere eller mindre afvigende Retsstilling.