Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 70
§ 70. Om Kongens rent personlige Retsforhold.
1. Ifølge Grl. § 6, s. Grl. 1849 § 7, Forfl. 1855 § 4, Grl. 1863 § 4, er Kongen myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar[1]). Det er klart, at Meningen med denne Forskrift er, at Kongen med den nævnte Alder bliver fuldmyndig, saa at der ikke med Hensyn til ham bliver Tale om den sædvanlige Myndighed under Kurator; thi under en modsat Forudsætning vilde hele Bestemmelsen blive overflødig. Fremdeles følger det af Sagens Natur og Grundlovens almindelige Udtryk, at den fastsatte Myndighedstermin ikke blot gjælder med Hensyn til Regeringssager, s. Grl. § 8, men ogsaa i private Retsforhold, s. ogsaa Grl. 1849 §§ 11 og 15. Den 18 aarige Konge kan derfor paa egen Haand foretage alle de Dispositioner, som ellers ere den fuldmyndige Mand forbeholdte, f. Ex. overtage Borgen, s. L. 1. 23. 12, og endnu mere indgaae saadanne Retshandler, som ikke udkræve Fuldmyndighed, men dog en høiere Alder end 18 Aar, f. Ex. Ægteskab, s. 3. 16. 5, Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 1. En Forkortelse af den fastsatte Myndighedsalder vil, da Bestemmelsen om samme er optaget i Grundloven, kun kunne foretages i Overensstemmelse med Reglerne i Grl. § 95.
2. Ifølge Grl. § 5 skal Kongen høre til den evangelisk-lutherske Kirke, hvorved der altsaa for Kongens Vedkommende er gjort en Undtagelse fra den almindelige Regel i Grl. § 79. Ligesom herefter den Omstændighed, at Thronfølgeren ved Arvefaldet hører til en anden Religion, er en Hindring for Kronens definitive Erhvervelse, s. ovenfor § 37 Nr. 2, saaledes vil Kongen ved Overgang til en anden Kirke i det Mindste miste Retten til selv at føre Regeringen og efter den uden Tvivl rigtigste Opfattelse tillige selve Kronen, s. ovenfor § 39 Nr. 1.
3. I Kongens Frihed til at vælge Opholdssted vil en Indskrænkning finde Sted paa Grund af den Omstændighed, at det af praktiske Hensyn er nødvendigt, at Regeringen har et fast Sæde, hvilket ogsaa forudsættes i Grl. § 42. Dette er hos os Kjøbenhavn, s. Kundgj. 28. Jan. 1852, Forfl. 1855 § 35, Grl. 1863 § 34. Da nu Regeringens ordentlige Førelse nødvendiggjør hyppige, personlige Forhandlinger mellem Kongen og Ministrene, og Kongens Myndighed til at føre Regeringen ikke blot er en Ret, men tillige en Forpligtelse, bør Kongen ikke vælge sit Opholdssted saa fjernt fra Hovedstaden, at Regeringens Førelse derved bliver umulig, eller dog i høi Grad vanskeliggjøres. Herved udelukkes Kongen dog ikke fra at foretage Reiser i Landet eller tage midlertidigt Ophold paa forskjellige Steder i samme, s. Kundgj. 30. Mai. 1849 §§ 1, 2, Lov 17. Dec. 1863, og Kongen kan endog tage sin faste Residents udenfor Regeringens Sæde, naar Afstanden ikke kan gjøre noget væsentligt Afbræk i Regeringsforretningernes Gang.
Kongen er end ikke udelukket fra at reise ud af Landet, og det vil beroe paa de nærmere Omstændigheder, om hans Fraværelse nødvendiggjør særegne Foranstaltninger med Hensyn til Regeringens Førelse, hvilke i saa Fald maae træffes ved Lov, s. Grl. § 8, 1. M., Lov 14. Marts 1867, Kundgj. s. D., Kundgj. 17. Apr. 1867. Er ingen saadan Foranstaltning truffen, medens den dog paa Grund af Kongens forlængede Fraværelse viser sig nødvendig, bliver den i saa Henseende fornødne Bestemmelse at træffe af den forenede Rigsdag, s. Grl. § 8, 2. og 3. M., og ovenfor § 40.
- ↑ Jfr. derimod Kongelov 1665 Art. 8, hvorefter Kongens Myndighed indtraadte med det fyldte 13de Aar.