Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 96

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 63-67

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 96. Om Foretagelsen af selve Landsthingsvalget.

Valget af selve Landsthingsmændene foretages i hver Landsthingskreds for sig af samtlige Kredsens Valgmænd og udenfor Kjøbenhavn tillige af de umiddelbare Land- vælgere, s. Grl. §§ 36, 37. Det foregaaer i offentlige Møder, der forud behørig maae bekjendtgjøres af Valgbestyrelsen, s. Valglovens §§ 79, 81. Saavel Valgmændene, som de høistbeskattede, umiddelbare Landvælgere, ere pligtige at indfinde sig paa Valgstedet til den af Valgbestyrelsen berammede Tid, s. Valglovens § 81. Hvis nogen Valgmand udebliver eller indfinder sig for silde til Deltagelse i Valget eller undlader at deltage i dette uden at oplyse lovligt Forfald, ansees han af Landsthingsvalgbestyrelsen med en Bøde af 20 Rd., s. Valglovens § 75, Skr. 7. Dec. 1849, hvorefter det maa betragtes som en Udeblivelse fra Valget, at sende skriftlig Stemmeseddel i Stedet for at møde personlig, s. Valgloven 1849 § 66, jfr. ogsaa Valgloven 1867 § 81. En lignende Bøde bliver at paalægge den umiddelbare Vælger, som udebliver uden lovligt Forfald, hvorimod det ikke udtrykkelig er paalagt disse at deltage i Afstemningen, s. Valglovens § 64.

Der bliver ikke ved Landsthingsvalgene, saaledes som ved Folkethingsvalgene, Spørgsmaal om, at Nogen stiller sig til Valg, og der maa efter Valglovens § 81 ikke engang paa Valgmødet finde nogen Forhandling Sted om, hvo der ønskes valgt, hvilket dog naturligvis ikke er til Hinder for, at en saadan Forhandling, til hvilken der paa Grund af den her anordnede, særegne Valgmaade er megen Anledning, finder Sted forinden Valgmødet. Som Følge heraf kan den samme Mand samtidig vælges i flere Landsthingskredse, men dette vil paa Grund af den særegne, i Grl. § 38 opstillede Valgbarhedsbetingelse kun undtagelsesvis kunne blive Tilfældet, nemlig kun, hvis han har Bopæl i flere Kredse.

Afstemningen er ved Landsthingsvalgene ikke, som ved Folkethingsvalgene, offentlig og mundtlig, men hemmelig og skriftlig, idet den skeer ved Navnenes Opskrivning paa de Valgmændene og de umiddelbare Vælgere af Valgbestyrelsens Formand overleverede Stemmesedler, s. Valglovens §§ 81, 82. I Overensstemmelse med Grl. § 40 foretages Valgene efter Reglerne for Forholdstalsvalg, hvorved der gives Minoriteterne en særegen Adgang til Repræsentation. Fremgangsmaaden herved er den, at det hele Antal af de afgivne Stemmesedler deles med Antallet af de Landsthingsmænd, som skulle vælges for Kredsen, og det derved fremkomne Forholdstal, med Bortkastelse af Brøken, lægges til Grund for Valget. Skal der f. Ex. i en Landsthingskreds vælges 5 Landsthingsmænd, og det afgivne Antal Stemmesedler er 250, bliver Forholdstallet 50. Efterat Stemmesedlerne ere nedlagte og blandede i en Urne, fremtages de en for en af Formanden, der oplæser det første, paa enhver af dem anførte Navn, hvilket samtidig nedskrives af to andre af Valgbestyrelsens Medlemmer. Naar et Navn er forekommet saa ofte, at de derpaa faldne Stemmer have naaet det fornødne Forholdstal, og naar en Eftertælling af Stemmesedlerne har godtgjort Rigtigheden af det nedskrevne Stemmeantal, erklæres den Paagiældende for valgt. Derpaa fortsættes Oplæsningen af de tilbagestaaende Stemmesedler, dog saaledes, at hvor paa nogen af disse den allerede Valgtæ Navn findes som det første, udslettes dette, og det næste Navn betragtes som det først skrevne. Fremkommer paany det fornødne Forholdstal for Nogen, erklæres han for valgt, og Oplæsningen fortsættes derefter paa samme Maade, saaledes at Navnene paa de allerede Valgte, hvor de ere først anførte, udslettes, indtil samtlige Stemmesedler ere gjennemgaaede, s. Valglovens § 82.

Saafremt der ad denne Vei ikke opnaaes noget Valg eller dog ikke det hele Antal, der skal haves for Kredsen, undersøges det, hvem der derefter har naaet det største Antal af de oplæste Stemmer, og efter den saaledes fundne Stemmeflerhed afgjøres de tilbagestaaende Valg, dog at Ingen kan erkjendes for valgt, som ikke har erholdt flere Stemmer end Halvdelen af det ovenfor omhandlede Forholdstal af Stemmer, s. Valglovens § 83.

Forsaavidt endnu ikke alle Valg herved ere opnaaede, foretages en fornyet Oplæsning af samtlige afgivne Stemmesedler, saaledes at der af de paa hver af disse øverst anførte Mænd, som ikke allerede have opnaaet Valg, medtages saa mange, som der staaer Valg tilbage. Valget bestemmes da ved simpel Flerhed af de saaledes afgivne Stemmer, s. Valglovens § 84.

Hvor kun en Landsthingsmand skal vælges, saasom paa Bornholm og Færøerne, saavelsom ellers, hvor i en Kreds kun et Valg er udskrevet, er den ovenfor anførte Fremgangsmaade uanvendelig, og i slige Tilfælde udkræves over Halvdelen af Stemmerne for at blive valgt. Opnaaer Ingen ved den første Afstemning dette Stemmetal, foretages en ny, fri Stemmegivning; bliver ei heller herved Nogen valgt, skeer der tredie Gang bundet Valg mellem de To, som ved anden Afstemning havde de fleste Stemmer, s. Valglovens § 85.

Den ovenfor beskrevne Valgmaade er meget vel skikket til at opnaae sit Formaal, Minoriteternes Repræsentation i Forhold til deres Styrke; kun forudsætter den hos Vælgerne Kjendskab til Methoden eller i alt Fald en omhyggelig Organisation, og det er derfor med fuld Føie, at Valgloven ikke har anvendt den ved Valgmandsvalgene. Det er nemlig af den største Vigtighed at iagttage, at de Mænd, paa hvilke man stemmer, anføres paa Stemmesedlerne netop i den Orden, hvori man ønsker dem valgte. De paa Stemmesedlerne sidst anførte Navne ville kun komme i Betragtning, naar alle eller dog de allerfleste Vælgere ere enige og have stemt paa de samme Mænd i samme Rækkefølge. Er der lige saa mange Minoriteter, som der skal vælges Landsthingsmænd, og disse Minoriteter ere lige stærke, vil hele Valget endog kunne afgjøres ved Oplæsning af det første Navn paa samtlige Sedler. Den Minoritet, hvis Styrke svarer til Forholdstallet, er sikker paa at kunne sætte en Kandidat igiennem; men en saadan Styrke er dog ikke ubetinget nødvendig, idet, naar ikke alle Valg afgiøres med et til Forholdstallet svarende Antal Stemmer, hvad meget sjelden vil være Tilfældet, simpel Stemmeflerhed er afgjørende, naar den Paagjældende har naaet ikke blot Halvdelen af Forholdstallet, men mere end dette, s. Valglovens 83. Den her tilføiede Begrændsning har den Fordel, at ganske smaa Minoriteter udelukkes fra at gjøre deres Indflydelse gjældende, hvilket i Øvrigt tildels allerede opnaaes derved, at Forholdstalsvalgmaaden ikke anvendes ved Valgmandsvalgene.

Valgbetyrelsen kan ikke forkaste Stemmer, fordi disse falde paa Mænd, om hvis Valgbarhed der kan reises Tvivl, men har at overlade slige Spørgsmaal til Landsthingets Afgjørelse, s. Valglovens § 86, Grl. § 54. Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en af Valgbestyrelsens Formand stadfæstet Bog. Valgbestyrelsens Formand skal nopholdelig underrette enhver af de Valgte om hans Valg, med Opfordring til ham om at erklære, hvorvidt han modtager Valget. Hvis han ikke inden 8 Dage herefter frasiger sig Valget, ansees han for at have modtaget det. Senest 8 Dage efter Udløbet af denne Frist skal Formanden tilstille Ministeren en af ham bekræftet Afskrift af Valgbogen, s. Valglovens § 87.