Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 44
§ 44. Fortsættelse.
Hensigten med Oprettelsen af Statsraadet er dels, at vigtigere Sager kunne underkastes en grundig Overveielse og betrygges mod ensidig Afgjørelse, dels at der kan dannes en Forbindelse mellem de enkelte Ministre, hvorved der sikkres Enhed og Bestemthed i Regeringens Politik. Statsraadets enkelte Funktioner ere følgende:
1. At forhandle alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger, s. Grl. § 16. Hvad der skal forstaaes ved vigtige Regeringsforanstaltninger, maa i det Væsentlige bedømmes efter de tidligere gjældende Regler og den Praxis, som har uddannet sig paa Grundlag af disse, s. Kundgj. 28. Jan. 1852 og de i Begyndelsen af § 43 anførte Bestemmelser, jfr. ogsaa Resol. 23. Dec. 1864 i D. T. 1865. 56, 6. Jan. 1865 i D. T. 1865. 62. Ifølge Aab. Br. 29. Apr. 1814 kan Udnævnelsen og Afskedigelsen af Embedsmænd ikke henregnes til de Foranstaltninger, der skulle forhandles i Statsraadet.
Sagens Behandling i Statsraadet kan blive at forberede ved en forudgaaende Behandling i et Ministerraad, og dette kan efter Omstændighederne endog gjøre Forhandlingen i Statsraadet overflødig. Ministerraadet bestaaer af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Konseilspræsident, s. Grl. § 16. Dog har Thronfølgeren ogsaa Adgang til samme og skal derfor af Konseilspræsidenten forud underrettes om dets Afholdelse, men det fremgaaer klart af Bestemmelserne i Grl. § 16, at der ikke her tilkommer ham nogen Stemmeret, s. Resol. 3. Dec. 1855[1]). En Sags Forhandling i et Ministerraad finder Sted efter Kongens Bestemmelse, naar denne i enkelte Tilfælde er forhindret fra at holde Statsraad. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Konseilspræsidenten forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, i hvilket Tilfælde al yderligere Behandling i Statsraadet bortfalder, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet, s. Grl. § 16. Skjøndt Grundloven kun taler om de Tilfælde, hvor Kongen er forhindret fra at holde Statsraad, kan der dog neppe være nogen Tvivl om, at Kongen ogsaa i andre Tilfælde kan lade en Sag forberede ved dens Behandling i et Ministerraad; kun synes det at maatte antages, at Sagens Behandling i Statsraadet ikke derved bliver overflødig. Derimod er der efter den nugjældende Grundlov aldrig nogen Nødvendighed for, at en Sag skal behandles i et Ministerraad, før den behandles i Statsraadet, saaledes som det var nødvendigt efter Forfl. 1855 §§ 20, 22, 54 og Grl. 1863 §§ 19, 58, 59.
Da Statsraadets Virksomhed kun er raadgivende, kan Virkningen af, at en Lov eller en Regeringsforanstaltning, der efter sin Natur burde have været forhandlet i Statsraadet, er bleven udstedt uden dettes Medvirkning, ikke være den, at den paagjældende Foranstaltning bliver ugyldig. Derimod vil en saadan Fremgangsmaade berettige Raadets Medlemmer og Rigsdagen til at rette en Besværing herover til Kongen, hvorhos den kontrasignerende Minister vil kunne drages til Ansvar ved Rigsretten.
2. At modtage Kongens edelige Forsikkring om ubrødelig at holde Rigets Grundlov, s. Grl. § 7. 1. M., samt den lignende Forsikkring, som i Overensstemmelse med Grl. § 7. 4. M. og L. 1. April 1856 maatte blive afgivet af Thronfølgeren.
3. At føre Regeringen, naar Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Thronskiftet kan aflægge den foreskrevne Ed, s. Grl. § 7. 3. M. Ligeledes tilkommer det Statsraadet, naar der i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse ikke ved Lov er truffet nogen Bestemmelse om Regeringens Førelse, midlertidig at føre Regeringen, indtil fornøden Bestemmelse er truffet af den forenede Rigsdag, s. Grl. § 8 og ovenfor § 40.
- ↑ I Lovsamlingen som Note til Lov 1. Apr. 1856. Forsaavidt denne Resolution tillige taler om de kongelige Prindser, som have Sæde i Geheimestatsraadet, er den bortfalden ved Grl. § 15.