Spring til indhold

Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 111

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 106

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Første Kapitel. Om de Rettigheder, der tilkomne Rigsdagen som saadan.

Første Underafsnit. Om Rigsdagen: Deltagelse i den lovgivende Magt.

§ 111.

Om Rigsdagens Deltagelse i Lovgivningsmagten i Almindelighed kan i det Hele henvises til det ovenfor i §§ 46 og 47, jfr. §§ 4853 Udviklede om Kongens Deltagelse i Lovgivningsmagten. Det er der bemærket, at Rigsdagen med Hensyn til den almindelige og normale Udøvelse af Lovgivningsmagten er i formel Henseende lige stillet med Kongen, idet der paa den ene Side tilkommer den Initiativ, s. Grl. § 44, paa den anden Side Ret til at billige eller forkaste de af Regeringen forelagte Lovforslag, s. Grl. §§ 23, 24, jfr. § 2, og at den i Virkeligheden endog har større Myndighed end Kongen, idet den bestemmer, i hvilken Form Lovforslaget skal forelægges for Kongen til Stadfæstelse eller Forkastelse som Helhed. Det vil fremdeles erindres, at Kongen vel er berettiget til under visse nærmere Betingelser paa egen Haand at udstede foreløbige Love, s. Grl. § 25, men at Rigsdagens Myndighed dog for saa vidt er opretholdt, som disse altid skulle forelægges den følgende Rigsdag og uden Videre maae bortfalde, naar dette ikke skeer, eller naar de forkastes af Rigsdagen.