Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 48
Tredie Underafsnit. Om Kongens Ret til selvstændig Udøvelse af lovgivningsmagten og særlig om hans Ret til at udstede foreløbige Love.
§ 48.
Skjøndt det efter Grl. § 2 er den almindelige Regel, at Kongen kun kan udøve Lovgivningsmyndighed i For ening med Rigsdagen, gives der dog visse Tilfælde, i hvilke han paa egen Haand kan udstede virkelige Love. I saa Henseende kan nævnes Kongens Ret til uden Rigsdagens Medvirkning at udstede Forordninger om de Island ude lukkende vedkommende Anliggender, s. Fdn. 8. Marts 1843 § 1, og ovenfor § 25 og § 30 Nr. 2, hvorimod Kongens Ret til at stadfæste de af de vestindiske Kolonialraad vedtagne Anordninger, der hviler paa en Delegation fra den kongerigske Lovgivningsmagts Side, i Forhold til denne rettest bør betragtes som en Gren af hans udøvende Magt, s. Koloniallov 27. Nov. 1863 § 1, og ovenfor § 25 og § 30 Nr. 3. Af mere almindelig Interesse er imidlertid den Ret, som ved Grl. § 25, s. Grl. 1849 § 30, Forfl. 1855 § 56, Grl. 1863 § 59, er tillagt Kongen til i særdeles paatrængende Tilfælde naar Rigsdagen ikke er samlet, at udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag. Om denne Kongens Myndighed skulle vi derfor særlig handle i de følgende Paragrapher.