Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 49

by Carl Georg Holck

§ 49. Den foreløbige Lovs Begreb.

Den foreløbige Lov er en virkelig Lov og betegnes ogsaa som saadan i Grl. § 25. Den maa derfor vel adskilles fra en kongelig Anordning, med hvilken den har den ydre Lighed, at begge udgaae fra Kongen, men fra hvilken den i Øvrigt i alt Væsentligt adskiller sig, s. dog Scheel: Privatrettens almindelige Del I 250. Den foreløbige Lov udgaaer nemlig ikke fra Kongen som Hoved for den udøvende Magt, men udstedes af ham i Kraft af den ham undtagelsesvis indrømmede selvstændige Lovgivningsmyndighed; den har fremdeles Lovgivningsindhold og endelig har den Lovskraft. Den kan derfor begrunde Rettigheder og Forpligtelser, den skal adlydes af Borgerne og respekteres af Domstolene, s. Grl. § 73, smh. med § 72, og den er bindende for selve den udøvende Magt, saa at den ikke kan ophæves ved en kongelig Anordning, men kun ved en ny, foreløbig Lov.

Medens den foreløbige Lov saaledes er at betragte som en virkelig Lov, er den dog en Lov af en eiendommelig Beskaffenhed, der i forskjellige Retninger er undergivet andre Regler end dem, der gjælde om de sædvanlige Love. Ligesom det allerede er berørt, at den udgaaer fra en anden Lovgivningsmagt end den sædvanlige, og ligesom dens Udstedelse paa Grund heraf i Grl. § 25 er knyttet til forskjellige Betingelser, saaledes er navnlig dens Gyldighed kun foreløbig, idet den ifølge Grl. § 25 altid skal forelægges den følgende Rigsdag. Af Rigsdagens Beslutning vil det da afhænge, om Loven fremdeles skal vedblive at gjælde, indtil den kan afløses af en endelig Lov, eller om dens Gyldighed ligefrem skal ophøre^[1]). Den Omstændighed, at Lovens vedvarende Gyldighed saaledes bliver afhængig af Rigsdagens Beslutning, uden at der bliver Spørgsmaal om Lovens Ophævelse ved en anden Lov, giver den foreløbige Lov en ganske eiendommelig Karakter. Ligesom den derfor er forskjellig fra de sædvanlige, vedvarende Love, saaledes maa den heller ikke forvexles med midlertidige Love, der betegne sig selv som bestemte til kun at gjælde indtil Videre, s. midlertidig Lov 29. Dec. 1857 om Frederiksbergs oekonomiske Bestyrelse, eller indtil en vis Foranstaltning ved Lov kan træffes, s. Grl. 2. 4. og 5. midl. Best. Disse Love, der atter kunne være endelige, s. de ovenanførte Exempler, eller foreløbige, s. foreløbig Lov 28. Nov. 1857 om midlertidig Ophævelse af Indførselstolden, gjælde, forsaavidt ikke de særegne Regler om foreløbige Love komme til Anvendelse, saa længe, indtil de ved en ny Lov ophæves eller bortfalde, og adskille sig altsaa kun for saa vidt fra de sædvanlige Love, som deres Ophævelse i selve Loven er stillet i Udsigt.

Fremdeles maa den foreløbige Lov adskilles fra temporaire Love, der ere givne for en vis Tid eller en vis Tilstands Vedvaren. Disse Love, der ligeledes kunne være enten endelige, s. Grl. § 48, 1. og 3. midl. Best, Lov 21. Marts 1864 om Offentliggjørelse af Krigsefterretninger, eller foreløbige, s. foreløbig Lov 8. Juli 1849, bortfalde af sig selv ved Tidens Udløb eller Tilstandens Ophør, uden at der hertil udfordres nogen Beslutning af Rigsdagen.

Endelig maae de foreløbige eller, som de ogsaa undertiden kaldes, provisoriske Love, s. f. Ex. Lov 7. Febr. 1851 § 50, Lov 5. Mai 1865, vel adskilles fra de provisoriske Anordninger, der udstedtes i de raadgivende Provindsialstænders Periode. Ved det sidstnævnte Udtryk skulde det kun betegnes, at Kongen agtede at indhente Stændernes Betænkning om Anordningen for derefter at bestemme, om han vilde tillægge denne vedvarende Gyldighed, s. Bkg. 4. Juli 1842 III 13, 7. Okt. 1842 III 10; men i Øvrigt kunde hverken den Omstændighed, at Stænderne fraraadede Anordningen, eller at Kongen undlod at indhente deres Betænkning over samme, have nogen Indflydelse paa Anordningens Gyldighed, s. ovenfor § 7 Nr. 1, og denne maatte derfor nærmest betragtes som en midlertidig Lov.

Af en noget eiendommelig Natur vare de provisoriske Forordninger eller Plakater, som udstedtes i Tidsrummet, efterat den frie Forfatnings Indførelse var besluttet, og indtil Grundlovens Udstedelse. Disse bleve dog ordentligvis behandlede efter de Regler, som senere gaves ved Grl. 1849 § 30, s. prov. Fdn. 24. Marts 1848, jfr. Lov 5. Juli 1850, prov. Fdn. 27. Mai 1848, jfr. Lov 14. Juni 1850, mfl.

1. Denne Sætning vil nedenfor blive nærmere begrundet.